Rydell // fivesauce

Velkommen til Rydell. En skole for problematiske teenagere. Vi lærer dem, hvordan de skal opføre sig, vi lærer dem mannerer og vi uddanner dem. Og, hvis de ikke gør som de får besked på, vil de blive straffet. Vi håber i vil få et dejligt år. Til vi ses igen - Rydell

73Likes
46Kommentarer
21859Visninger
AA

4. 2

 

 

Andet Kapitel

Luke Robert Hemmings

Jeg landede irriteret oven på sengen. Endnu en grund til, at jeg var sur over at skulle tilbringe min tid her, var på grund af mennesker som hende. Jeg vidste med sikkerhed, at hun ikke ville være den første, jeg mødte, der havde en dårlig attitude. Jeg forstod virkelig ikke, hvorfor så mange mennesker havde svært ved at være venlige. Klart, at man kan have dårlige dage, men så svært var det ikke at sige pænt tak.

”Hvem har vredet dine underbukser til morgen?” lød en dyb grinende stemme, og jeg vidste med det samme, at det ikke var Calum. Det kunne heller ikke være ham den gnavne, der bare lå på sin seng med høretelefoner i ørerne. Han behøvede dem næsten ikke, man kunne tydeligt høre hvert et ord, der blev sunget.

Derfor faldt mit blik hen på min fjerde værelseskammerat, Michael. Han havde knaldrødt hår, en Misfits sweater på, samt et par sorte skinny jeans. Det var alligevel pudsigt, at vi alle fire havde sorte skinny jeans på.

”Ikke nogen. Der er bare en pige med attitude problemer, der er flyttet ind nede for enden af gangen,” svarede jeg ærligt. Jeg besluttede mig for, at det ikke ville hjælpe noget at ligge og mukke, hvilket var grunden til, at jeg rejste mig, for at få pakket det sidste ud.

”Er hun lækker?”

Jeg trak bare på skuldrene, selvom jeg vidste, at hun ikke var helt grim. Jeg gad bare ikke bruge min tid på en, der ikke ville acceptere, at nogen ville gøre det. Det var det jeg prøvede med min ekskæreste, og hende fandt jeg i seng min seng i selskab med ingen ringere, end min tidligere bedsteven. Derefter begyndte hun at skylde skylden på mig; bebrejde mig for, at jeg ikke brugte nok tid på hende, og derfor var hun nødt til at ty til andre metoder. Derefter var det bare slut med piger, som troede de var bedre end alle andre.

”Hun har en veninde, der virker meget sød. Men hende har Calum allerede sagt helle for.” Mine læber undslap et lille grin. Jeg blevet færdig med at smide mit tøj ned i kommodeskufferne, hvorefter jeg smed kufferten ind under sengen. I det jeg skulle til at tage min telefon op af min lomme, kom Calum ind af døren. ”Mate, hvorfor er du så tøsesur?”

Jeg kiggede hen på ham, og at dømme ud fra hans blik, der hvilede på mig, var jeg ikke i tvivl om, hvem han snakkede til. Med et højt suk, rullede jeg øjne af ham og satte mig på kanten af min seng. ”Du ved godt, jeg ikke gider bruge min tid på sådan nogle som hende. Desuden er hun sikkert psykopat eller sådan noget.”

”Ja, sikkert.” Sarkasmen fremgik tydeligt i hans stemme.

”Du gad da heller ikke, hvis det kun var hende. Du skulle bare charmere dig ind på hendes veninde,” meddelte jeg ham. Han grinede bare af mig, og gik hen til hans seng.

”Har i snart tænkt jer at holde kæft, eller skal man skride fra sit eget værelse, for at få lidt ro?” kom det surt fra den krølhårede fyr, der først havde sagt noget nu. Han havde slukket for sin musik, det kunne man høre, da der ikke kom nogen høj lyd ud fra høretelefonerne længere. 

”Hvad fanden er dit problem mand? Du skal ikke regne med, at vi har tænkt os at holde kæft, bare for at tilfredsstille dig,” svarede Michael hårdt. Den krølhårede vendte øjne af Michael, rejste sig og forsvandt ud af døren. Nogle mennesker burde virkelig tage nogle kurser i vredeshåndtering.

”Jeg har hørt, at han har været her i flere år,” sagde Calum.

”Hvordan har du overhovedet hørt sådan noget, så hurtigt?” spurgte Michael ham, med en anelse mistro i stemmen. Jeg måtte indrømme, at jeg selv så lidt skævt på hans udtalelse. Vi havde været her i højst tre timer, og snakket med omkring ni personer.

”Vagterne sladrer ligeså meget som pigerne i Gossip Girl,” grinede han.

”Hvem fanden ser også Gossip Girl?” Michael skar en grimasse, af bare tanken om den tøse serie. Jeg kunne straks se, at Calum blev rød i hovedet. Han prøvede dog at skjule det, ved at trække på skuldrene, og se den anden vej.

”Min veninde tvang mig til at se det engang.”

”Klart.” Både Michael og jeg grinede af hans lille løgn.

”Ved du så også, hvorfor han har været her i flere år?” spurgte Michael, der ikke ville pine Calum længere. Endnu en gang trækkede Cal på skuldrene. ”Det er der åbenbart ingen, der ved. Bortset fra den øverste ledelse selvfølgelig. Han har aldrig ville sige noget om det til gruppeterapierne.”

”Han lyder som en idiot,” mumlede jeg.

”Ja, en mystisk idiot,” lød en lys stemme. Mit hoved fløj hen til døren, hvori der stod en flot pige, med høje hæle og masser af makeup i ansigtet. Hendes lysebrune hår var halvt sat op, og hun holdte et par solbriller i hånden. Hun var flot, ingen tvivl om det. Det kunne jeg dog også se at både Michael og Calum syntes.

”En mystisk, flot idiot. Sådan en douchebag piger elsker.” Hun sendte et flirtende smil. Ikke rettet mod nogen af os specielt.

”Og du er?” spurgte Michael, men med en legende stemme. Det var tydeligt, at han ikke havde lyst til at snerre af hende her, eller på nogen måde få hende til at gå, så han ikke fik noget.

”Josie Droke. Jeg har fået tildelt værelse nummer 22B, og jeg vil gerne vide, hvem jeg skal tale med, for at få smidt de andre kællinger ud af mit værelse. I var de eneste, der rent faktisk virkede mentalt uforstyrrede.”

Jeg hævede et øjebryn af den krævende pige. Gad vide om her kom til at være nogle piger, der ikke var selvoptagede. Calum og jeg sendte hinanden blikke, mens Michael ikke lod det påvirke sig. I stedet rejste han sig, gik hen til hende og lagde en hånd på hendes ryg.

”Mon ikke jeg kan hjælpe dig med det?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...