Pigen uden/med cykelhjelm - Madison Stewart

Der dør mange, cykelister, om året fordi at de glemmer at tage deres cykelhjelm på. Husk din cykelhjelm, for hvem ved, måske er du uheldig dén dag hvor du glemmer at tage den på.

1Likes
2Kommentarer
144Visninger
AA

3. Pigen med cykelhjelm (Part 2)

 

“Husk din cykelhjelm,” Råber moren ud af døren, efter hendes datter, som var på vej ud til sin cykel. Datteren ryster grinende på hendes hoved, og tænker at det ikke kan skade baré  at kører uden cykelhjelm denne gang. Hun skal jo bare ned til købmanden. Fordi at hendes mor havde sagt at datteren skulle købe ind. Det gør ikke noget for datteren, fordi at hun føler sig så fri når hun cykler, men mest uden hendes cykelhjelm. Cykelhjelmen driller altid, og strammer så hårdt at pigen får mærker efter at hun blot har haft den på i fem minutter.

“Kan jeg ikke lade være med at kører med cykelhjelm, bare denne gang?” Spørg datteren, da moren stikker hoved ud af hoveddøren, og vifter med datterens cykelhjelm. Forresten hader datteren hendes cykelhjelm, fordi at den er en grim lyserød farve. Hun havde haft den lige siden 3 klasse. Selv om hun syntes at det er lidt sejt, at kunne passe sin cykelhjelm fra 3 klasse, trængte hun virkelig til en ny en. Moren fik dette blik i hendes ansigt, som hun altid får når datteren spørg hende om hun, bare denne gang må undvære hendes lyserøde cykelhjelm.

“Det sagde du også sidste gang, og sidste gang igen!” Brokker moren sig, og rækker pigen hendes lyserøde cykelhjelm. Pigen kigger kort på cykelhjelmen, og ryster på hoved. Det skal hun ikke havde noget af.

“Helt ærligt! Du ved at jeg ikke gider, at gå med den grimme lyserøde cykelhjelm. Som jeg har haft siden jeg gik i 3. klasse!” Forsvare pigen sig.

“Du ved at jeg ville være mere tryg, hvis du gik med din cykelhjelmen!” Svaret moren, og så nærmest bedende ud. Datteren kiggede kort på cykelhjelmen og kort på hendes mor. Hvorefter at hun opgivende nikker. Moren puster lettet ud, åbentbart glad for at hun ikke skal ud i en længer diskussion.

“Du er min skat,” smiler moren og kysser datteren på hoved, hvorefter datteren tørrer det væk med et smil. Moren rækker datteren hendes lyserøde cykelhjelm, datteren tager den på med et “klik”.

“Elsker også dig,” råber datteren da hun suser forbi moren, med cykelhjelmen på hoved. Og selv om hun havde cykelhjelmen på, følte hun sig fri. Hun begyndte at nynne de fem vare, som hun skulle købe. Hun mærker hundret kronen i lommen, men det gør ikke noget. Da hun når vejen, uden lyskryds, begyndte en dytten at lyde. Datteren når ikke at sig om, før at en smerte ramte hendes ben. men så slemt var det ikke.

 

Datteren endte med at brække hendes ben, men slemmer var det ikke. Hun så hendes familie igen, og tro mig de tvang hende til at gå med cykelhjelm hver gang hun skal ud af cykle. Tænk hvis det var dig?



 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...