Rydell // fivesauce

Velkommen til Rydell. En skole for problematiske teenagere. Vi lærer dem, hvordan de skal opføre sig, vi lærer dem mannerer og vi uddanner dem. Og, hvis de ikke gør som de får besked på, vil de blive straffet. Vi håber i vil få et dejligt år. Til vi ses igen - Rydell

73Likes
46Kommentarer
21858Visninger
AA

18. 16 part 1

Sage Angelique Crow

Halloween på Rydell skulle nok blive uventet. Jeg havde en klam fornemmelse i maven, sådan en fornemmelse, der fortalte, at et eller andet var bundet til at gå galt. Og på det her sted kunne man aldrig vide præcis, hvor galt tingene kunne gå. Men jeg var i et godt humør og jeg valgte at overse alle tegnene for, at denne aften kunne ende grufuldt.

Det første tegn var Kylie, der var faldet sammen på sengen mens vi alle gjorde os klar. Hun var hysterisk, rullede rundt, skreg, råbte og sparkede vildt fra sig. Vi kæmpede alle tre med alle kræfter, for at holde hende i ro, men hun ville ikke give sig.

”Shh, Kylie.. Rolig, slap af. Kylie… Shhh, det er okay. Bare fortæl os, hvad der er galt. Kylie! Ky – av for fanden!” Josie prøvede og prøvede så godt hun kunne, og jeg blev imponeret over den tålmodighed hun havde.

Efter omkring fem minutter med ren skrigeri, så Kylie endelig ud til at slappe lidt af. Hendes kinder var fuldstændig våde af tårer, og hun hev efter vejret hvert andet sekund. Jeg satte mig ved siden af hende og lagde en beroligende hånd på hendes ryg.

”… Nog…ør… aften.” Hun hviskede alt for lavt til at nogen af os kun høre et ord af, hvad hun havde sagt. ”Kylie, lidt højere,” bad Adriana hende om. ikke med en hård eller kommanderende tone, men bestemt, så det kunne trænge i gennem hos hende.

”Nogen dør i aften.”

Stilheden fyldte værelset i løbet af ingen tid, og hvis jeg havde tabt den ene ørestick jeg havde i hånden, ville det have lydt som en elefant, var i gang med at vise os dets nye trampeshow.

”… Hvad?”

”Du hørte mig, Adriana.”

Jeg rejste mig, gik hen og tog noget papir og kom derefter tilbage til Kylie, for at tørre hendes våde kinder. ”Hør Kylie, jeg ved godt du har en eller anden idé om, at du kan forudsige fremtiden, men –”

”Det er ikke en idé! Fat det dog kvinde! Jeg har forudset død tre gange! Den første var min bedstemor, hun døde af et hjertestop. Den næste var vores nabo, han blev skudt af en mand, der gik løs på folk i en togvogn og den sidste var den eneste ven jeg nogensinde har haft, der kom ud for et trafikuheld. Du skal ikke komme og sige, at det er en eller anden idé, for det er det ikke. Det er virkelighed, okay? Virkelighed.”

Adriana så ud til at være tabt for ord. Hun tog en dyb indånding, nikkede og vendte så hen mod sine cigaretter. Efter at have tændt en og taget det første sug af den, vendte hun opmærksomheden mod Kylie igen.

”Okay, banshee. Så fortæl os da, hvem der skal stille træskoene i aften.”

”Adriana..,” sagde jeg advarende, for jeg vidste godt, at nu ikke var et tidspunkt at stikke til Kylie. Der var tydeligvis temperament i den her pige, og vi havde først fået det af se nu. Ingen af os havde en idé om, hvor stort hendes temperament rent faktisk var.

”Jeg kan ikke fortælle dig hvem det er okay? Men der er to på det her sted, der ikke vil se en solopgang igen, og jeg har aldrig følt det stærkere før. Jeg ved, at det sker Adriana. Måske skulle du overveje at sige farvel til et par mennesker i aften, for det kan være dig lige så vel som enhver anden.”

Så godt som jeg kendte Adriana, vidste jeg, at hun var i gang med at kæmpe en kamp med sig selv. Om hun skulle tro Kylie eller om hun ikke skulle. ”Fint,” sagde hun stift. ”Så lad os bare håbe, at det ikke er nogen af os, der ryger.” Og med de ord gik hun hen mod døren og forlod værelset. Jeg skulle til at løbe efter hende, for at minde hende om, at hun stadig havde en tændt cigaret i hånden, men stoppede mig selv, da jeg kom i tanke om, at vagterne aldrig var å sovesalene på denne tid af døgnet.

