Rydell // fivesauce

Velkommen til Rydell. En skole for problematiske teenagere. Vi lærer dem, hvordan de skal opføre sig, vi lærer dem mannerer og vi uddanner dem. Og, hvis de ikke gør som de får besked på, vil de blive straffet. Vi håber i vil få et dejligt år. Til vi ses igen - Rydell

73Likes
46Kommentarer
21875Visninger
AA

15. 13

 

Kylie Maya Lancaster

Dagene op til Sages fødselsdag gik langsomt. Det var en kedelig og trist rutine, jeg helst ville være foruden og jeg hadede at være her. Ikke bare fordi det var et deprimerende sted, hvor man ikke følte andet end at være fanget, men fordi her var så mange mennesker. Jeg havde aldrig været synderligt god med mennesker. Det er vist også grunden til, at jeg ikke har mange venner. Jeg har ingen venner her.

Josie kunne måske blive en god ven. Men jeg ville helst ikke blive for afhængig af hende. Jeg vidste, at hun bare ville blive træt af min tilstedeværelse på et tidspunkt, og jeg ville begynde at kede hende. Alle blev trætte af mig til sidst. Det var uundgåeligt.

Mit problem med mennesker og bedrøvelsen af, at jeg kun havde én mulig ven på stedet, frygtede jeg mere og mere for den såkaldte ´fest´ Adriana havde inviteret os alle til. Også selvom det skulle foregå på mit eget værelse. Jeg vidste ikke, hvor jeg ville have mulighed for at flygte hen, hvis jeg skulle få brug for at komme væk. Måske fælles badene? Der var bare altid en del, der tog bad om aftenen. Jeg vidste ærligtalt ikke, hvad jeg skulle gøre og det hjalp ikke meget på det gode humør.

Så da vækkeuret ringede tidligt torsdag morgen og jeg huskede på, hvad der skulle foregå senere på døgnet, stønnede jeg irriteret ned i min pude og valgte at sove videre. Eller jeg prøvede. Men Josie satte sig hen på kanten af min seng en ti minutter efter, for at informere mig om, at jeg bare ville få ballade, hvis jeg ikke stod op og kom ned i køkkenet. Og med de ord besluttede jeg mig for at komme i gang.

Tiden i køkkenet sneglede sig af sted, tiden i klasselokalerne sneglede af sted og selv pauserne var ulideligt langsomme. Jeg brugte ikke pauserne på at snakke med ny fundne venner, ligesom mange andre. Jeg brugte i stedet tiden op af et træ, med en bog i hånden.

Og med undskyldningen om, at jeg ikke var god med mennesker, var jeg også den eneste, der ikke fik en anden til at tage min køkkentjans om aftenen. De andre fik bestukket nogle mennesker til at stå i køkkenet i stedet for dem selv, netop så de havde længere tid til at fejre Sage. Jeg ville meget hellere stå hernede i køkkenet, gå lidt rundt i min egen verden, i stedet for at sidde på et lille værelse med folk, der alligevel ikke gider have mig omkring dem. Men da klokken var lidt over 8, var der ikke længere noget at lave i køkkenet, og jeg havde intet andet valg, end at gå op og deltage i festlighederne.

Det var ingen overraskelse at døren var låst. Men der gik lang tid før jeg havde banket på, til der var en, som kom og åbnede døren. Jeg blev mødt af Luke, der sendte mig et kort smil og trak mig derefter ind på værelset.

”Det var bare Kylie,” fortalte han de andre, selvom de tydeligt kunne se mig. De så ud til at ånde lettet op over det ikke var en vagt eller andre. Det første jeg fik øje på, var alt den alkohol, der stod rundt omkring. Jeg har aldrig nogensinde været en, der gik til fester. Jeg har aldrig været fuld, eller røget mig skæv eller sneget ud midt om natten. Jeg var ikke et særlig rebelsk barn.

Derfor mærkede jeg også hurtigt, at jeg blev meget overvældet over den lugt, der var herinde. Selvom vinduerne stod åbne, var der helt røget til og det var ikke cigaretrøg. Jeg havde været nok i nærheden af Adriana når hun røg til at vide, at det var noget lidt andet. Jeg lagde mærke til, at der var to andre drenge herinde; ham Liam som Adriana tit gik rundt med og så en anden fyr, jeg havde set snakke til Josie nogle gange.

