Ingen snak

Jeg tager mit Axent wear ud af stikket - og gør det trådløst - for det skulle bare lige oplades. Jeg snupper en maske, som jeg spæner fast til Axent wearet, før jeg lægger mig i min seng. Hjernebølger er alt, der skal til, for at man kan rollespille. Jeg er altid vågen når jeg spiller, men på denne måde er det afslappende og føles mere realistisk, fordi at på et tidspunkt vil min krop sove, og jeg vil ikke kunne føle den mere…

12Likes
60Kommentarer
848Visninger
AA

2. lejligheden

Jeg står og nikker lidt til musikken, der bryder sig vej ud gennem hørertelefonerne i mit Axent Wear. Jeg glor ned i min IPhone 6, der spiller Splatter Party Bizarre Murder med Ashe. Sangen er mere ind i den her tid. Min hvide hættetrøje t-shirt sidder løst på min krop. Tasken med alle skolesagerne sidder tæt ind til min ryg. Jeg prøver at skrive til Adora_Mashe, men det er som om at jeg slet ikke kan få fat i hende uden hendes mobilnummer. Jeg kan ikke bare spørger ind til hende, for det registrere mobilen ikke. En pige der er lige under ti centimeter lavere end mig, kommer fint gående mod mig i hendes lyserøde og lilla tøj. Hendes Axent Wear stråler en fin lyserød. Hendes sorte hår ligger fladt ned, og kun til lige lidt under skulderen. Cirka omkring hendes bryster stopper det. Hendes brungyldne øjne stråler op i gadelysets skær. Hun stopper foran mig, og glor op på mig med hendes store runde mandelformede øjne.

Hej… eh, Asthan_Lusacu?” siger hun. Jeg glor på pigens brugernavn. Hendes brugernavn lyser flot op over hendes hoved. Adora_Mashe står der. Så dette er den LonelyRider, en pige der garanteret kun var hundrede og otteogtres, men slet ikke tilfreds med sig selv. Hun har nogle fine former. Der er nok røv og bryster. Der er ikke for lidt, og ikke for meget. Hun er ikke tynd som en fotomodel, men har en smule fedt på kroppen, der faktisk får hende til at se pæn ud. Smuk - ifølge mig. Hun ligner kun en trettenårige med det barnlige ansigt, men hendes skrivestil har sagt mig, at hun nok er meget ældre.

”Så hvor gammel er du?” spørger hun mig. Hendes stemme lyder ældre end de tretten, når jeg nu tænker over det. Jeg stikker mobilen ned i lommen og retter mig op og stå.
”Hvor gammel er du?” spørger jeg skeptisk tilbage. Jeg vil ikke svare, før hun svare.

”Sytten år…” mumler hun og kigger rundt. En bus kommer kørende og stopper ved os. Jeg stiger om bord, og tager nogle penge op af lommen. Tre dollars. Billigt nok tror jeg. I spilverden betaler man altid med dollars uanset hvad. Hun betaler ikke med mønter, men finder et buskort frem, som hun viser chaufføren. Vi går ned bagerst i bussen. Jeg ved ikke hvor den kører hen, for jeg kender ikke til byen København så meget, mest fordi den ligger på den anden side af kloden af hvor jeg bor.

Hvordan kan du vide, at det er mig, der er Mathvew25?” spørger jeg hende om. Hun smiler bare til mig og griner. Hvad har jeg da sagt, der er sjovt?

”Det gjorde jeg heller ikke før nu!” for den da, jeg afslørede mig selv. Jeg placere min albue i bussens vindueskarm, og min hage på min håndflade, for så at kigge ud af vinduet og se de mange mærkelige gader med den ene firkantede grå - eller hvide - betonblok glide forbi mig.

”Jeg er femogtyve…” mumler jeg til hende, som svar på hendes tidligere spørgsmål. Hun sidder og nynner til den samme sang, som jeg lytter svagt til i mit eget Axent Wear. Hvordan finder vi overhoved hendes venner? Det er et rent tilfælde, at mig og Adora_Mashe er startet i samme by. Hendes venner kan finde sig på den anden side af kloden på den her server - og hvis det er realistisk - er magisk transport ikke lovligt. Jeg kigger ned på døren ved buschaufføren, da bussen holder ind ved et nyt bustoppested. En pige med lange røde rottehaler, der seriøst meget ligner en paryk - på grund af spillets grafik -, stiger ind, betaler og går helt ned til os. Adora kigger på pigen, og de krammer inden pigen med rottehalerne sætter sig ved siden af Adora. Jeg tager mit Axent Wear ned og glor på pigen. Jeg kigger langsomt op over hendes hoved for at se hendes brugernavn. Redtails, en af Adoras veninder. Bussen giver et ryk, da den kører ud på vejen blandt biler, der er begyndt at eksistere, på grund af det voksende antal brugere på serveren.

