Ville?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 2 nov. 2014
  • Status: Igang
Lia havde aldrig set Ville, som en hun kunne lide. Faktisk var hun helt sikker på, at hun hadede ham - og omvendt. Men det skulle vise sig at ændre sig, da de blev ført sammen. Fuld af forvirring, tvivl og usikre tanker skriver Lia sine op- og nedture ned i sine sangtekster.

1Likes
1Kommentarer
95Visninger

1. Uforventet

Jeg ved altid, hvem jeg kommer til at sidde sammen med, henne i skolen. Vi skal have nye pladser, og jeg er ikke spændt på endnu en gang at høre de samme kedelige navne, som oftest består af; Asbjørn, Emma og Joakim. Vores lærer, Camilla, synes åbenbart, det er sjovt at gøre det til en lille leg, når vi skal have vores nye pladser. Hendes yndlings leg er blindebuk: "Find frem til din nye plads og gæt din nye sidekammerat!". Den leg gør mig træt. En gang gjorde den mig nervepirrende, men det var også den gang, jeg fik lov til at socialisere mig med andre end førnævnte. Egentlig burde jeg være glad, for altid at ende med de samme, hver gang; De er kloge, ambitiøse og dygtige = det må jeg også være. Jeg kunne jo i virkeligheden ende sammen med nogle meget værre som f.eks. klassens kæmpe drama-bitch, som suger al energi og glæde ud af mig. Så jeg burde være glad. Glad for at ende i trygge rammer jeg kender, rammer som aldrig ændres. Trygge, dødsyge rammer, som jeg aldrig slipper ud af! 

 

Jeg er den første pige til at gå ind i klassen. Drengene slog sig foran mig i køen, selvom jeg lige godt kunne have halet ind først. Jeg er ikke en svag pige. Jeg er født med muskler og viljestyrke, selvom lærerne ikke mener, det er dét, jeg viser dem, men de har bare ikke fortjent at se det. 

Klassedøren åbner, og glædeligt hører jeg Camillas stemme sige: "Træd nærmere!...". Det sorte bind om mine øjne er bundet sløjt, og jeg kan let følge med i, hvor jeg går. Det gælder om at finde frem til sin plads ved at mærke forskellige pladser og mennesker, og når man tror, man har fundet sin nye plads, siger man fundet. Man har 3 forsøg. Meget nemt og meget simpelt for en som mig, der altid ved, hvor jeg hører hjemme; Bagerst i lokalet, fordi jeg kan passe mig selv, sammen med de 3 andre, som er præcis ligesom mig. 

Jeg tøver ikke med at gå ned til de 2 bagerste borde. Jeg gider ikke denne her unødvendige lorteleg. Vil have det overstået. Jeg siger første gang: "Fundet". Jeg er stensikker i min sag, jeg kan allerede skimte Joakim og Asbjørn sidde ved bordet. "Desværre, første forsøg brugt", hører jeg Camilla sige. Jeg går direkte videre ned til det andet bagerste bord, jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal gå hen. "Fundet", prøver jeg igen, men i det jeg skimter ud af mit bind, hvem der sidder ved bordet, fortryder jeg det dog. De har i hvert fald ikke besluttet, at jeg skal sidde ved siden af ham. "Præcis", svarer han og jeg dræber ham i mine tanker, for ikke bare at holde sin kæft. "Flot Lia. Andet forsøg!", roser Camilla mig og sender et lidt for stort smil. Jeg dumper mig ned på stolen og tager en dyb indånding. Ved siden af mig sidder Ville, og han smiler.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...