De fleste sad omkring vinduet, Adrianas og Sages seng. Det var også der alle flaskerne med alkohol var og jeg kunne se jointskodder. Det var slet ikke et syn jeg var vant til og derefter vidste jeg heller ikke rigtigt, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg følte mig temmelig malplaceret.

”Kylie, kom sæt dig ned,” sagde Josie, der klappede på pladsen ved siden af sig. Tøvende gik jeg hen og tog plads ved siden af hende. Der stod en række med sodavand og vand, og jeg besluttede mig for at tage noget vand. Jeg var ikke helt sikker på, hvordan den her aften ville ende ud, men hvis der skete noget slemt, ville jeg gerne være i en normal tilstand.

Jeg skruede låget af flasken og tog den op til munden. ”Oh Kylie, du vil nok ikke –” Sage nåede ikke at sige mere, før jeg spyttede indholdet ud af min mund. Det var helt klart ikke vand. De andres latter fyldte mine ører, mens den brændende fornemmelse i min hals tog lidt af.

”Har du aldrig drukket før?” spurgte Calum. Jeg rystede bare på hovedet.

”Du må hellere passe lidt på med, hvad du indtager. Vi skulle jo nødig have, at de dyrebare dråber gik til spilde,” lød en stemme. Det var Liam der havde snakket, og han stod henne ved vinduet sammen med Adriana. ”Undskyld,” mumlede jeg og kiggede ned i jorden. Jeg følte mig pludselig flov. Det var jo ikke meningen.

”Slap af, jeg laver bare sjov med dig,” sagde han med et smil og kom hen til mig. ”Har du mødt Josh? Han bor på værelse med mig.” Jeg rystede på hovedet af Liams spørgsmål. Josh fik ikke den store hilsen, bare et lille smil og et vink. Han så ikke ud til at have noget imod det. Han rykkede sig hele tiden tættere og tættere på Josie, og hun rykkede sig længere og længere væk. Det endte med at jeg snart ikke kunne være der længere.

Jeg kastede et sidste blik på Liam. Han var omringet af en tung, dyb og sort aura, hvilket bekymrede mig en hel del. Sort stod for ondskab, had og hævn. Og endnu en gang følte jeg mig utilpas.

”Okay, nu hvor alle kender hinanden, burde vi lege noget. Flaskehalsen peger på?” foreslog Sage, og trak en tom colaflaske frem. ”Hvor gammel er du?” lød Ashtons stemme hånende. Han sad på kanten af Adrianas seng og røg en cigaret. Sage himlede øjne af ham, rejste sig op og trak ham med ned på gulvet. Derefter  gik hun hen og tog Adriana i armen, så vi nu alle var i en cirkel omkring denne her flaske.

”Jeg skal nok starte med at dreje flasken, okay?” Sage tog fat om flasken og kiggede lidt rundt på os med et smørret smil. Jeg kunne forestille mig, at hun var i gang med at finde på en ret ond udfordring.

”Den som flaskehalsen peger på skal… give Michael et handjob ude på toilettet.” Jeg mærkede straks en stor ubehagelighed i kroppen. Lad det nu for alt i verden ikke blive mig. Med Adrianas grin og Michael, der råbte ’yeees’, drejede Sage flasken. Det føltes som om den drejede i en evighed, før den stoppede. Og jeg var lige ved at tude, men så stoppede flasken. Og den pegede på Josie, der nu næsten sad på skødet af mig, fordi Josh blev ved med at rykke tættere på.

”Uhadada,” grinede Adriana, der tog noget op af lommen og kastede det efter dem, idet de gik ud på det lille toilet vi havde på værelset. ”Hvis nu tingene går lidt for vidt, ville vi nødig have nogen bliver gravid,” sagde hun til dem. Og så gik det op for mig, at det var et kondom hun kastede efter dem. Gad vide, hvor hun får alt det fra? Kunne det være Liam eller Josh? Var det derfor de var her?

Det var tydeligt, at Adriana havde fået noget at drikke. Den sædvanlige sure mine var væk og hun lå hele tiden og smilede og grinede. Jeg var heller ikke i tvivl om, at hun sikkert havde røget sig skæv også.

