November imagine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Igang
* Det er imagines fra november måned * Alt er ikke nemt, når man bor alene med en alkoholisk far, som ikke tager ansvar og man skal lave alt for ham. Det er lige det liv du (d/n) lever, efter din mors død. Du føler lige pluslig, at der er et håb, da den vis dreng kommer ind i billedet. Slipper du nogen sinde af med din far, og hvordan skader han dig. Hvordan ender Harry dit liv og for du følelser for ham. *Vold og stødene scener kan opstå* Ps. Harry og de andre drenge, Louis, Niall, Liam og Zayn er ikke kendt

17Likes
3Kommentarer
1240Visninger
AA

18. 18. november

~~Harry løber ned af trappen, med dig over ryggen. De andre vender hoved, og kigger meget mærkeligt på jer. Og du har stadig kun nattøj på…
 ”Hvaaa?” Spøger Niall. ”Kunne i ikke have gjort det der færdigt oppe på værelset?”
Du vender øjne af ham, mens du stadig ligger overskrævs på Harrys skuldre.
”Harry, kunne du ikke lige sætte med ned engang?” Spørger du lettere irriteret. Han griner, og sætter dig ned. De andre griner, og det samme gør Harry. Og alles øjne er vendt mod dig.
”Hvad?” Siger du, og kigger rundt på de andre. De griner bare videre. Harry vender sig mod dig, og læner sig ned til dit øre.
”Du har meget uglet hår, og jeg kender dem så godt, at de godt kunne finde på, at tænke det forkerte…” Hvisker han, og fniser. Du kan mærke varmen stige op i dine kinder, så du kigger ned.
”Vi har ikke… Øhhh…. Nej… Jeg.. Øh.. Jeg skubbede hende bare ned fra sengen…” Siger Harry, lidt forvirret. Hvad er der med ham? Liam kigger på jer med hævede øjenbryn, og nikker sådan lidt ’yeah-right’ agtig. I går hen og sætter jer til at spise. I snakker lidt frem og tilbage, og lige pludselig er klokken 15… I sov trods alt ret længe, da i var så sent oppe i går.
”Shit!” Siger du, da du opdager hvad klokken er. De andre kigger spørgende på dig.
”Jeg skal være hjemme inden min far kommer hjem, hvilket er klokken 15:30!”
Liam og Harry kigger på dig med et ’f*ck-så-skal-vi-nok-til-at-skynde-os-blik’, og Harry begynder at tage jeres ting ud, mens du skynder dig op på hans værelse. Du tager tøj på, pakker dine ting, og tjekker hurtigt din mobil, bare for at være sikker på, at din far ikke allerede er hjemme, og er sur over, at du ikke er der….
Det har han heldigvis ikke, så du tager din taske, og løber nedenunder. Harry løber hurtigt ovenpå, og tager noget tøj på, og går derefter ud i gangen til dig.
”Skal jeg kører dig hjem?” Spørger han. Du smiler, men ryster på hoved.
”Nej. Så ved min far, at jeg var sammen med jer, og så bliver han sur… Du ved nok…”
Man kan godt se, at han ikke er meget for det, men han nikker alligevel. Du rejser dig, og kysser ham på kinden. Du snoer dig udenom ham, og går ind og siger farvel til de andre.
”Det var hyggeligt at møde dig, (D/N)! Vi ses!” Råber pigerne. Du er virkelig glad for at have mødt dem. De er nogle fantastiske piger alle tre, og du har fået deres numre og sådan. Du fladt specielt godt i hak med Eleanor. Hun er virkelig en fantastisk person, og hun er VIRKELIG sød!!
 Du går ud i gangen til Harry igen, og siger farvel til ham. Han krammer dig i ret lang tid, men det gør dig ikke noget. Du begraver bare dit hoved i hans skulder, og ligger dine arme om hans overkrop. I trækker jer endelig, og du stiller dig på tær’, for at kysse ham på kinden. Men han vender hoved, så du kysser ham på munden i stedet. Du griner, og rødmer samtidig. Han griner, og kysser dig på kinden. Han ligger sine hænder på hver din kind, og kigge dig dybt i øjnene.
”Ring, hvis der sker noget!” Siger han stille, og stryger sin tommelfinger over din kind. Du nikker.
”Det skal jeg nok”
 ”Godt” Han smiler tilfreds, og krammer dig en sidste gang, inden du går. Klokken er nu 15.20, så du har pæææænt travlt…

