November imagine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Igang
* Det er imagines fra november måned * Alt er ikke nemt, når man bor alene med en alkoholisk far, som ikke tager ansvar og man skal lave alt for ham. Det er lige det liv du (d/n) lever, efter din mors død. Du føler lige pluslig, at der er et håb, da den vis dreng kommer ind i billedet. Slipper du nogen sinde af med din far, og hvordan skader han dig. Hvordan ender Harry dit liv og for du følelser for ham. *Vold og stødene scener kan opstå* Ps. Harry og de andre drenge, Louis, Niall, Liam og Zayn er ikke kendt

17Likes
3Kommentarer
1249Visninger
AA

1. 1. november

 Du sidder oppe på dit værelse, da du kan høre din fars vrede stemme kalde fra neden under. Du sukker stille, og tager en dyb indånding.
”YEAR?” råber du tilbage.
”KOM HER NED!” råber han, og der løber en kuldegysning ned din ryg. ÅÅÅH NEJ! Det kan kun betyde en ting; problemer.


”Jeg kommer!” råber du nervøst tilbage, og begynder at gå ned af trappen.
”Hvad er der?” spørger du, da du kommer ned i køkkenet hvor din far er.
”’Hvad er der?’ Jeg skal sige dig hvad der er!” siger din far surt. ”Kan du se her?” han peger på køkkenbordet. ”Det er møg beskidt! Er det ikke meningen at du skal ordne sådan noget? Hva’?” Han hæver stemmen mere og mere. Du sænker hovedet.
”Jo…” svarer du stille.


”Og prøv at se her!” han tager hårdt fat i din arm, og trækker dig med ud i bryggerset. ”Hvad er det her? Hva’?” Han peger på vasketøjs kurven med vasketøj i. ”Var det ikke meningen at du skulle ha’ ordnet det da du kom hjem?” råber han.
”Jo” siger du stille, bange for at tirre ham mere.
”JA! Hvordan vil have det skal løbe rundt her hjemme hvis du ikke gør det du for besked på?!” råber han højere, hvis det overhovedet er muligt.
”Det ved jeg ikke…” svarer du.


”Lige siden din mor døde er det som om du skider på den her familie! Vi to kan godt få det til at løbe rundt hvis bare du gør som du skal!” Du nikker stille, og forbereder dig mentalt på det uundgåelige. Han trækker langsomt hånden tilbage, og laver den lyne over din kind så det giver genlyd. Han læner sig helt hen til dig.


”Du har bare med at gøre præcis hvad jeg siger, er du med?” hvæser han ind i dit øre. Du nikker.
”Svar mig når taler til dig!” råber han dig lige ind i hovedet, og slår dig hårdt i maven. Du stønner højt, og gisper efter vejret.
”J-ja” svarer du mellem gispene.


”Godt” siger han tilfreds, og slår dig igen, så du falder sammen på gulvet. ”Se at få ordnet det her rod, og lav aftensmad…” siger han, og vender sig om for at gå ud, men stopper i døren. ”Og du sover inde hos mig i aften!” siger han koldt og bestemt. Der løber en kulde gysning ned af ryggen. Ikke igen i dag… Du sukker, rejser dig op, og ordner vasketøjet. Mens maskinen kører, går du ud på badeværelset, og renser det mascara af som er under dine øjne, som dine tårer har efterladt. Du trækker langsomt op i din bluse for at se på din mave. Nope, intet som sædvanlig. Din far er politimand, så han ved hvor han skal slå uden at efterlade mærker, hvilket er grunden til at han ikke er blevet fanget endnu. Den ene gang du gik til lægen, efter han havde givet dig en kæmpe omgang, og ville gå videre med det, fik din far overbevist dem om at du var en skør teenager der ville have opmærksomhed, og fordi han har den stilling som han har troede de på ham. Hvorefter han gav dig en endnu større omgang der hjemme, som straf.
”(D/N)!” river din fars dybe, råbende stemme dig ud af dine tanker ”Hvorfor kan jeg ikke høre dig i køkkenet?!”


 ”Jeg er lige på toilettet – jeg går i gang med maden om lidt” råber du roligt tilbage, selvom du er lang fra rolig inden i. Du skynder dig at hive din bluse ned igen, og gå ud i køkkenet hvor du begynder på aftensmaden.


 Mens du står og steger kyllingen, kommer din far ud i køkkenet.
”Har vi nogen øl?” spørger, som om den scene ude i bryggerset ikke lige er sket. Det gør han altid – lades som om alt er i den skønneste orden, når det ikke er.
”Ja, der står vist nogen på den nederste hylde” siger du uden at fjerne blikket fra kyllingen på panden. Du kan høre at han åbner køleskabet og tager en øl. Lidt efter kan du høre lyden af en dåse der bliver åbnet lige bag dig. Han tager en tår, læner sig op af dig, og sætter øllen på bordet ved siden af komfuret. Du følger hans hånd med øjnene, og prøver med tankerne at få den væk fra dig, men det virker selvfølgelig ikke… Han hviler sine hænder på din mave, mens han holder om dig, og blidt kysser din nakke.


”Det dufter godt..” siger han, med en stemme der gør at du skælver. Din far der er så naiv at tro du nyder det smiler, selvom du ikke kan se hans ansigt kan du mærke at han gør det. Han kysser din nakke igen, tager sin øl, og slår dig i røven inden han går ind i stuen igen. Du ånder lettet op, og det er først nu det går op for dig at du har holdt vejret. Ååååh gud… han bliver værre og værre for hver dag der går.

 

<><><><>

det var så første kapitel af november imagine.

i er lige fået et indblik i dit eget liv og hvordan din far kan være.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...