”Hvor tror du hun går hen?” spurgte Josie mig. Vi sad stadig på hver vores side af Kylie og holdte om hende.

”Hun har nok indset, at hvad Kylie siger er sandt og hvis jeg kender Adriana godt, så ville hun ikke forlade denne verden uden at have fået det sidste og hvad hun synes, er det bedste adrenalinsus,” forklarede jeg.

”Stoffer?”

”Sex.”

”Oh… Okay,” sagde Josie og så lidt rundt, ”hvor – jeg mener hvem ville hun få det fra?”

Jeg rejste mig fra sengen, da jeg bemærkede at Kylies åndedrag var normalt igen og jeg gik hen for at tage mit kostume på. Efter at have fået kjolen på, vendte jeg igen min opmærksomhed mod Josie.

”Gæt.”

”Liam?”

”Ehm… nej. Han er slet ikke Adrianas type. Nej, hvor var det nu Michael fortalte dig, at han ville gå hen?”

”Ned til søen sammen med Luke og Calum fordi de – åh! Oh.” Hun så ud til at have regnet den ud. Jeg nikkede bare, bekræftede højst sandsynligt hendes tanker. ”Vent to sekunder… Hende og Ashton? Siden hvornår?” Jeg trak på skuldrene af hendes spørgsmål og prøvede at tænke lidt tilbage på den tid Ashton og Adriana havde brugt sammen.

”Altså… De har ikke haft sex endnu, hvis det var dét du gerne ville høre.”

”Det er da altid en lettelse,” grinede hun og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt af hende. Jeg havde intet imod folks sexliv, de kunne gøre som de ville. Det samme med Adriana; jeg havde praktisk talt boet med hende hos Derek, og de var ikke just inaktive på det punkt. Men Adriana elskede næsten Derek mere end hun elskede mig (og det siger jeg på den mindst egoistiske måde man kan komme, for jeg ved, at Adriana ville gøre alt for mig) og derfor var det en overraskelse for mig, at hun var blevet så tæt med Ashton. Jeg kendte Adriana alt for godt, og hun var ikke typen, der var nogen utro.

Endnu.” Josie hævede et bryn og så på mig med et smil. Jeg himlede øjne af hende, men gengældte alligevel smilet, bare fordi jeg ikke ville give hende det indtryk, at hvad hun sagde irriterede mig.

”Kylie, du kunne altid låne noget af mit tøj og klæde dig ud som min mor. Du ved, super-rig, super-snobbet og super-overlegen.” Hvor morsomt. Selvom jeg prøvede at få min mors karakter til at lyde sjov, var det langt fra det tillægsord man forbandt med hende.

”Tak Sage. Det ville jeg gerne, også selvom det ikke lyder for indbydende.” Hun sendte mig et smil og jeg kunne ikke undgå at gengælde det. Måske fordi jeg havde ondt over, hvad hun lige var gået i gennem.

”Du er velkommen til at rode mine skuffer i gennem, der er mere end rigeligt som min mor har pakket til mig. Jeg kommer nok aldrig til at gå i det.”

Jeg tog min toilettaske og Adrianas toilettaske fra vores hylder og besluttede mig for at gøre mig færdig ude på fællesbadeværelset i stedet for på vores værelses lille indelukkede toilet. Men i stedet for at gå direkte ud på badeværelserne, fortsatte jeg ned af gangen indtil jeg kom til det 22A.

Jeg bankede et par gange på den hvide trædør og efter jeg hørte nogen mumle et ’shit’ og nogle rumsterende lyde, dukkede Ashton endelig frem i døråbningen efter have låst døren op. ”Du forstyrrer,” sagde han i det sekund jeg havde åbnet munden for at sige noget. ”Det kunne jeg regne ud. Kan du give Adriana den her?” Jeg rakte toilettasken frem. han tog bare et hurtigt kig på den og derefter på mig.

”Hun er her ikke. Men jeg skal da nok tage den, hvis hun beslutter at stikke hovedet ind.”

”Virkelig? Så det er ikke hendes sorte støvler jeg købte til hende, der ligger og flyder på dit gulv?” spurgte jeg kækt og pegede mod dem. Han himlede bare øjne af mig, tog toilettasken ud af min hånd og sagde: ”Farvel Sage.”

”Hils hende lige, ikke?”

”Hold nu bare kæft,” sagde han, men jeg kunne stadig ane smilet på hans læber. Han lukkede døren i og jeg gik tilbage ad gangen hen mod badeværelset imens jeg tænkte over, hvad Adriana havde tænkt sig med hensyn til et kostume. Det skulle jeg dog snart få svar på.