”Hvorfor går du rundt med et kondom i din lomme?” spurgte Luke hende. Af ren refleks regnede jeg med, at hun ville snerre af ham, men det gjorde hun ikke. I stedet rejste hun sig bare og gik hen og satte sig ved siden af ham. Hun begyndte at snakke, imens hun lagde en arm om hans skulder.

”Fordi, lille Lukey. Man ved aldrig, hvornår man kan få brug for et. Vi er jo alle trods alt hormonelle teenagere, der bare vil have det sjovt. Man har kun det sjov man selv laver.” Hun lagde grinende en hånd på hans lår, og jeg lagde mærke til, at Lukes åndedræt blev dybere. En rød farvede omringede ham og jeg begyndte lige så stille at lægge to og to sammen.

Luke kunne lide Adriana.

”Tak for fremvisningen Hayes, men kan vi komme videre?” lød det fra Ashton. Hun rakte tunge af ham og han rullede med øjnene som svar. Ashton var i et utrolig dårligt humør, mere end han plejede at være.

Adriana rejste sig fra sengen og satte sig ned i mellem Sage og Calum.

”Den som flaskehalsen peger på, skal lege syv minutter i himlen med Sage,” sagde hun, tog fat i flasken og drejede den rundt. Da den havde kørt et par omgange, satte hun en hånd på den og lod den pege på Calum.

”Hey, det er ikke fair-”

”Eftersom toilettet herinde er optaget, kan i bruge toilettet på jeres værelse.” Hun sendte Calum og Sage et smil, i det hun trak dem begge op på benene.

”Adriana, du kan ikke bare bryde reglerne, fordi du gerne vil have os til at snakke igen,” forklarede Calum hende.

”Søde lille Cal Pal. Har vi ikke alle brudt nogle regler for at ende her? Kom nu, af sted.” Hun sendte dem ud af døren. hun blev stående henne ved døren i et minuts tid. Jeg gættede på, at det var for at se, om Sage og Calum kom ind på drengenes værelse nede på den anden ende af gangen.

”Er der ikke en eller anden, der kan tage tid?” spurgte Adriana i det hun kom tilbage og satte sig ved siden af Liam. Hun tog et kig på det ur han havde på, og nikkede så lidt for sig selv.

”Josh, hvorfor drejer du ikke flasken en gang?” spurgte hun ham. Han så lidt forvirret på hende, men endte alligevel med at tage fat i flasken. ”Okay… Den som flaskehalsen peger på, skal tage det antal shots person er i alder.”

Han drejede flasken. Den drejede og drejede og så ud til, aldrig at ville stoppe. Men det gjorde den. Og de stoppede ud for mig.

”Ååååååh Kylie! Jeg hælder dem op til dig,” sagde Luke og tog fat i de små plastic holdere, jeg vidste var, hvad svarede til shots. Han begyndte at hælde op fra forskellige flasker. ”Du er 16, ikke?” Jeg sendte ham et lille nik som svar. Jeg havde det ikke særlig godt med, at jeg skulle tage 16 shots. Jeg var slet ikke sikker på, at jeg ville holde til dem alle sammen og min plan om at være i en normal tilstand gik straks i vasken.

”Hvordan kan det egentlig være, at du deler værelse med tre senior piger, når du selv er junior?” spurgte Josh.

”Altså mine forældre fortalte mig, at det var fordi der var fyldt op alle andre steder. Det eneste sted der var plads var her, eller ned ved nogen trettenårige. Og så valgte jeg så det her.”

”Det er forståeligt,” sagde han med et venligt smil.

”Kylie, dine shots er klar,” sagde Adriana. Hun lød utålmodig. Idet jeg tog fat i det første, åbnede døren til toilettet og Michael og Josie trådte ud. Michael lignede en, der havde vundet guld i olympiaden og Josie så helt forfjamsket ud.

Med beslutningen om, at jeg bare skulle i gennem den her aften lod jeg de første shots komme indenbords. Det var en forfærdelig, brændende fornemmelse, der nu var tilstedeværende i min hals. Luke rakte mig noget, der lignede vand, men med den oplevelse jeg havde for ikke lang tid siden, havde jeg ikke den største lyst til at tage imod det.

”Kylie, slap af. Det er altså vand. Og det hjælper.”

