Gammelt guld

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 21 jul. 2015
  • Status: Igang
En magisk rejse i tiden. Vi skal tilbage til den gang, jeg var 11-12 år gammel og ikke lavede andet end at skrive, når jeg kom hjem fra skole. Her er alt fra danskafleveringer til strejfende tanker til freestyleprojekter, som jeg har gravet fri fra harddisken til morskab og underholdning for interesserede. God fornøjelse.

0Likes
0Kommentarer
662Visninger
AA

9. Danskaflevering 2: Kære, søde Kasper

Surprise, kan ikke huske, hvad denne opgave handlede om. I hvert fald noget med, at man skulle opdigte et brev.. hvilket jeg gjorde. :p

 

Det er utroligt. Jeg har i månedsvis gået og grublet på, om jeg skulle skrive et brev til dig. Jeg lå vågen om natten, plaget af min dårlige samvittighed. Jeg kunne ikke spise af angst for, at du havde glemt mig. Min appetit var fuldstændig væk. Ugevis sad jeg med blyant og papir og tænkte på, hvad jeg skulle skrive. Det blev aldrig til noget. Det endte altid med, at jeg krøllede det tomme papir sammen og kylede det ud af vinduet.

 Jeg har hængt brevet op over min seng, ved siden af min Justin Bieber-plakat. Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, hvad jeg kikker mest på. Plakaten eller brevet. Måske er Justin verdens lækreste dreng, men… Ingen er som dig, Kasper.

Ingen.

 

Jeg har også et problem. Et meget stort et.

Det er fordi at der er startet en ny dreng i klassen. Han hedder Luke. Hans hår er sort. Sort som natten. Alle (de andre)piger er vilde med ham. Bogstaveligt talt. De sværmer om ham som fluer. Jeg er sikker på, at han har afslået et par tusind piger. Det har påvirket ham, i så fald. Han griner aldrig. Han smiler kun. Sit elendige, platte Colgate-smil. Hver dag scorer han en håndfuld piger mere. Snart har han et harem. Jeg siger det bare. Et harem. Hvis ikke flere…

 

Han håner mig. Han siger, jeg er en slapsvans. Og en gorilla. Og en lyserød elefant. Det sidste har han kun kaldt mig én gang. Der slog jeg en stor flig af hans venstre fortand ud. Derfor kan jeg aldrig tage fejl af ham mere. Han ligner en vampyr.

 

Men jeg slap selvfølgelig ikke så billigt. Prinsen af Pigeland, Luke Boston, verdens mest irriterende 14-årig, sladrede straks til skolepsykologen, som kom rendende hen og tog mig under armen. Så kvidrede hun løs om at hvis jeg ikke lærte at styre mig, var hun nødt til at anbringe mig på kostskole.

 

Og ja, Luke er 14. Jeg forstår ikke, hvad han laver i min klasse.

Udover at knuse alle og enhvers (især pigernes) hjerte, selvfølgelig.

 

 

Åh, tilgiv mig, Kasper.

Det var ikke meningen.

Det skulle bare ud.

Du holder tæt, okay?

 

Her på fjorden er der ikke rart. Vi er flyttet ind i en lejlighed i det det store, gule bindingsværkshus, du kan se fra dit vindue. Om natten er der voldsomme skænderier. Fulde mænd går tur langs havnen, og man kan ligefrem høre flaskerne klirre, når de slingrer forbi.

 

Det er ikke engang hele herligheden.

Om dagen stinker der af tjære, sved og fisk alle steder. Både kommer, både sejler igen. Det er kedeligt. Kedeligt.

 

Vi har hverken fladskærm eller computer i lejligheden. Det er så surt. Ejerne vil ikke gøre noget ved det.

Det er mine forældre henrykte over. De siger, at hvis man ikke er i nærheden af strømafhængelige apparater, har man det meget bedre. Hver aften samles alle husets beboere til en fællesspisning i haven. Der får vi klasket en ordentlig gang bønnesuppe med karry ned i de træskåle, vi spiser af. Ejerens kone bryder sig ikke om mig. Engang puttede hun to chillifrugter ned i min suppe. Jeg brændte hul i dugen med min ånde. Hun lo bare og sendte mig et ondt blik.

Suk.

 

Jeg savner dig, Kasper. Og hulen, vi havde i det store kirsebærtræ. Og Baltazar, den stribede hankat, der altid spandt og gned sig op af vores ben. Min gamle skole. Linda med de røde øreringe. Og Gajou, det lille gedekid.

Jeg savner det hele.

Jeg vil ikke være på fjorden længere, Kasper.

 

Jeg stikker af over til dig med den næste fiskerbåd.

Og bliver der!

 

Vi ses snart.

 

Kys,

Mona

Jeg giver point til mig selv for beskrivelsen af katten. Men jeg synes godt nok, det  er lidt underligt, det med endelsen. xD 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...