Rydell // fivesauce

Velkommen til Rydell. En skole for problematiske teenagere. Vi lærer dem, hvordan de skal opføre sig, vi lærer dem mannerer og vi uddanner dem. Og, hvis de ikke gør som de får besked på, vil de blive straffet. Vi håber i vil få et dejligt år. Til vi ses igen - Rydell

73Likes
46Kommentarer
21870Visninger
AA

14. 12

Ashton Fletcher Irwin

Klokken var fem minutter i halv ni, da vi fik lov til at få mad. Efter at have stået i køkkenet i tre og en halv time, var jeg pænt udkørt og meget træt i hovedet. Det eneste jeg ønskede var at spise min burger i fred, men de andre syntes ikke, at de skulle holde deres kæft.

Sage kom som den sidste hen og satte sig ved bordet. ”Nå Michael, må vi så høre lidt mere om hende Simone?” Hun sendte Michael et smil, men det var ikke rigtigt det jeg lagde mærke til. Det jeg lagde mærke til, var Calum der sad og stirrede vredt på hende. Det var ærligtalt til at brække sig over. De havde kendt hinanden i fire dage, og han var allerede jaloux over, at hun havde en kæreste derhjemme. Det var patetisk.

”Jaaa! Hvorfor fortæller vi ikke alle om de kærester vi har derhjemme, som ingen kender noget til?” lød det fra ham. Jeg kunne grine over, hvor latterlig han lød. Da jeg fik øjenkontakt med Adriana vidste jeg, at hun havde det på samme måde.

”Calum...,” begyndte Sage, men han afbrød hende ved at putte en hånd i luften for at signalere, at han ikke ville høre det. Hun sukkede højlydt, men vendte så sin opmærksomhed mod Michael igen. ”Må vi?”

”Det må i vel,” trak han på skuldrene. ”Jeg ved bare ikke, hvor meget der er at fortælle?”

”Altså hun var jo tydeligvis bandemedlem, så det siger lidt om hende,” brød Adriana ind. Jeg havde lyst til at fortælle hende, at hun skulle holde sin kæft så Michael kunne snakke, men jeg kom i tanke om, at jeg jo ikke kunne lide Michael.

”Det siger ingenting om hende Adriana. Du har taget stoffer og elsker alkohol, så du er tydeligvis en alkoholiker og narkovrag, ikke? Nej. Det siger ingenting om hende, at hun er bandemedlem.”

Adriana gloede bare ondt på ham, men sagde ingenting. Så han fortsatte, i det han vendte sig mod Sage igen.

”Lad mig bare sige det sådan her: jeg har aldrig nogensinde i mit liv, mødt en mere fantastisk person som hende.” Dette fik både Sage, Luke, Kylie og (selvom han nok ikke ville indrømme det) Calum til at smile. Jeg lagde dog mærke til at Josie sad og rykkede ukomfortabelt i sit sæde. Gaflen i hendes hånd stikkede kun til maden, men intet af det kom indenbords.

”Hun havde sådan en fantastisk glød over sig. Hvor end hun gik, ville folk altid stoppe op og kigge efter hende. Hun kunne få alt, hvad hun ville have. Hun er alt det, jeg aldrig har været; sød, betænksom, elskende… Der er en ting, vi har til fælles.”

”Hvad?” spurgte Sage.

”Hun var også forladt. Og fortabt.”

”Det var to ting, tykhoved.”

”Hold nu fucking kæft Adriana! Der er virkelig ikke nogen i den her verden, der gider høre på dit lort. Jesus Christ, styr din menstruation kvindemenneske.”

Okay, denne gang kunne jeg ikke holde et grin tilbage, og det kunne de andre heller ikke. Godt nok kunne jeg ikke lide Michael, men han var fandeme sjov til tider. Adriana skulle til at åbne munden og fyre igen, men Sage afbrød inden hun kunne komme for godt i gang.

”Okay, chill. Måske skulle jeg fortælle om min kæreste nu?”

”Nårh ja, for det hungrer vi jo alle sammen efter at høre om,” svarede Calum hende spydigt. Han var blevet færdig med at spise sin egen mad og sad nu og tog nogle bidder fra Josie. Lille gris.

”Calum, hold din kæft og lad hende snakke,” sagde Adriana.

”Måske har jeg ikke den største lyst til at høre om det!”

