November imagine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Igang
* Det er imagines fra november måned * Alt er ikke nemt, når man bor alene med en alkoholisk far, som ikke tager ansvar og man skal lave alt for ham. Det er lige det liv du (d/n) lever, efter din mors død. Du føler lige pluslig, at der er et håb, da den vis dreng kommer ind i billedet. Slipper du nogen sinde af med din far, og hvordan skader han dig. Hvordan ender Harry dit liv og for du følelser for ham. *Vold og stødene scener kan opstå* Ps. Harry og de andre drenge, Louis, Niall, Liam og Zayn er ikke kendt

17Likes
3Kommentarer
1246Visninger
AA

12. 12. november

Din far kører langsomt sin hånd ned over din krop, og klemmer din røv.
 Hans tunge prøver at få adgang, og du acceptere modvilligt... Du vil virkelig ikke, men han tæver dig synder og sammen hvis du ikke gør det som han vil have det... Han tager dine arme, og ligger dem om hans nakke. Han tager sine arme om på ryggen af dig, og løfter dig op, så du nu sidder på hans skød, med benene om hans ryg. Han åbner din bh, og du stivner. Gør han det virkelig denne her gang? Det har aldrig været andet end kys og kærtegn.... Men nu? Du er jo sytten... Og jomfru... Lidt endnu i hvert fald! Du ville for alt i verden undgå, at det er din far der tager din mødom!!! Det bliver over dit lig! Hvilket sikkert godt kan angereres...
 Han trækker langsomt stropperne ned over din skuldre. Du stritter lidt imod, men han kigger bestemt på dig, og du giver efter. Han tager den helt af, og betragter tilfreds din krop. Du krymper dig lidt. Han løfter din hage med sin finger og hvisker i dit øre:
 "Er du klar?"
 Du stivner. NEJNEJNEJNEJNEJNEJNEJ!!!!!!!!!!!
 "Jeg vil ikke..." Siger du stille og kigger ned.
 "HVAD?!?" Siger han vredt.
 "Jeg vil ikke..." Gentager du.
 "DET ER JEG FULDSTÆNDIG LIGEGLAD MED!!! DET SKAL DU!!!" Råber han, og tvinger dig ned og ligge.
 Du stritter imod, men han er ligeglad. Han slår dig hårdt i hoved, så du mister bevidstheden halvt... Han rejser sig hurtigt, for at finde noget at binde dig med.
 Han finder noget reb, og binder dine hænder til sengehesten (den der ting der sidder bag ved sengen)
 Han sætter sig oven på dig, og lader tilfreds blikket løbe ned af din halvnøgne krop. Du lukker øjnene. Det her er simpelthen for ubehageligt, til at du kan se på det!
 Han trækker sine bukser og trøje af, og til sidst sine underbukser. ADADADADADADADAD!!!!!!!
 Han ligger sit ovenpå dig, og trækker dine trusser af. Han begynder at kysse din hals, og du læner dit hoved til side, så langt du kan. Det er lidt svært, når dine hænder ligesom er bundet fast.... Han brummer lidt utilfreds.
 "Lad vær med at strit imod!" Diger han bestemt. Du kniber øjnene sammen, og ønsker inderligt, at du var et andet sted.
 "DET VAR DOG HELT UTROLIGT!!!" Råber han.
 "JEG GIVER DIG ALT HVAD DU KUNNE DRØMME OM, OG DET HER ER TAKKEN?! DU KUNNE I DET MINDSTE VISE AT DU VÆRTSÆTTER DET!!!"
 Han giver dig ikke bare en, men to lussinger. Én på hver side af hoved.
 Han løsner din ene hånd, og tvinger den 'derned'. Han kører din hånd op og ned af hans -@;kr/".....
 Han spænder din hånd fast igen, og kigger tilfreds på dig.
 "Det var godt min pige"
 Afshsvalaæædlsbw!!!!!!
 Han kysser dig inderligt, men trækker sig hurtigt igen.
 "Kys mig!" Siger han bestemt. Han læner sig igen ned til dig, og du har ikke andet valg, end at kysse med. Hans tunge vil have adgang til din mund, og du acceptere modvilligt. Lige pludselig kan du mærke en skærende smerte i dit underliv. Det bliver ved med at gøre ondt, og du skriger.
 "Rolig nu tøs" siger han og tager på dine bryster.
 Du bider dine tænder sammen, og prøver at komme fri fra ræbene. Han slår dig igen. Og igen, og igen, og igen.
 "JEG HAR SAGT TIL DIG HUNDREDE GANGE AT DU SKAL LADE VÆR MED AT STRITTE IMOD!!" Råber han. Han bevæger sig hurtigt frem og tilbage og smerten bliver større og større. Han slår dig, med knytnæve. Først i ansigtet og bagefter i maven. Du kan nu mærke smerten i hele din krop, og til sidst bliver det for meget for dig, og du besvimer.

