Gammelt guld

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 21 jul. 2015
  • Status: Igang
En magisk rejse i tiden. Vi skal tilbage til den gang, jeg var 11-12 år gammel og ikke lavede andet end at skrive, når jeg kom hjem fra skole. Her er alt fra danskafleveringer til strejfende tanker til freestyleprojekter, som jeg har gravet fri fra harddisken til morskab og underholdning for interesserede. God fornøjelse.

0Likes
0Kommentarer
660Visninger
AA

3. "Månedsopgave" 2: Glemt i Bilka

Hér handler det om, at man skulle forestille sig, at man blev glemt i Bilka. Jeg gik selvfølgelig lige i kødet på opgaven. Eller noget. Denne her er fra den 9. oktober 2011. Den er mere end tre år gammel!

 

Jeg kan stadig ikke forstå det. Min familie har for længst glemt det. Eller måske ikke. Men så lader de som om.

Nu skal du høre historien om den gang, jeg på mystisk vis blev glemt i Bilka.

 

Det var en helt almindelig eftermiddag i Bilka.

Vi stod og så på tøj. Der var ikke meget at vælge imellem. Jeg kedede mig. Det var kedeligt at se på tøj. Bluser, cardigans og cowboybukser. Min mor stod med hovedet begravet i tøjstativet og læssede tøj ud til alle sider, som gjaldt det livet. Lige indtil der kom en dame i blåt tøj forbi. Hun prikkede mor på skulderen og sagde tørt, at mor skulle rydde op. Det blev mor vældig sur over, for hun langede damen en på kassen. Damen hylede op og hoppede rundt på et ben. Det synes mig og min lillesøster var meget sjovt at se på, indtil der kom en ung mand farende fra bikiniafdelingen og støttede damen. Det hylede min lillesøster forarget over.

"Mer!" "Mer!" hylede hun og rejste sig op, så klapvognen gyngede.

"Så!" Mor fnyste og samlede poserne med tøjet. "Nu går vi!" Mor var så stresset, at hun glemte at betale, og da far, lillsøster og mor gik hen til svingdørene, begyndte tyverialarmen at hyle, så det kunne høres over hele Bilka. Mor rødmede kraftigt og smed poserne i favnen på en gammel mand med stok og løb ud på parkeringspladserne. Far farede efter hende med klapvognen, så lillsøster hvinede.

Lidt efter hørtes drønet af en bil, der heftigt drejede ud af parkeringspladserne. Vores bil. Jeg mærkede et sug i maven.

De havde forladt mig. Jeg var alene.

 

Det var ved at blive halvmørkt udenfor.

Jeg klemte mig ind i et hjørne, hvor jeg satte mig og gjorde mig så lille så muligt. Der fra jeg sad, kunne jeg se et digitalur med sine røde firkantede tal. 17:13, stod der. Jeg lukkede øjnene.

 

Vi vil venligst gøre opmærksom på, at vi lukker nu. Vi ønsker jer en fortsat god aften.

 

En blid damestemme vækkede mig.

Jeg så mig omkring. Der var ingen dame. Der var stort set ingen mennesker. Alt var slukket og lukket. Kun digitaluret lyste mørket op med sine røde tal. 22:16, stod der. Var der virkelig allerede gået så lang tid?

 

Jeg var træt og sulten. Jeg haltede hen til cafeteriaet og satte mig på en stol ude foran. Mine ben sov og summede. Jeg lænede mig i en døs tilbage på stolen. Et lokkende mørke omsluttede mig.

Jeg.. faldt

faldt..

faldt..

Haha, kunne ikke lade være med at grine lidt. Sikke en interessant dag i Bilka. Bare ligge og sove.. totalt mig!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...