*  *  *

Calum og jeg havde aftalt at vi ville følges ned til festen. Han havde købt et militærkostume da vi var i Sydney og hold nu fast, hvor så han godt ud i det. Selv Channing Tatum og Zac Efron kunne ikke måle sig med Calum og så den kæbe han havde…. Mums.

Vi mødte Michael dernede og det så ikke for godt ud for ham. For udover at han var nøgen (okay, nej teknisk set ikke) blev han hevet i armen af en vagt. ”Åh nej,” mumlede Calum, da han havde fået øje på det samme som jeg selv. ”Kom med,” sagde jeg til Calum, tog hans hånd og fulgte så efter Michael og vagten, der trak ham med. Jeg havde allerede nu en stærk fornemmelse af, hvor han var på vej hen, og da vi kom til ledelsesgangen blev mine bange anelser bekræftet. Fuck nej, ikke Churchill.

I det vagten skulle til at tage fat i døren, blev den flået op indefra og Liam kom til syne, helt rød i hovedet. Han stormede lige forbi Michael og vagten og Calum og jeg, uden så meget at værdige os et blik. Han lignede en, der var klar til at sprænge noget i luften og jeg skyndte mig at træde til side for ham.

Calum og jeg gemte os bag hjørnet og ventede egentlig bare på, at Michael ville komme ud igen. Og da han gjorde var der ikke bare én, men hele tre vagter med ham. Og de førte ham til kælderen.

Kælderen. Kylies forudsigelser. Fuck!

”Cal, vi bliver nødt til at gøre noget.” Min stemme lød desperat. Jeg ville ikke have Michael skulle dø. Jeg ville ikke have nogen skulle dø. ”Sage, vi kan jo ikke gøre noget. Det er en nat han er dernede og –”

”Nej Calum du forstår det ikke. Kylie forudså at nogen skulle dø i aften.”

”Sage, stop det er ikke sjovt.”

”Nej, det er det nemlig ikke. Det er ikke en joke, det er sandt. Du kan selv spørge hende. Vi bliver nødt til at få Michael op af kælderen i en fart.” Calum nikkede bare til mine ord, tog min hånd og førte mig væk. ”Hvad laver du?”

”Vi kan ikke gøre det alene Sage. Vi bliver nødt til at have fat i de andre.”

”Men Michael –”

”Han kan godt klare sig indtil vi kommer, okay?” Jeg nikkede til hans trøstende ord. Han strøg en hånd over mit hår og gav mig et blidt kys på panden, ”der sker ham ikke noget.”

”Okay.”

Vi gik i gennem den dekorerede forhal og cafeteriet for at komme hen til bygning med vores værelser i. Vi ventede i hvert fald ti minutter før de første kom ned. Luke, Kylie og Josie. ”Hvorfor står i her?” spurgte Luke, men jeg ignorerede ham og vendte mig i stedet mod Kylie.

”Michael er i kælderen og jeg har brug for at vide, om du ved noget om ham.” Jeg snakkede så hurtigt, at jeg næsten selv ikke kunne følge med.

”Vent hvad?”

Hvad?!

”… Jeg ved ikke noget Sage. Jeg har fortalt jer alt jeg ved.”

Jeg sukkede højlydt. Selvfølgelig vidste hun ikke noget, det kunne jeg have sagt mig selv. Ingen af os kendte det her sted. Efter kun én måned, kendte vi stadig ikke til personalets rutiner. Der var kun en ting at gøre, kun en person at spørge.

”Det afhænger af Ashton.” Jeg valgt at informere dem om mine tanker omkring det. ”Han har været her i fire år. Han er den, der kender det her sted ud og ind.” De andre så opgivende ud, da jeg forklarede dem det. Ingen af dem troede ikke på, at Ashton ville hjælpe. For det første ville han ikke tro på Kylies forudsigelser. For det andet var Ashton ikke på god fod med Michael. Og for det tredje, tænkte Ashton ikke på andre end ham selv.

”Michael er så godt som død.” Igen formåede Kylie at gøre en situation totalt uudholdelig og anstrengt.

”Så meget for en positiv tilgang til tingene,” mumlede Calum ved siden af mig. Jeg gav ham blidt en albue i siden. Bare fordi hun ikke havde situationsfornemmelse, betød det ikke, at han også kunne opføre sig som om han ikke havde nogen.