”For fanden Calum, i har kendt hinanden i fire dage. Fire! Hende og Kyle har været sammen siden børnehaven. Get a fucking grip dude,” udbrød Adriana. Det var noget, der blev nødt til at komme ud før eller siden. Jeg kunne ikke andet end at nikke mig enig i, hvad Adriana sagde. Man kan umuligt blive så glad for en person i løbet af så kort tid. Det var bare fysik umulig.

Calum så ud til at tage sig sammen, for han besluttede sig at holde sin kæft ved at stoppe en af Josies pomfritter i munden.

”Okay. Hans navn er Kyle Brooks. Vores forældre har begge strandhuse i The Hamptons, så Kyle og jeg har kendt hinanden nærmest hele livet. Han er lidt ligesom mig med hensyn til vores forældre; vi synes begge de er latterlige. Vi har været sammen i et års tid nu. I modsætning til Michael var vi ikke forladte eller manglede noget. Vi havde nærmest for meget. Jeg synes stadig, at jeg har for meget. Men som Adriana fortalte, kom vi begge ud i noget lort og den eneste grund til han nok ikke er her med os, er fordi han ikke var med os den aften.”

Jeg kunne ikke lade være med at himle med øjnene af Sage, da hun fortalte at de aldrig manglede noget og at de nærmest havde for meget. Hun skulle prøve at leve et liv med ingen indkomster, hvor det eneste du var i huset var en udgift. Mennesker som hende havde ingen idé om, hvor godt de havde det og jeg havde lyst til at brække mig over dem.

”Og ja jeg ved godt, at jeg ikke er et godt menneske, når jeg er sammen med dig Calum, mens Kyle går derhjemme og tror, at alt er perfekt. Sandheden er bare, at jeg havde ingen idé om, hvordan det ville komme til at være her, og jeg havde ingen idé om, at jeg ville møde dig,” forklarede Sage, uden at bryde øjenkontakt med Calum på noget tidspunkt. Jeg var glad for, at jeg var færdig med at spise, for nu havde jeg da i hvert fald mistet min appetit. Jeg kunne brække mig af kærlighed.

Derfor valgte jeg også at rejse mig og gå fra de andre, inden Sage fortsatte sit ivrige forsøg på at gøre det godt igen mellem hende selv og Calum.

Jeg fandt min vej ud af kantinen og ud af hovedbygningen, hvor jeg hev min pakke med cigaretter frem og tændte en. Anspændelsen i min krop forsvandt for første gang i flere timer og jeg åndede lettet røgen ud. Det var utroligt som, hvad noget så simpelt som tobak kunne gøre ved en. Jeg havde ikke det største behov for at ryge andet end tobak, medmindre jeg havde haft en virkelig dårlig dag. Et minus ved det hele var bare, at man slet ikke måtte ryge her, hvilket var grunden til, at jeg skyndte mig hen mod bygningen med sovesalene. Jeg bukkede mig ned for at skrabe det antændte af cigaretten af, så jeg kunne putte den ned i pakken igen. Jeg vidste, at der altid stod mindst en vagt lige når man kom ind, og jeg vidste også, at hvis man blev fanget i at ryge, kunne man få lov at tilbringe en nat i kælderen – nej tak.

Jeg tog det lange ben foran, hoppede et trappetrin over, hver gang jeg tog et skridt og før jeg vidste af det, stod jeg foran vores værelse. Jeg besluttede mig for at lade døren stå åben, da jeg havde låst den op. På den måde havde jeg også bedre chance for at høre, hvis en vagt besluttede sig for at køre værelsestjek. Selvom det egentlig kun var noget de gjorde ved sengetid, kunne det godt ske, at en vagt følte et behov for at sikre sig, at al var i den skønneste orden.

Jeg fandt min hen til vinduet som jeg åbnede, og trak så min pakke op af lommen af min jakke igen. Men før jeg kunne nå at tage det første sug af min cigaret så jeg Adriana stå i døren til værelset. Jeg løftede spørgende et øjenbryn som for at spørge ’hvad-nu?’. Hun sendte mig bare et lille smil og gik hen til mig, satte sig op i vindueskarmen. ”Giver du en?”

”Var det bare dét?” spurgte jeg, en smule hån var tydelig i min stemme. Jeg vidste godt, at det ikke bare var dét. Hun havde selv sine forsyninger og jeg vidste også godt, at hun fik dem fra Liam.

Ærligtalt gad jeg ikke spilde en hel cigaret på hende, så jeg valgte bare at tilbyde hende et sug af min. Hun tog glædeligt imod tilbuddet og uden at tage fat i smøgen, tog hun et sug imens den stadig var placeret mellem mine fingre.