Du triller op i indkørslen og ber’ til, at din far ikke er kommet hjem. Hans bil er der ikke, thank god! Du løber hurtigt indenfor, og pakker dine ting ud. Du tager noget joggintøj på, så det ser ud som om du har været her i lang tid, og laver en kop the. Du sætter dig ind på dit værelse, og tænder for tv’et. Der er en ret go film på kanal 5, så du putter dig ned under dynen, og slapper af.

 Din far kommer først hjem klokken 15:50, men da ligger du stadig i sengen, og ser film.
 "Hej skat!" Råber din far.
 "Hej" Råber du bare tilbage. Du gider ikke rigtig snakke med ham. No suprise, men der gider du aldrig. Han er jo en nar...
 Han kommer ind på dit værelse, og går hen til din seng. Han læner sig ned og kysser din pande.
 "Var det sjovt hos din veninde?"
 Hvad sker der lige for ham? Han er sådan helt normal agtig. Sådan som han var, FØR din mor døde...
 "Fint?" Siger du spørgende. Han nikker.
 "Det var godt." Og med det går han bare ud af værelset igen. Hold da op... Det var underligt! Du trækker bare på skuldrene, og ser filmen videre.
 Klokken bliver omkring 17:30, så du slukker for tv'et og begynder at lave mad. Du steger bare noget kylling, laver noget salat, og nogle ovn-kartofler, og så er det det. Du gider ikke rigtig gøre så meget ud af det, da du er virkelig træt, men din far brokker sig (utroligt nok) ikke. Han dækker faktisk bord, og hjælper med kartoflerne. Det er (næsten) ligesom dengang, hvor i havde far-datter mad dage. Dig og din far lavede mad, imens din mor bare slappede af. Det var faktisk ret hyggeligt, og det er det også nu, bortset fra alle de ting han har gjort siden. Det kommer du aldrig til at tilgive ham for, og det bliver heller aldrig det samme far-datter forhold mellem jer. Ligeså snart du er gammel nok til at flytte hjemmefra, så er du den der er skredet.
 I laver maden færdig, og sætter den på bordet. I spiser og snakker lidt. Lige pludselig ringer din fars telefon, og han tager den.
 "Hallo?"
 "Igen? Jaja, jeg kommer, bare gi' mig 15 min, så er jeg der..."
 "Okay, hejhej!"
 Han ligger på, og du kigger spørgende på ham.
 "Hvem var det?"
 Han sukker.
 "Min chef! Jeg skal komme på dobbeltvagt igen, så kommer først hjem imorgen eftermiddag.... Kan du klare den indtil da? Du kan ringe til en veninde eller sådan noget. Men jeg vil ikke have, at du er alene!" Siger han. Du nikker.
 "Ja.."
 Han rejser sig, tager sin tallerken ud, og går ud i gangen. Han tager sko og jakke på, og kommer ind til dig igen.
 "Vi ses! Opfør dig ordenligt!" Joker han. Du smiler og nikker.
 "Skal jeg nok...."
 Han går ud, starter bilen og kører væk.
 PARTY!!!!! Not.... Han sagde, at du kunne ringe til en veninde, men hvem skulle det være??? Du kunne jo også ringe til Harry? Hhmmm

 Det ringer på døren, og du skynder dig ud og åbne. Efter du havde tager ud af bordet, havde du rodet dine kontaktet igennem, og var til sidst blevet enig med dig selv, hvem du skulle ringe til. Du har skiftet til er par cowboy-bukser og en løs sweatshirt, for du havde ikke rigtig Lust til at have joggin tøj på....
 Du trækker dør- håndtaget ned, og smiler.
 "Heej!!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...