”Vi må bare vente og se, hvad Ashton siger,” sagde Josie stille og satte sig ned på trappen. Luke satte sig ved siden af hende, mens vi andre valgte at blive stående oppe. Det var først nu jeg havde lagt mærke til, at Luke havde klædt sig ud som en Ninja Turtle. Jeg kunne ikke huske hvilken en det var, jeg havde aldrig rigtig set det. Kylie havde taget en stram, marineblå kjole i knælængde på. Om halsen havde hun bundet en tøjklud og hendes hår var sat stramt op bagtil. Hun havde valgt at tage et par af hendes egne sko på, nogle helt almindelig sorte stiletter.

Vi skulle ikke vente længe på Ashton og Adriana. For de kom gående ned af trappen, hængende op af hinanden og grinede højlydt kun et par minutter efter Josie og Luke havde sat sig. Det var tydeligt, at de to var fulde. Jeg kunne se det på Adriana, hvis ansigt var fri af bekymring og Ashton, der rent faktisk smilede, grinede og fniste. Han fniste.

”Og han ville rent faktisk have mig til at give ham et blowjob, bare fordi han troede jeg var fuld!” De grinede begge af, hvad Adriana lige havde sagt, ”Liam ville have mig til det og jeg er ikke engang fuld,” grinede hun og snublede ned af det sidste trin. Hun faldt ned i skødet på Luke og grinede bare endnu en gang.

”Luke, du er simpelthen bare så sød nogle gange, ved du godt det?” Adriana prikkede ham på næsen og lagde en arm om ham. Jeg kiggede rundt på de andre, for at se deres reaktioner på det hele. Jeg mærkede en ånde ved mit øre og Kylies stemme, der hviskede: ”Luke crusher på hende.” Jeg spærrede mine øjne op og så på hende.

”Jeg kan se det på hans aura,” informerede hun mig om.

Og som jeg kiggede over på Luke igen, bemærkede jeg for første gang noget over ham. Jeg kunne ikke se folks auraer som Kylie, men det var ikke atomfysik at regne Lukes blik ud, når han så på Adriana og hvad hun gjorde. Også selvom hun bare var fuld. Den første tanke, der faldte mig ind var stakkels Luke. For når Adriana var ædru igen, ville hun fortsætte med at være lige så led overfor ham som hun hele tiden havde været.

Og det var først nu jeg lagde mærke til, hvad Adriana havde på.

På hendes fødder var der et par knæhøje støvler, men hælene på skoene var alt for høje til hendes smag. De var Josies.  Hun havde et par sorte netstrømpebukser på, sorte stamme shorts og en sort, stram croptop på. Josies tøj. Hendes hår var sat op hvor den nederste halvdel hang løst mens den øverste var sat op i en hestehale. Præcis som Josie godt kan lide det.

Og på hendes hoved sat et par katte ører og hun havde brugt en eyeliner til at tegne knurhår og en rund prik på næsen.

Så det var hendes kostume.

”Er det… mit tøj?” lød det lavt fra Josie og Adriana kiggede på hende. ”Ja, jeg håber ikke du har noget imod det. Jeg kunne jo ikke tage med jer andre, privilegerede børn til byen så jeg måtte jo være lidt kreativ.” Hun grinede igen, hvorefter hun rakte en hånd op mod Ashton så han kunne trække hende op og stå. Endnu en gang måtte hun fumle lidt med fødderne og hun faldt i stedet i favnen på Ashton.

”Hey, hvor er Michael egentlig henne? Jeg skal leve mig ind i rollen, måske kneppe ham ude på toiletterne.” Både hende og Ashton grinte af det hun sagde. Og mens Josie begyndte at kalde Adriana for de værst tænkelige navne, brød jeg ind og snakkede henover Josies stemme.

”Adriana,(KÆLLING) Michael (FUCKING) er i (BRÆND I) kælderen. (HELVEDE) Ashton vi har brug for din hjælp, du kender skolen bedst.” Calum var gået over og holdte Josie for munden.

Adriana så bedrøvet ud, men ikke lignede ikke en, der var i panik ligesom os andre. Det samme med Ashton. ”Hør, for at gøre en lang historie kort, så har Kylie forudset, at to personer skal dø i aften og vi er bange for, at en af dem er Michael. Vi skal have ham op af kælderen.”

”Og vi har virkelig brug for din hjælp.” Jeg havde mit mest bedende blik rettet mod Ashton, og det gjorde alt for at trække i gennem hans fulde ydre.

”Så i siger, at den idiot, der fik os i kælderen for to måneder siden sidder dernede nu og jeg kan rent faktisk nyde en aften, hvor jeg ikke skal forstyrres af ham. Og i vil have mig til at få ham op? For det kommer ikke til at ske,” grinede Ashton og som vi alle havde forudset fik han også Adriana til at grine.

