Oktoberlegen

It is not an imagination... it is real, and it is happening!

4Likes
20Kommentarer
1655Visninger
AA

2. Epilog: Observationer fra en fremmed

Mørket havde lagt sig som en tung skygge over haven. Mellem nogle buske kunne han se, hvordan regnen væltede ned over træet. - Det træ, hvor pigen hang. Blodet var næsten vasket af, nu lå det i en pyt nede på den mudrede jord. Skoven syntes, at være foruroligende stille. Det skræmte ham - men det var jo trods alt også Halloween. Der skulle noget til, før det blev uhyggeligt, sådan var det. Han kunne skimte nogle komme ud i haven, de gik gennem lågen og ind i skoven. Børnene var væk nu. Der var kun det ene i træet. Diskret kneb han øjnene sammen, holdt øje med, hvad de gjorde. Langsomt tog han sin mobil op, trykkede et kort nummer ind på displayet, men tøvede i samme sekund. Hvad skulle der gøres? Hvad skulle der gøres? Havde de overhovedet opdaget pigen? Han satte sig igen og ventede. Mike havde fortalt ham, hvad han skulle gøre efter legen var slut. Det var så enkelt. Han sagde, at han ville hente ham i en sort bil, men der var stadig dødstille på villavejen. Han tænkte på børnenes ansigter, da de til deres skræk opdagede det hele. Ubevidst tog han rystende den mudrede maske mellem hænderne og kiggede på den. Den forestillede bare en normal monstermaske; grønt hoved, blodsprængte øjne... munden var dog rimpet sammen. Der var ikke noget stort, ondt grin. Han fandt den længere inde i skoven, - det måtte have været efter legen var færdig. De andre voksne til festen havde ikke set Mike uden masken. Denne aften var han kun kendt som "monsteret". Han vidste, at det var tilfældet. Mike var et monster, som hadede børn, og derfor ville han sætte dem på en lille prøve. Fortjente de Halloween? Eller var de stadig bare nogle svage og små ubetydelige væsner? Han vidste, at det gav Mike et kick, når han havde kontrol - det morede ham, men samtidigt blev han også irriteret, når børn kunne være sådan. Det var der noget begyndte at tage form i hans forskruede hoved.

En halv time var de tilsyneladende gået ind igen. Havde de ledt efter hende? Tænk at de endnu ikke havde fundet hende. Han listede stille ud fra sit skjul og om bag skoven. Omkring to minutter senere stod han foran pigen. Han drejede hovedet mod udkanten af skoven og fik øje på et barn mere. Det gav et gys i ham. Åh gud. De var jo bare uskyldige børn... Intet kunne have forsvaret dem mod Mike. Regnen stilnede af. Han slentrede hen ad den knasende og mudrede skovbund, mens noget knirkede bag ham. Han vendte sig instinktivt om. 

"Hvor er du?  halvhviskede han desperat og håbede på et svar. 

En skikkelse stod fra huset og stirrede på ham i regnen. Den kom nærmere og nærmere. Han kunne pludselig ane, at det var en kvinde. Alting stod stille. Han drejede langsomt om på hælen og begyndte at gå hurtigt væk. 

Pludselig udbrød der et gennemskærende skrig blandet med ulykkelig gråd. Han kiggede op mod himlen. Han glemte alt om pengene. Nu handlede det kun om den overvældende følelse som skyllede ind over ham. Flere hulk fra kvinden skar gennem oktobernatten.

Han ønskede sig selv død og borte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...