November imagine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Igang
* Det er imagines fra november måned * Alt er ikke nemt, når man bor alene med en alkoholisk far, som ikke tager ansvar og man skal lave alt for ham. Det er lige det liv du (d/n) lever, efter din mors død. Du føler lige pluslig, at der er et håb, da den vis dreng kommer ind i billedet. Slipper du nogen sinde af med din far, og hvordan skader han dig. Hvordan ender Harry dit liv og for du følelser for ham. *Vold og stødene scener kan opstå* Ps. Harry og de andre drenge, Louis, Niall, Liam og Zayn er ikke kendt

17Likes
3Kommentarer
1241Visninger
AA

17. 17. november

Harry sidder stille og lytter mens du fortæller ham alt det du fortalte Liam i går. Du fortæller ham ikke om at din far betragter dig som hans egen, lille, personlige elskerinde. Det holder du stadig fast i at igen skal vide. Ikke engang Harry. Du er alt for bange for konsekvenserne hvis han finder ud af det... han kunne prøve at gå til politiet med det, men så ville din far endnu en gang overbevise dem om at det er noget du har fundet på, også vil han sige at du har fået lokket Harry med ind i det... hvilket betyder din far vil banke både dig (for at sige det) og Harry (for at vide det, og gå videre med det). Og Harry vil aldrig finde ud af det... Det havde været noget andet hvis du ikke ville fortælle din far slår dig... det ved Liam jo, og hvis Liam af en eller anden grund kom til at sige det til Harry, ville Harry blive sur på dig, også vil de sidste par dage gentage sig.
 Når du er færdig med at fortælle og forklare, sidder Harry til at starte med bare og kigger på dig. Han ser ud til at tænke det hele igennem, hvorefter han blinker et par gange. Hans ansigtsudtryk ændre sig fra chokeret til vredt hvorefter det ændre sig til sorg og medlidenhed. Han siger ikke noget med omfavner dig bare og holder dig tæt.
 "Jeg er så ked af det..." mumler han ind i dit hår.
 "Hvorfor er du det? Det jo ikke din skyld?" spørger du undrende.
 "Jeg ved ikke... jeg føler bare det er min skyld..." siger han, og sukker lavt. Du trækker dig ud af hans kram, tager hans hoved mellem dine hænder, og kigger ham dybt i øjnene.
 "Harry! Det er ikke på nogen måde din skyld! Okay? Du kan ikke gøre for at min far er en idiot!" siger du bestemt. Du vil ikke have at han går rundt og har skyldfølelse for noget der ikke på nogen måde har med ham at gøre!
 "Jeg ved godt at jeg ikke kan gøre for det med at din far er en son of a bitch, men du har gået rundt med det i så lang tid, og ud fra det jeg har set i løbet af ugen har det været ekstra slemt... Jeg føler bare jeg skulle ha' været der for dig! Jeg skulle bare ha' skubbet Rebecca væk! Jeg skulle ha' sat mig igennem, så hun ikke kyssede mig, så du ikke så det og misforstod det, så vi blev uvenner! Hvis bare jeg havde gjort det s-" Du afbryder ham midt i hans talestrøm ved at kysse ham. Han trækker dig, og kigger smilende på dig.
 "Pæn måde at bede mig holde kæft på." du fniser.
 "Hvordan skulle jeg ellers få dig til at tie stille på? Du blev bare ved med at snakke, og snakke, og snakke, og snakke, og snak-" den her gang er det Harry tur til at afbryde dig med et kys.
 "Hhmm... Du har ret! Det ER den eneste måde at få folk til at holde deres kæft!" griner han. Du griner, men et gab overtager.
 "Nuuurh! Er du træt?" spørger Harry med en stemme man snakker med babyer, og niver dig let i kinden. Du slår hans hånd væk, hvilket for ham til at grine.
 "Jeg er ikke nogen baby!" siger du bestemt.
 "Er du sikker?" spørger han, og kigger drillende på dig. Du slår ham på armen, men han griner bare. Du kigger på vækkeuret der står på Harrys natbord.
 "Det er klart jeg er træt!" udbryder du. "klokken er kun 7:30! Og den var tidligst 3:00 da vi endelig havde fordelt os, og gjort os klar til at sove!" Han griner bare endnu mere. Du fnyser fornærmet, og sparker til ham, så han falder ned på gulvet.
 "AV!" hviske-råber han for ikke at vække de andre. Du ignorer ham bare, og ligger dig godt til rette så du kan sove videre. Harry kommer op i sengen, og ligger sig ved siden af dig, men du har ryggen til ham.
 "Det gjorde faktisk ret så ondt!" siger han såret.
 "Så kan du lære det!" svarer du bare koldt.
 "NÅR! Og hvad ville du så sige til at jeg sparkede DIG ud af sengen? HVA'?" spørger han flabet. Du vender dig hurtigt om, så du kigger på ham.
 "Det tør du ikke!" siger bestemt, men på en måde ber du til at han laver vær', så nu hvor du tænker dig om, var det nok ikke den smarteste ide at udfordre ham. Han er en dreng, og drenge... ja lad os bare sige at hvis man udfordre en dreng eller siger der er noget han ikke kan, så er der intet, virkelig INTET der kan forhindre dem i at gøre det...
 Harry for på en eller anden underlig måde lagt sig inderst, så der ikke er noget mellem dig og kanten af sengen. Du ved godt hvor det her bærer hen af, så du skynder dig at vende dig om, og klamre dig til Harrys krop.
 "UNDSKYLD HARRY! VIRKELIG UNDSKYLD! VÆR SØD IKKE AT SPARKE MIG UD AF SEGEN!!!" hviske-råber du, mens du hvilket dine ben rundt om hans hofte, så du sidder endnu bedre fast på ham. Han griner om stryger dig over håret.
 "Det kunne jeg da aldrig finde på!" siger han uskyldigt. "Jeg ville bare gerne ligge inderst..." Du kigger på ham med hævede øjenbryn.
 "Hvorfor spurgte så hvordan jeg ville have det, hvis du sparkede mig ud af sengen?" spørger du mistænksomt.
 "Det var bare et ærligt spørgsmål." siger han med et smil. "Når... Vil du være sød at slippe mig, så vi kan sove?" spørger han, og tager stille og roligt fat i dine arme, for at få dig til at slippe. Du kigger på ham stadig lidt mistænksomt, men han smiler sit dejlige smil til dig, så du løsner grebet, og ligger dig ordenligt. Du skal lige til at sige 'godnat', da du mærker en fod i ryggen, og det næste øjeblik ligger du på gulvet.
 "HARRY!" siger du irriteret, og skal virkelig anstrenge dig for ikke at råbe af ham. Du kigger op over sengekanten, og ser at han ligger med en pude foran ansigtet, for at dæmpe hans voldsomme grineflip. Du siger en irriteret 'ggrrrr' lyd, og sender ham et dræber blik. Han kigger frem fra puden, og sender dig et undskyldende smil.
 "Kvit?" Spørger han bedende. Sikkert fordi han er bange for at du vil have hævn. Du sukker. Du vil egentlig bare gerne have noget søvn ellers er du ikke til en skid i morgen.
 "Okay, fint nok, men det er KUN fordi jeg er træt, og bare gerne vil sove!" Svarer du modvilligt, og kravler op i sengen igen. Du ville egentlig gerne have hævn, men ja... SØVN!
 Harry ånder lettet op, og åbner armene som tegn til at du skal ligge dig ind til ham. Du tøver ikke et sekund, og putter dig ind til hans dejlige varme krop. Der var skide koldt nede på det gulv! Du falder hurtigt i søvn i Harrys arme, og glider ind i en drømmeløs søvn.