”For fanden Ashton, tag dig sammen. To skal dø i aften og vil du ikke hellere have, at det er en som Liam, der dør, end det er Michael?” Calum var brudt ind. Jeg håbede han havde en pointe og at Ashton brød sig mindre om Michael end om Liam.

”Det lyder ret fristende, hvis Liam skulle lade livet her til aften… Okay fint. Men vi skal have en plan. Og det er absolut ikke på tale, at vi alle går ned i kælderen.” Det så ud ikke til at genere nogen. Jeg tror bare, at alle var glade for, at Ashton rent faktisk ville hjælpe.

”Men vi kan ikke snakke om det her, det er for risikabelt.”

Og derfor fandt vi alle syv vores vej til drengenes værelse. Efter at Ashton havde låst døren og tjekket at den ikke kunne komme op, marcherede han hen til hans seng og satte sig på knæ foran den. Han fumlede rundt med et eller andet jeg ikke rigtigt kunne se og snart havde han en kasse fremme med et sammenrullet papir, en ansigtshue med huller til øjnene og munden og en kniv. En stor køkkenkniv.

”Hvad i helvede Ashton,” mumlede Luke og satte sig ned ved siden af ham. Han skulle til at tage fat i kniven, men et slag fra Ashton fik Luke til at trække sig væk og mumle ’slap dog af’. Han trak det sammenrullede papir ud af kassen og foldede det ud. Der lige foran os, var kortet over Rydell. Og Rydells kælder. Og var det noget af et chok, der ramte mig.

”Wooooooooow. Vidste i den var så stor? Den er psykopat stor!”

”Vigtig viden, ligegyldig info,” lød det fra Josie.

”Vær nu sød,” bedte jeg. Josie rystede bare på hovedet af min bøn. Jeg vidste godt, at hun var sur på Adriana, men Adriana var fuld og ikke ved sine fulde fem. Og hun var i hvert fald ikke klar til at komme med en spydig kommentar tilbage som hun normalt gjorde.

”Koncentrer jer.” Lige pludselig virkede det som om Ashton ikke havde indtaget noget som helst alkohol. Han var klar i spyttet og havde nemt ved at fokusere.

”Som i ved ligger indgangen til kælderen for enden af ledelsesgangen. Ved ledelsesgangen vil der altid stå en vagt og holde øje. Der er en, der må aflede vagten og så er der en, der skal holde vagt bagefter. Okay, hvem her er den største bangebuks?”

Vi kiggede alle på Luke. Han krøb lidt sammen under alle vores blikke og sagde: ”Hey! Ikke fair..”

”Awh Lukey, du må ikke blive ked af det. Se nu har i alle sammen gjort ham ked af det,” informerede Adriana os om. Hun gik hen for at sætte sig ved siden af ham, lægge begge arme om ham og vugge ham lidt frem og tilbage.

”Sig undskyld,” beordrede Adriana os. Og selvom vi godt vidste, at Luke ikke blev ked af det, valgte vi alle at spille med. Vi undskyldte i kor og vendte så opmærksomheden mod Ashton igen. Adriana blev ved med at sidde og holde om Luke, vugge ham stille frem og tilbage.

”Jeg drikker hende aldrig fuld igen,” hørte jeg Ashton mumle og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt af ham. Som om det ville ske.

”Jeg ved, at de aldrig holder kælderen låst. En besynderlig ting, men der kommer ofte folk fra kommunen og ser til skolen og hvordan det hele står til og intet må være for mistænkeligt. Men vi skal alligevel have fat i noget brække døre op med. Er der nogen, der har et skohorn?”

”Jeg har et,” lød det fra Josie.

”Godt så. Når vi kommer lige indenfor den dør, kan vi tænde noget lys. For hver halvtreds meter vil der være en stikkontakt til at slukke det lys, hvor man lige har gået og en stikkontakt til at tænde det lys, i den strækning man skal gå. Kan i følge mig?”

Vi nikkede alle.

”Hvis der ikke er nogen komplikationer vil vi få fat i Michael i løbet af ti minutter.”

Han kiggede rundt på os alle og vi så alle på hinanden. Alle tænkte det samme, men ingen turde spørge. Selvfølgelig kun Adriana, der ikke rigtig kunne tænke.

”Hvad hvis der nu opstår komplikationer, Ash?” Hun kiggede undrende på ham, mens hun lænede sit hoved op af Lukes. Min opmærksomhed blev rettet mod Ashton igen.

”Så løber man for sit liv.”

_

they have a big storm coming :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...