Og selvom jeg ikke gad spilde en cigaret på hende, måtte jeg indrømme at det tændte mig fucking meget at se hende tage et sug af den, uden at bryde øjenkontakten med mig.

Efter nogle øjeblikke, hvor vi sad og fuckede med øjnene sagde Adriana endelige: ”Jeg har et spørgsmål.”

”Selvfølgelig har du det,” grinede jeg hånligt. Og selvom jeg hadede spørgsmål, var jeg forholdsvis villig til at svare på Adrianas. Hun var ikke snagende som visse andre. Host host Luke Hemmings.

”Jeg har faktisk et par spørgsmål,” fortalte hun mig med et smørret smil. Hun nuppede den nu snart færdige cigaret ud af hånden på mig, tog et sug og rettede så sin opmærksomhed mod mig igen.

”Jeg gider ikke lege tyve spørgsmål med dig, Hayes.”

”Du sårer mine følelser, Irwin.”

”Jeg deler da mine cigaretter mig dig, Adriana Whitney,” grinede jeg. Hun så bare på mig med et smil og spurgte så: ”Hvad er dit fulde navn egentlig?”

”Var det virkelig dit spørgsmål? Jeg er chokeret Hayes. Jeg troede du ville spørge om noget lidt dybere, som for eksempel, hvorfor jeg har været her i fire år eller hvad jeg gjorde for at komme hertil.”

”Nej din idiot, det var ikke mit spørgsmål. Fortæl mig nu bare dit fulde navn.”

”Nej.”

”Hvorfor ikke?”

”Fordi det er dumt og irrelevant?” forsøgte jeg. Adriana så bare på mig med et blik, der ikke rigtig vidste om jeg lavede sjov eller om jeg rent faktisk mente det.

”Okay. Jeg er navngivet efter en model og en sangerinde og dét er dumt og irrelevant.”

”Det kan du have ret i.” Hun puffede til mig og gav et lille ryst på hovedet.

”Fletcher,” sagde jeg så bare. Hun kiggede på mig med et løftet bryn.

”Ashton Fletcher Irwin.”

”Det er da ikke så slemt! Jeg gik i skole med en pige, hvis navn var Julianne Assfat Johnson. Der kan man snakke om et uheldigt efternavn,” grinede hun og jeg kunne ikke lade være med også grine af det. Det var pænt komisk og temmelig uheldigt, som Adriana sagde.

Jeg trådte et skridt væk fra vindueskarmen og gik hen og rodede lidt i en af mine tasker indtil jeg fandt, hvad jeg ledte efter: øl. Jeg vendte mig mod Adriana igen og hun havde nu julelys i øjnene. ”Du må jo være en eller anden form for gud,” smilede hun. Jeg gik hen til hende og rakte hende den. Hun tog glædeligt imod den, åbnede den og tog en stor slurk.

”Okay, tilbage til mit originale spørgsmål. Nu du hader Liam så fandens meget… Er det muligt, at du får dine cigaretter og alkohol et andet sted fra?” Jeg ventede lidt med at svare, tænkte på, hvilket svar var bedst at give hende. Jeg vidste at, hvis jeg løj ville Liam komme efter mig og spørge, hvor jeg fik det fra. Jeg besluttede mig for, at der ikke var nogen grund til ikke at fortælle sandheden.

”Du ved jo selv, at Liam er den eneste, der kan få noget herind.”

”Jamen hvordan fanden gør han det?” spurgte hun ivrigt. Jeg lagde mærke til, at hun var kommet tættere på mig, hendes stemme var lavere, men jeg vidste også, at det kun var for at ingen hørte noget.

”Tro mig, Hayes. Jeg ville gøre meget for selv at vide det.”

Hun sukkede, tydeligvis skuffet over ikke at være kommet til bunds i det hun havde sat sig for. Jeg selv havde prøvet at finde ud af det i al den tid Liam havde gjort det. Og selvom jeg hadede at indrømme det, var det noget, som fyldte mine tanker en hel del.

”Jeg har et andet spørgsmål,” indrømmede hun, hvorefter hun tog endnu en stor slurk af flasken. Jeg havde ikke noget imod det, da jeg selv ikke havde den største lyst til alkohol lige nu. Men Adriana så ud til at blive helt høj af det, også selvom det bare var øl.

”Kom med det.”

”Hvordan kan det være, at du afskyr kærlighed så meget?” spurgte hun, hendes hænder fumlede med at få åbnet den anden halvdel af vinduet. Jeg havde nok fået lukket det lidt for stramt sidste gang jeg havde det åbent, så jeg tog fat i hendes hånd, skubbede den blidt væk og åbnede det selv.

