Forgotten.

December måned er kommet, den tid på året hvor alle glæder sig og den tid på året, hvor man er meget sammen med sine kære. Det en måned mange ser frem til. Gløggen, nisserne, jule filmene, sneen, kagerne, maden, gaverne og vigtigst af alt, familien. Selvom mange glæder sig til jul, så er der altid nogle som ikke gør og nogle som frygter den. En af de personer er Noelle Emmaline Swann. December måned er hendes ynglings måned og der er ikke anden end familie hygge. Men for blot 10 måneder siden, mistede hun noget som stod hende nær og for første gang ændrer julen sig.

12Likes
6Kommentarer
1137Visninger
AA

4. 2. December

 


Håbet om, at pandekagerne ville stå klar nede i køkkenet, fik mig ud af sengen og ned i køkkenet. Måske også håbet om, at far ville give sig tid til at spise med mig. Smilet forsvandt, og blev erstattet af en tåre, da jeg så hvad der var i køkkenet. Intet. Jeg fik et skuffet udtryk, da jeg så, at der igen stod havregrød på bordet.
Det var ikke havregrøden, som gjorde mig skuffet. Nej det var, at der ikke sad nogen i køkkenet. Ikke engang Melanie. Al lyset var slukket. Kun tallerkenen med havregrød stod tilbage. Jeg turde slet ikke tænke på, hvor længe den havde stået der. Jeg lod den stå, og gjorde mig færdig i stedet.


Jeg ventede nu bare på Melanie ville komme. Jeg var bange for, at hun ikke kom. Hun plejede ikke at komme, hvis far ikke var hjemme, men  måske var det anderledes denne her gang. Måske ville Melanie rent faktisk komme. Jeg måtte vel bare lade tvivlen komme mig til gode.
Jeg havde fået det indtryk, at Melanie kunne ikke brød sig om mig. Så undrede det mig bare, at hun så skulle køre mig i skole.
Ti minutter var gået. Ti minutter, hvor jeg havde stiret på døren, i håb om, at Melanie ville komme. Hun havde nok glemt mig, for at kunne tilbringe noget mere tid med Brad.
Brad var Melanies kæreste. Han var seniorelev på hendes High School. Han var den lækreste fyr på skolen. Det var i hvert fald altid det Melanie sagde til sine veninder, når de skulle køre med i bilen. Et eller andet sagde mig, at hun udnyttede ham. Det var jo næsten til at få medlidenhed med fyren. Selvom jeg ikke kendte ham. Han kunne jo også være et fjols. Jeg havde aldrig mødt ham.
Melanie talte aldrig  rigtig til mig. Medmindre hun råbte af mig eller kommanderede rundt med mig. Hvilket hun kun gjorde, når hun rent faktisk kom.

Det undrede mig egentlig, at min far stolede på Melanie. Snakkede de overhovedet sammen? eller var det bare en tilfældighed, at han havde ansat Melanie? Betalte han hende? Fedtede hun for ham eller noget?
Jeg havde aldrig sagt hun var god. Han havde ikke engang spurgt til, hvordan hun var. Han gik sikkert bare ud fra, at hun kørte mig i skole. Far havde jo ikke tid selv. Han var ganske enkel ligeglad med mig. Betød jeg overhovedet noget for ham længere? Hvis jeg overhovedet havde gjort det.

Jeg savnede mor mere end noget andet. Hun forstod mig. Hun elskede at bruge tid med mig. Hun glemte eller efterlod mig heller ikke. Hun var der altid for mig. Hun elskede mig. Hun var min bedsteven. Jeg ønskede mere end noget andet, at mor ville komme tilbage. Selvom jeg ikke troede på, at det ønske ville blive til virkelighed. Mors død tog hårdt på os alle sammen. Mor holdte sammen på familien.. Jeg var ikke just populær.
Ikke fordi jeg ikke havde venner, for det havde jeg. Jeg er ikke en eller anden lonely person. Jeg havde mine to bedste veninder Abbie og Elizabeth. Jeg tilbragte også meget tid med dem. Det var dog ikke særlig ofte i hverdagen, da min far mente, at det ikke var nødvendigt. Melanie kunne sagtens passe på mig. I weekenderne var det nemmere, for så behøvede jeg ikke at være alene. Det var også nemmere at forklare sig ud af. De ville gerne bruge tid med mig. Alle var jo bedre end Melanie.

Jeg kom tilbage til virkeligheden og så, at der var gået fem minutter. Kun fem minutter. Hvis jeg ikke ville komme for sent, skulle jeg gå nu. Jeg havde stadig muligheden for at nå bussen.
Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. At alt hvad der var sket i løbet af de sidste 10 måneder ville ændre sig, bare fordi det blev december. At far ville få øjnene op for mig. Jeg ved det ikke. Hvis far skulle ændre noget. Skulle han skynde sig. Hvis bare han fik øjnene op for, hvad der i virkeligheden skete.


###


Undskyld for, at det først kommer ud i dag. Vi havde begge bare lidt travlt. Tingene skal lige op og køre. Det skal nok blive bedre fra nu af.
- Sophiareiffenstein:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...