Tøvende tog jeg imod vandet og tog en tår af det. Lettelsen over, at det rent faktisk var vand tog over, og jeg drak det hele. Jeg så Liam tage fat i flasken og sagde: ”Den som flaskehalsen peger på, skal snave med person, der sidder til sin venstre side.” Og med de ord drejede han flasken.

I løbet af det næste minut tog jeg to shots, så Adriana og Ashton snave, fik et chok over Calum og Sage, der kom styrtende ind af døren og nåede at kaste op to gange på grund af for meget alkohol og røgen fra hvad i alverden det var, at de sad og røg. Jeg manglede stadig seks shots og jeg var ved at dø ved tanken om det.

Jeg kom ud til de andre igen, snublede over mine egne fødder og landede på Sages seng, hvor Luke også sad. ”Pas nu på dig selv Kylie. Vi skulle nødig have, at du kom til skade,” sagde han med et lille grin. Jeg kunne ikke lade være med at grine med ham. Selvom jeg lige havde været ude og kaste op, havde jeg det fremragende. Jeg havde ingen idé om, hvordan det kunne lade sig gøre. Og for første gang i mit liv, havde jeg ikke lyst til at sætte spørgsmålstegn ved noget. Jeg ville bare have det sjovt.

”Luke, må jeg fortælle dig en hemmelighed?” Jeg grinede og lagde mærke til, at ingen holdte øje med os. Alle sad og snakkede med hinanden. Luke nikkede bekræftende til mit spørgsmål og jeg fortsatte: ”Jeg har aldrig været fuld før.”

”Den havde jeg godt set komme, Ky.”

”Ky?” Jeg kiggede på ham med store øjne, måske en smule overdrevet.

”Hvorfor ikke? Det er sødt,” pointerede han og prikkede mig på næsen. Jeg lå stadig ned på sengen, så jeg kiggede op på ham. ”Der er aldrig nogen, der har kaldt mig andet end mit navn før.”

Han studerede mit ansigt lidt, inden han satte sig til rette på sengen og tog en tår af en vandflaske (der selvfølgelig ikke var vand i).

”Kylie, hvor mange venner havde du egentlig derhjemme?”

Mit hjerte synkede ned i maven og billeder af ’derhjemme’ kom frem foran mig. Eller sådan føltes det i hvert fald. I virkeligheden bankede mit hjerte nok bare en smule hurtigere, og det var tanker og minder fra derhjemme, der kom frem.

”Venner? Ingen. Bekendte? Få,” svarede jeg ærligt. Han nikkede kort og så lidt væk. ”Hvorfor havde du ingen venner?”

”Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men jeg er en smule sær. Det kunne folk hvor jeg kom fra, bare ikke rigtig lide. Dér skulle man bare passe ind og følge med strømmen. Folk som mig bliver udstødt af alle.”

”Er det også derfor du er her?”

”Det kan man godt sige. Mine forældre mente, at jeg var sindssyg og ville sende mig på en galeanstalt. Men de tog mig først til en masse læger, og en af dem foreslog Rydell. Jeg tror det passede dem meget fint, at de kunne sende mig hertil. Så kan de fortælle om, at de sendte deres datter på en kostskole langt væk, i stedet for en galeanstalt. De er nemlig sådan nogle, der tænker meget på deres omdømme. Derfor hader jeg, at vi bor i sådan en flække, hvor alle kender hinanden.”

”Jeg synes ikke du er sindssyg.”

”Du har heller ikke set mig på de slemme tidspunkter.”

Han tog fat i begge mine arme og trak mig op og sidde. Det var en ubehagelig følelse, der bredte sig i min mave, da jeg kom op og sidde. Jeg ønskede, at han ikke ville have gjort det.

”Ky, det kan da ikke være så slemt.”

”Luke, jeg kan fornemme når nogen skal til at dø.”

Og det var i det øjeblik, jeg havde ønsket at jeg var i en normal tilstand. Så havde jeg lagt mærke til, at de andres snakke var døet hen og jeg kunne have holdt min mund. Jeg kiggede lidt rundt på de andre, der sad med skræmte blikke. Bortset fra Adriana og Ashton, de så ikke ud til at tro på det. Men det var altså sandt. Det var sket flere gange før. 

Husk at like og kommentere :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...