Gammelt guld

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 21 jul. 2015
  • Status: Igang
En magisk rejse i tiden. Vi skal tilbage til den gang, jeg var 11-12 år gammel og ikke lavede andet end at skrive, når jeg kom hjem fra skole. Her er alt fra danskafleveringer til strejfende tanker til freestyleprojekter, som jeg har gravet fri fra harddisken til morskab og underholdning for interesserede. God fornøjelse.

0Likes
0Kommentarer
669Visninger
AA

4. Freestylehistorie 1: Det sjette element

Denne historie skrev jeg, da en af mine drengevenner i klassen svigtede mig. Den kan stadig få mig til at græde i stride strømme.

 

Alle kender de fem første elementer, ild, jord, vand, luft og metal. Men hvad med det sjette?

Jo. Det sjette er det største og stærkeste element.

Grundlaget for alt liv.

Kærligheden.

 

Der var engang et æselføl og en ælling. De var bedste venner. Hver dag skiftedes de om at invitere hinanden hjem til sig selv. Hver dag. De blev aldrig trætte af det.

En dag stod de og kikkede på Æsels garderobe.

Ælling synes, at der manglede noget.

Det syntes Æsel ikke.

Men de blev ikke sure på hinanden.

De var jo bedste venner.

Endda måske lidt mere end det.

 

Nogle gange mødte de op i Skovskolen for at snakke med de andre dyrebørn. Men også kun nogle gange.

De var nemlig enige om, at de ikke behøvede at gå i skole. Selvfølgelig var de det.

For de mente, at bedste venner aldrig blev sure på hinanden.

Aldrig.

Men de skulle bare vide.

 

En dag stod Æsel udenfor Ællings hytte og ventede på Ælling, så de kunne svømme om kap i bækken. Æsel ventede. Og ventede. Men Ælling kom ikke. Da en time var gået, og Ælling stadig ikke havde vist sig, løb Æsel grædende hjem til sin mor.

Moren spurgte, hvad der var galt. Æsel hylede hjerteskærende, at Ælling var flyttet hjemmefra og aldrig ville komme tilbage igen.

Moren strøg Æsels stride pels, der var filtret af tårer, og forklarede, at hende og Ællings mor havde talt sammen, og Ællings mor havde betroet hede, at Ælling var blevet stresset af andedammens jag og puffen og masen og kaglen og knurren osv.

Derfor, beroligede Æsels mor, havde Ælling sammen med sin mor og far taget på ferie til syden på egne vinger.

Æsel spurgte fluks moren, om hun måtte komme med dem.

Det må du ikke, sagde moren, du er ikke stresset som Ælling.

Jo, jeg er! hylede Æsel panisk, Han er min bedste ven! Jeg MÅ se ham!  -Jada, brummede moren. Men han kommer jo hjem om en uge eller to, skal du se. Og straks må du lege med ham, lige så tosset du vil. Neej! græd Æsel. –Jeg vil se ham nu!

Så, så.. Moren stillede sig op foran Æsel. –Vil du ikke nok glemme ham? Han kommer jo hjem om et øjeblik!

-Neej! brølede Æsel.

-Først om hundrede år!

Moren skrabede irriteret i jorden med sin ene hov.

-Jamen, så lad os se…

 

 

Dagene gik. Ælling kom ikke hjem. Hver dag løb Æsel hen til Ællings hus ved dammen for skuffet at konstatere, at Ælling ikke var kommet hjem endnu. Der var snart gået to uger, og Ælling havde ikke vist så meget som en enkelt halefjer.

Hun græd og råbte af Gud, hvad havde hun nu gjort, siden den hun var tættest på på jorden var blevet taget fra hende?

Alle undrede sig over, hvad der var galt med hende. Hun græd fra morgen til aften og nægtede at spise.

Hun lå hver nat mellem sin mors forben og bad Gud inderligt om at lade Ælling komme tilbage.

Men lige meget hjalp det.

 

Pludselig en nat fik hun et drømmesyn.

Gud stod i Hawaii-shorts med en drink i hånden midt i en bagende hed by, der slæbte sig afsted.

Han selv så ikke ud, som om varmen gik ham på.

Nåh, ja, tænkte Æsel, han er jo trods alt Gud…

Godaften, Æsel, sagde han med en underlig, fjern stemme.

- Godaften, Gud. Æsel anstrengte sig for at lyde, som om det var den mest naturlige ting i verden at stå og smalltalke med en mandlig gud i Hawaii-shorts. Gud lod som om, han ikke hørte det.

Undskyld, hvad? Gud lænede sig ned mod Æsel med sin ene hånd bag øret. –Godaften, Gud! brægede Æsel lidt højere.

Nåå. Gud smilede hovent. Det kunne du bare have sagt!

Det gjorde jeg også! tænkte Æsel forarget.

Hør, hov, lille ven! Gud rejste sig op og stillede sig sådan, at han blev mindst en meter højere. Han sendte hende et dræberblik, der kunne have fået en slange til at krybe på maven. (Hvilket han nok har prøvet før?!)

JEG kan høre, hvad du tænker, lille Æsel!

-Okay med mig! Æsel kneb øjnene sammen.

Ville du mig noget, min ven? Han tog en ordentlig slurk af sin drink.

-Ja, det var meningen! sagde Æsel frækt.

Spyt ud. Han gjorde en armbevægelse, som om Æsel lige havde taget en ordentlig bid af hans bukser.

-Du skal give mig Ælling tilbage! sagde Æsel.

Nå, sagde Gud, Kun det?

Ja! skreg Æsel. –Det er mit største ønske.

Javel, ja. sleskede Gud. Så får du det.

Han knipsede med sin venstre hånd.

En gulbrun, forpjusket ælling lå for hans fødder.

Ællingen rejste sig og gik nysgerrigt hen til Æsel.

Var det det? sagde Gud.

-Ja, ja! nikkede hun glad.

 

Awww, denne her historie har en stor plads i mit hjerte! Hvad synes I?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...