 Næste morgen vågner du ved, at Harry prøver at få sin arm fri fra dig. Du holder åbenbart stramt om den med begge arme.
 "Du må ikke gå..." mumler du, stadig halvt sovende.
 "Jeg ville rigtig gerne ligge og putte med dig, men jeg skal sørge for at de andre for noget morgenmad..." svarer han stille, og kysser dig på panden.
 "Nej! Det er ikke fordi jeg vil putte... Jeg ligger bare utroligt godt lige nu, så du må ikke rykke på dig!" siger du, og trækker dynen lidt længere op omkring dig.
 "NÅR! Hvis det skal være på den måde!" svarer han fornærmet, og før du kan nå at reagere rusker han helt vildt i dig, så du kommer til at ligge helt vildt dårligt.
 "Hvorfor gjorde du det?!" Spørger du rigtig morgen-gnaven.
 "Fordi du var flabet, og ikke ville give slip på min arm!" Du fnyser bare. "Kom. Gå med mig nedenunder til de andre i stedet for at være sådan en morgen-sur en!" siger han, og prikker til dig.
 "Nej!" Siger du bare, og begraver dig under dynen. Du kan høre Harry sige noget, men kan ikke helt høre det på grund af at dynen dæmper lyden, men det lyder lidt som om han sagde 'når. Hvis det skal være på den måde...', men hvad fanden betyder det? Harry slår dynen væk fra dig som svar, og smider dig over skulderen.
 "HARRY!" Hviner du, men han smiler bare smørret, og begynder at gå ud af værelset med dig.
 "SÆT MIG NED!" Råber du.
 "Næææh..." Svarer han bare provokerende roligt. Harry går nedenunder med dig, mens du bare holder dig for øjnene. Godt nok kender du de andre, men det er stadig lidt akavet at Harry kommer bærerende med dig over skulderen, når du kun er iført en oversized T-shirt og nogle MEGET små shorts... HVAD TÆNKER HAN DOG PÅ?!?!?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...