Pigen uden/med cykelhjelm - Madison Stewart

Der dør mange, cykelister, om året fordi at de glemmer at tage deres cykelhjelm på. Husk din cykelhjelm, for hvem ved, måske er du uheldig dén dag hvor du glemmer at tage den på.

1Likes
2Kommentarer
145Visninger
AA

2. Pigen uden cykelhjelm (Part 1)

 

 

“Husk din cykelhjelm,” Råber moren ud af døren, efter hendes datter. Som var på vej ud til sin cykel. Datteren ryster grinende på hendes hoved, og tænker at det ikke kan skade baré,  at kører uden cykelhjelm denne gang. Hun skal jo bare ned til købmanden, fordi at hendes mor havde sagt at datteren skulle købe ind. Det gjorde ikke noget for datteren, fordi at hun føler sig så fri når hun cykler. Men mest uden hendes cykelhjelm. Cykelhjelmen driller altid, og strammer så hårdt, at pigen får mærker, efter at hun blot har haft den på i fem minutter.

“Kan jeg ikke lade være med at kører med cykelhjelm, bare denne gang?” Spørg datteren, da moren stikker sit hoved ud af hoveddøren og vifter med datterens cykelhjelm. Forresten hader datteren hendes cykelhjelm fordi, at den er en grim lyserød farve. Hun havde haft den lige siden 3 klasse. Selv om hun syntes at det er lidt sejt at kunne passe sin cykelhjelm fra 3 klasse, trænger hun virkelig til en ny en. Moren får dette blik i hendes ansigt, som hun altid får, når datteren spørg hende om hun bare denne gang må undvære hendes lyserøde cykelhjelm.

“Det sagde du også sidste gang, og sidste gang igen!” Brokker moren sig, og rækker pigen hendes lyserøde cykelhjelm. Pigen kigger kort på cykelhjelmen, og ryster på hoved. Det skal hun ikke havde noget af.

“Helt ærligt! Du ved at jeg ikke gider at gå, med den grimme lyserøde, cykelhjelm som jeg har haft siden jeg gik i 3. klasse!” Forsvare pigen sig. Fordi at hun godt vidste, at hvis hun presser sin mor nok, ville hendes mor til sidst give ind. Det gør hun altid.

“Du ved at jeg bedst kan lide, at vide at du har din cykelhjelm på,” Svaret moren datteren, men denne gang i et blider tonefald.

“Bare denne gang, også lover jeg dig for altid, at jeg vil tage min grimme cykelhjelm på!” Lover datteren selv om hun ved, at hun måske ville komme til at bryde det, bag morens ryg.

“Okay, så denne gang. Men jeg har dit ord på det!” overgiver moren sig, og klapper glad på hendes datters cykelhjelm. Inden moren, smækket døren, råbte hun et farvel til pigen.

Datteren sidder sig hurtigt op på hendes cykel. Og straks mærket hun vinden tage fat i hendes hår. Hun begyndt med at ramse alle de vare, som hun skulle købe, op. Det var kun fem vare, så det tog ikke langt tid at få hende til selv at kunne huske alle de ting som hun skulle købe. Hendes hundred krone seddel sprang op og ned i hendes jakkelomme. Hun var på vej over en vej, uden lyskryds, da en vild dytten kom fra en bil. Datteren nåede ikke at se sig om, før at en smerte ramte hele hendes hoved og alt blev mørkt.

 

Datteren nåede aldrig at se lyset igen, og hun nåede heller aldrig at sige farvel til hendes familie. Tænk hvis det var dig?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...