 

 Næste morgen vågnet du med den værste hovedpine. Din far ligger ved siden af dig, med sin arm om din talje. AD!! Du skynder dig at fjerne hans arm, og rejse dig op. Du kigger hen i spejlet. Du er gul og blå over det hele, og stadig nøgen.
 Du løber ind på dit værelse, finder hurtigt noget tøj, og tager det på.
 Du går ned og laver morgenmad til din far, og så er du ellers den der er skredet.
 Du ligger makeup i bilen (selvfølgelig inden du kører), og prøver så vidt muligt at få dækket de værste sår og mærker. Han må virkelig havde været fuld denne her gang! Og så er det du kommer i tanke om det... Din far var helt ædru igår.... Det var jeres far-datter aften, og da i skulle til at gå i seng, voldtog han dig!!!!!!
 Og du besvimede, da han havde slået dig bevidstløs...
 Der er et sår ved dit venstre øje, som du ikke kan få dækket. GOT DAMMIT!!!!
 Du sukker, ligger din makeup væk, og starter bilen.
 Du kører hen på den lille café, og sætter dig ved dit sædvanlige bord. Du er ikke sulten idag, så du bestiller bare en kaffe- latté.
 Da du har drukket færdig og betalt, kører du over på skolen. Du håber virkelig ikke løber ind i nogen af drengene... Specielt ikke Harry. Du vil gøre alt for at undgå dem lige nu.... Mest fordi du gerne vil være alene, efter alt det der skete igår, men også fordi du stadig er sur på Harry, over at han kyssede Rebekka... Og bagefter løj om det!
 Du tager dine historie bøger fra skabet, og sætter dig ind i klassen. Der er ikke nogen der kigger på dig, for du er som usynlig for dem. Hvilket du er ret tilfreds med. Du sætter dig ned bagerst i klassen, og sætter musik i ørene. Bare lige et par minutter, hvor du ikke skal tænke på noget som helst. Musik er din vej at flygte fra din hæslige hverdag. Du elsker musik af hele dit hjerte. Dig og din mor plejede at synge hele tiden, da hun levede. Når i vaskede op, så tv, eller bare sad og snakkede. Lige pludselig ville en af jer komme på en sang, og så ville i synge den. Du griner lidt af alle de billeder der løber gennem dit hoved, af dig og din mor, der synger sammen. Der var nogen gange, hvor i så ret så dumme ud, men i var ligeglade. Det var jeres ting, og i elskede det!
 Din historie-lærer kommer ind og du tager musikken ud. Wow, det her bliver en laaaaang dag...

 Efter frokerst har du matematik. Ooog det har drengene også. Heldigvis har du en hættetrøje på idag (outfittet på billedet), så du kan dække dit hoved, hvis de ser dig. Du kigger over mod døren, og der kommer de alle fem gående ind. Du skynder dig at trække hætten og hoved, og ned over dine arme, så man ikke kan se dine mærker.
 Heldigvis sætter de sig ikke ved siden af dig, så du ånder lettet op. Timen begynder, og du sidder stadig med din hætte på.
 Da klokken ringer, skynder du dig ud af klasselokalet, og ud til dit skab. Du låser hurtigt dine bøger ind, og vender dig om. SHIT!! Nede af gangen kommer Harry og Liam gående, oooog de har set dig... PIS OGS!! Du lader som om du ikke har set dem, og blender hurtigt i med menneskemængden. Du skynder dig hen på din lille 'genvejs' gang, og håber, at de ikke har fulgt efter dig. Du læner dig op ad væggen, og kigger op i loftet. Hvorfor skal alting være så indviklet?
 Du glider langsomt ned af væggen og sætter dig på gulvet. En strøm af smerte river gennem dig, men du ignorere det. Du lukker dine øjne, men du åbner dem hurtigt igen. Du kan hører skridt, og de er tæt på...
 Du rejser dig op, og kigger rundt. Pyha, der er ikke nogen. Du vender dig og får det største chok, så du laver et lille hop og skriger. Harry står foran dig med et smøret smil, der efter kort tid, bliver erstattet af bekymring.
 "(D/N), hvad i alverden er der sket med dit øje?!" Spørger han. Du tager hånden op til hoved. SHIT, din hætte er faldet af!!!
 "Jeg.... Øh... Jeg faldt!" Siger du. Lammeste undskyldning ever, (D/N)!
 "Ligesom for tre dage siden?" Siger han og referere til din arm. Der hvor din far slog dig i mandags, og ikke lagde mærke til, at det ville give et mærke....
 "Jeg er bare lidt klodset..." Siger du stille og kigger ned. Han træder hen til dig, og trækker op i dit ærme.
 "Og hvad så med de her?" Spørger han og peger op og ned af din arm, der er dækker af blå mærker. "Faldt du også for at få dem her?"
 Du nikker, og går bagefter store øjne.
 "Hvordan vidste du jeg har mærker på min arm?!"
 Han kigger på dig med et bekymret blik.
 "Du hev op i dit ærme i matematik, og jeg så det...(D/N), fortæl mig nu hvad der er galt! Jeg kan ikke lide, at du lukker mig ude på den måde!" Siger han. Say what?
 "Lukker dig ude?" Siger du overrasket. "Hvem var det lige der kyssede med Rebekka, løj om det, og bagefter prøvede at komme med en eller anden lam undskyldning?"
 Han kigger overrasket på dig.
 "(D/N), jeg..." Du afbryder ham.
 "Nej, Harry! Jeg gider ikke!" Siger du og går. Han tager fat i din arm, og du vender dig om.
 "Vent!" Ber han.
 "Hvorfor?" Svarer du, og slår hjælpeløshed ud med den arm han ikke holder i.
 "Fordi jeg..."

 

><><><><

det var kapitel for i dag

så skete det, din far er ikke kun voldlig

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...