Gammelt guld

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 21 jul. 2015
  • Status: Igang
En magisk rejse i tiden. Vi skal tilbage til den gang, jeg var 11-12 år gammel og ikke lavede andet end at skrive, når jeg kom hjem fra skole. Her er alt fra danskafleveringer til strejfende tanker til freestyleprojekter, som jeg har gravet fri fra harddisken til morskab og underholdning for interesserede. God fornøjelse.

0Likes
0Kommentarer
671Visninger
AA

2. "Månedsopgave" 1: Buggy's nytår

Tror, jeg var halvtrist, da jeg skrev det her oneshot om Nytår, da Buggy er blevet en karakter i stil med det livstrætte  Æsel fra Peter Plys.

 

 

I en stor, gul villa i Brøndbyøster bor Buggy sammen med sin familie. Det er nytår, og familien fester, men den er Buggy vist ikke helt med på…

 

Dong. Hov, hvad var dét nu? Dong. Prr, så hold dog op med det der!

Dong. Buggy puttede hovedet i en pude. Dong. Der er faktisk nogen, der sover her! Dong. Nej! Det er ikke sjovt! Dong. Jeg kommer efter jer! Dong. Neej! Jeg bliver vanvittig! Dong. ARGH!

Dong. NEEJ! Dong. HOLD DA OP! Dong. Bare det snart holder op! Dong. Pyha…

Pludselig lød der et brøl. Buggys familie rejste sig og skålede.

'Så hold da op, mennesker!' tænkte Buggy.

 

Pludselig hørtes der et højlydt brag. Buggys familie rejste sig og styrtede hen til vinduerne. Naboerne fyrede fyrværkeri af! Faren kom pludselig i tanke om, at han havde noget fyrværkeri liggende i haveskuret. Alle styrtede ud og fandt huer og frakker frem. Lidt efter blev der stille i huset.

Ah. Endelig fred.    

 

Buggy slog øjnene op. Han strakte sig og gabte. Vendte sig og ridsede en flænge i sofaen. Nu havde han sovet i næsten et døgn. Han gabte igen. Ny rekord. Brr…

Buggy rejste sig langsomt og luntede ud i køkkenet.

Der var hans madskål. Og Lou. Buggy slikkede sig om snuden. Lou, en lille, karamelfarvet hunkat, Lou, som var hans bedste ven.

De kunne lege i timevis sammen.

Nok om det. Da Buggy kom ind i køkkenet, gik der en sitren gennem hans lille bulldogkrop. Noget var, som det ikke plejede at være…

Buggys tanker blev afbrudt af en delikat duft. Han snusede ind. Mmm, flæskeside. Han snusede ind en gang til. Mmm, en stor en oveni købet. Mmm. Dér. På køkkenbordet. En bradepande med en stor, saftig, urørt flæskeside. Mmm. Til ham. Kun til ham. Mums.

 

"Hej, Buggy!" Buggy vendte hovedet. Der stod Lou, med en stor, rød glimmersløjfe om halsen. "Hej, Lou!" savlede Buggy.

Hans lille pølsehale vimsede frem og tilbage.

"Nå, hvad så, Buggy Mopsy?" spandt Lou drillende. Buggy gryntede irriteret. "Hvad så, Lou Karamel?"

Det sidste, han ville, var at dele sin flæskeside med en anden.

Næ, om han ville!

 

"Glædeligt nytår, Buggy Mopsy!" peb hun.

"I-I lige måde, Lou." galpede han blidt.

Lou slikkede på sin ene pote.

"Nogen nytårskæreste, Mopsy?"

Buggy viftede med sit ene øre.

"Næh, ikke i år…" klynkede han ulykkeligt.

"Skal vi to så ikke lige…"

Hun kikkede ud af vinduet.

"Gå en tur i fuldmånens lys?"

Buggy skævede sørgmodigt til sin flæskeside.

Lou fulgte hans blik og greb irriteret hans pote.

"Ej, kom nu, Mopsy!" Nu lød hun sur.

"Hvis du bliver ved med at forelske dig i en flæskeside, hvert eneste nytår, får du aldrig en nytårskæreste før du bliver 70!"

Hun puffede til kødet med sin pote.

"Og sådan en forkælet bulldog som dig bliver kun 40!"

"Du er 30 år bagefter, mester!"

Buggy sukkede. "Så lader jeg den ligge i år."

Lou løftede triumferende halen.

"Men kun i år!"

 

 

 

De listede ud af kattelemmen og ud i den kølige natteluft.

Lou så kærligt på ham med sine grønne øjne.

Buggy vendte hovedet bort.

Han var ikke vant til, at Lou opførte sig sådan.

 

Der var mørkt og stille.

De gik midt på vejen med snuderne vendt mod himlen.

Buggy var helt tryllebundet.

Han havde aldrig været ude på denne tid før.

"Hvor mange stjerner er der egentlig?"

Buggy rettede blikket mod Lou.

Lou vendte hovedet og så blidt på ham.

Den blege fuldmåne spejlede sig i hendes pupiller og gav hendes øjne et sølvgrønt skær.

"Det ved jeg ikke, Buggy," spandt hun, "Men mange flere, end du kan se her."

Buggy kikkede betaget op i himlen igen.

"Altså flere end titusind hundrede millioner billioner trillioner fantasilioner megasilioner gigasilioner mounteverestsilioner?"

"Ja, noget ad den tråd," klukkede Lou, "Hvis ikke det dobbelte."

"Nøj, hvor stort." Buggy kikkede sig omkring.

"Ja, og der er mange flere, end du kan tælle, om du så rejste jorden rundt, så ville der altid være en gigasilion, du ikke har talt endnu, ser du, stjerner har den pusseløjerlige evne, at de kan formere sig, så der kommer hele tiden nye."

Lou pustede ud.

"Nøj.." Buggy gloede befippet på månen.

"Hvem bor så dér oppe?"

"På Månen?" Lou fnisede.

"Der bor ingen."

"Ingen, er det en gammel dame?"

Lou var tæt på at skraldgrine af sin ven.

"Nej, nej, ingen er Ingen!"

"Det er da også præcis det jeg siger, ikke Lou!"

"Nej, søde ven, hør nu her.."

Lou kæmpede for at holde masken.

"Jamen Lou, sig nu at jeg har ret!"

"Det kan jeg da ikke, for du har IKKE ret!"

"Bang!" "Fiuh" Buggy lagde sig forskrækket fladt ned på vejen med poterne over øjnene. "Jeg tør ikke se, jeg tør ikke se…"

"Hør nu her, Buggy. Det var ikke en Boeing 757 med laserkanoner og jetmotorer. Det var fyrværkeri, intet andet. Lyden er skrækkelig, men det er en fryd for øjet." Hun pegede op på himlen, hvor en kaskade af grønne og gyldne stjerner gik i udbrud.

"Nåeh, så'n." Buggy skammede sig lidt.

"Det er fint, Buggy," hviskede hun og fangede hans blik.

"Sådan havde jeg det også, første gang, jeg var ude nytårsaften."

Buggy gloede ned i asfalten.

"Skal vi ikke vende snuderne hjemad?"

Lou slikkede sig om munden.

"Var det noget med en flæskeside, hva' Buggy?"

Buggy rømmede sig.

"Jah."    

 

Nu jeg læser den igennem, synes jeg, at den er så nuttet! En af mine favoritter indtilvidere. Hvad synes I? Fortæl gerne i kommentaren! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...