Gammelt guld

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 21 jul. 2015
  • Status: Igang
En magisk rejse i tiden. Vi skal tilbage til den gang, jeg var 11-12 år gammel og ikke lavede andet end at skrive, når jeg kom hjem fra skole. Her er alt fra danskafleveringer til strejfende tanker til freestyleprojekter, som jeg har gravet fri fra harddisken til morskab og underholdning for interesserede. God fornøjelse.

0Likes
0Kommentarer
677Visninger
AA

8. Danskaflevering 1: Skriv videre på Narnia

Her så vi Narnia-filmen i forbindelse med et danskprojekt, og så bagefter var opgaven at digte videre på filmen. Jeg kan egentlig ikke huske det helt præcist.. :c

 

De gik gemmen tilsneede gader, mellem dystre stenhuse, som nok engang var stolte bygninger, som nu blot var stenbunker slebet ru af vind og vejr. Lucy frøs, og hun ønskede, at hun havde taget en af de frakker, som havde hængt i garderobeskabet, da hun undersøgte det. Endelig sagde Tumnus, at de var der. Et øjeblik senere sad Lucy og drak te sammen med faunen.

Hulen var hyggelig, og Lucy kunne ikke lade være med at føle sig hjemme.

Tumnus hentede et tæppe til Lucy, så hun kunne få varmen.

Lucy sagde mange tak til faunen og skar sig et stykke kage.

Hun ønskede, at hun kunne blive, men kom så til at tænke på sine søskende, som sikkert undrede sig over hvor hun havde gemt sig, og begyndte at græde stille. Faunen kom hen til hende og rakte hende et lommetørklæde, og sagde, at alt nok skulle ordne sig. Lucy hulkede lidt, og lagde lommetørklædet fra sig på bordet. Faunen rumsterede lidt i et skab, og kom tilbage til Lucy med varme klæder og en lille skind-pose. ”her, tag denne pose, men pas godt på den, for hvis jeg mister den, ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, ” sagde Faunen, ”og så kommer det til at gå noget så GRUELIGT ud over dig! ” de sidste ord nærmest råbte han, så Lucy blev helt skræmt over Faunen, som for få øjeblikke siden, havde været så venlig! Da Faunen så Lucy blive hvid i hovedet, brød han pludselig sammen og hulkede: ”åh, tilgiv mig min opførsel kære Lucy, jeg er en RIGTIG slem Faun, er jeg! ”Da Lucy så Faunen bryde ud i gråd, sagde hun trøstende: ” jamen kære ven dog, hvad er der galt?” ”Gå, lad mig være i fred! ” hulkede faunen, ” jeg vil være alene! ” nå, sagde Lucy, kan jeg slet ikke hjælpe med noget? ” ”jo” sagde Faunen og kiggede op med røde øjne,

”du kan gå ind i forrådskammeret, skifte tøj, gå udenfor og lade mig være i fred,” fortsatte Faunen, ” men lad for guds skyld være med at åbne posen, for i sneen kan posen nemt blive væk. " Så gik Lucy. 

Er en lille Tumnus-fan, det må jeg indrømme. Så, alt, hvad jeg har at sige her, er "AWWWW."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...