”Hvad mener du?”

”Come on. Jeg så, hvordan du rynkede på næsen af både Michael og Sage, da vi var nede og spise. Det lyste ud af dig, hvor lidt du havde lyst til at sidde og høre på det.”

”Måske havde jeg bare ikke lyst til at høre på dem,” hvæsede jeg. Det var ikke min mening at blive så hurtigt irriteret, men nogle gange skete det bare. Hun så dog ikke ud til at tage det personligt.

”Jeg har heller ikke den største lyst til at høre på Michaels irriterende stemme, men jeg er ikke ved at brække mig, hver gang han åbner munden. Det er tydeligt, at du simpelthen bare afskyr kærlighed.”

Hun havde ret. Jeg havde ikke oplevet kærlighed, af nogen som helst form, i meget lang tid. Jeg satte ofte spørgsmålstegn ved kærlighed og om, hvorvidt det bare var noget opreklameret pis. Jeg hadede at høre om andre folks kærlighed og om hvor hårdt eller godt de har det med det.

”… Jeg tror ikke på det.”

”Virkelig?”

Jeg nikkede.

”Det er trist.”

Jeg tog flasken fra hende og bundede resten af indholdet. Den trang til alkohol, der før ikke var til at finde, var pludselig sprunget frem. ”Ro på tiger,” hørte jeg Adriana sige, morskaben var tydelig i hendes stemme.

”Havde du flere spørgsmål? Ellers kan du vidst godt finde vejen ud,” sagde jeg irriteret. Jeg var pludselig i et fandens dårligt humør, og det hele var hendes skyld. Hun skulle bare bringe det hele på banen.

”Jeg har et. Hvem på den her skole er villige til at knalde dig?”

Jeg så op på hende med et uforstående blik. Var hun fuldstændig åndssvag eller noget? Hun grinede lidt af mig, hun så ikke rigtig ud til at forstå alvoren i mit ansigt. Som den dumdristige pige hun nu og engang er, svingede hun den ene ben rundt om stolpen, der stod midt i vinduet, så hun havde et ben på hver sin side af vinduet og halvdelen af hendes krop hængende ud over bygningen.

”Eller er spørgsmålet mere, hvem er du villig til at kneppe her?” spurgte hun med et smørret smil. Det var tydeligt at se på hende, at adrenalinen havde overtaget. Med begge hænder på den forholdsvis tynde stolpe hang hun ud over kanten og jeg kunne ikke stoppe mig selv fra at tage fat i begge hendes ben. Pigebarnet gav mig fucking dårlige nerver og jeg kunne tydeligt se på den tynde stolpe, at den snart ikke kunne holde til hendes vægt.

”Adriana, stop nu det der.”

”Næ!” grinede hun. Hun svingede sig fra side til side, og vendte hovedet mod himlen. Solen hang meget lavt og havde placeret sig lige bag ved hende. Og selvom frygten for at hun skulle falde ned fra anden sal havde taget en stor plads i min krop lige nu, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at der var et eller andet fucking fascinerende og tryllebindende over hende.

Stop Ashton.

”Svar på mit spørgsmål, Irwin.”

Hun rettede hovedet op igen og så på mig. Hun trak sin krop indtil stolpen, bevægede sig lidt op og ned af den og blinkede til mig. Hun vidste hvad hun gjorde ved mig og jeg hadede det. ”Hvordan har man et sexliv her på Rydell?”

Hun blev ved med at skubbe sig ud fra pælen, hvorefter hun trak sin krop helt indtil den og dry humpede den en anelse. Spørgsmålet omkring, hvordan fanden jeg fandt det sexet cirkulerede i hovedet på mig, men det gjorde jeg altså.

Så som den liderlige teenage dreng jeg stadig var, lod jeg mine hænder slippe taget om hendes læg og bevægede dem op til hendes lår, hvor jeg nu havde et fat tag i dem. Jeg lænede mig frem mod hende. Vi var så tætte, at jeg kunne mærke hendes varme ånde mod min hud. Og uden at bryde øjenkontakten med hende sagde jeg: ”Jeg kunne vise dig det.”

Det viste sig at jeg havde fanget hendes opmærksomhed og hun var nu ikke længere opsat på næsten at tage livet af sig selv. Jeg fik hende til at komme ned fra vinduet og i det hun satte fødderne på gulvet trådte drengene ind af døren.

”Sig mig,” lød det højrøvet fra Michael, ”hvorfor er i to så forpustede?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...