”Er det Mathvew25?” spørger hun - med lidt voksen kvindestemme - Adora om. Adora nikker og tager sine Axent wear ned.

”Jup, det er den såkaldte Mathvew25!” svare Adora kækt hendes veninde.

”Åh gud, hvor er han bare nuttet! Men hvorfor har han kaldt sig Asthan_Lusacu?” Adora glor på hendes veninde. Først ja til jeg er nuttet - ifølge dem - og så et ’det ved jeg ikke’ gloen.

”Spørg ham - det er ham, der har valgt sit brugernavn!” Først nu ligger tænker jeg over, at de udtaler efternavnet - eller fornavnet, da jeg skrev det i omvendt rækkefølge - forkert.

”Hvorfor hedder du Asthan_Lusacu?” spørger hun mig åbent om. Redtails er den åbne og måske for åbne person, hvor Adora er den søde og stille person.

”Hvorfor hedder du Redtails?” Redtails bliver helt rød i ansigtet. Det er lige gået op for hende, at jeg helst ikke vil fordybe mine svar, da nogle ting bare skal være personlige. Bussen holder ind igen. Igen kigger jeg ned mod buschaufføren. En pige med sort hår, der bølger let og er lige så langt som Adoras, kommer traskende i friske skridt ned mod os, efter at hun har vist sit buskort til chaufføren. Hun gemmer det meste af sig under hiphop tøj i blålige farver, og en matchende kasket med et dødningehoved forrest. Jeg vælger at læse hendes brugernavn med det samme. BluePony, hvordan kan vi alle fire, ved rent tilfælde starte i samme by?

”Halløj, Adora og Reddie!” BluePony giver dem begge et specielt håndtegn inden hun sætter sig sidelæns på sædet foran Adora. Hun drejer kroppen halvfems grader så hun kan glo på os. Hun har taget sit Axent Wear ned, for at kunne snakke med os. Kun Redtails har ikke sit nede, men det lyder heller ikke til at noget musik spiller.

”Så du er den mystiske person Mathvew25?” spørger BluePony mig om og rækker tunge af mig, for så at tøsegrine bagefter. En stor flok tøser. Hvordan var det lige, jeg gik med til det her? Jeg gnider træt mine øjne. Jeg kan mærke at min hjerne også snart giver efter for trætheden, men jeg vil fortsætte lidt længere med at være på, inden jeg skal logge af.

”Vi skal af næste gang! Vores boligblok, ifølge den besked ThakoloSystem har givet mig!” siger Adora og rejser sig. Jeg følger efter hende, og efter mig går den lave BluePony med Redtails, der er lige så høj som mig, lige efter Adora, hvor vi alle stopper nede på ståpladserne og venter på at bussen holder ind. Man skal ikke trykke på en knap i et spil. I et spil er de lavede busser og andre offentlige transporter lavet til at stoppe ved hvert stop. Verdens længste køretur, hvis man skal langt. Bussen holder ind og dobbeltdørene skyder op, så vi alle kan træde ud på den mennesketomme gade, der kun bliver forstyrret af kvidrende natteravne - som dog mere lyder som katte i slåskamp -, som jeg så håber det ikke er.

”Blokken for Beta players skulle være om hjørnet… jeg kan bare ikke forstå, at det her kort siger, at det er der over,” mumler Adora, imens hun kigger på en gennemsigtig digital plade, der stråler op fra hendes mobil. Det er et kort, ligesom i fantasy og skyde rollespillene. Jeg bukker mig lidt, og holder mine hænder om mine lår som støtte, så jeg kan nærstudere kortet.

”Det er en fejl… det sker når de kun bruger ti minutter på noget… alle de her bugs ændre de senere, som der bliver sendt klager ind over dem…” forklarer jeg og peger lidt rundt på kortet. Jeg kender godt til disse fejl, eftersom de sker meget tit, når ThakoloSystem kun bruger meget kort tid. Det er bedre at stole på hvad de siger frem for at stole på spillets teknik.
”Vi går hen til det planlagte sted og kigger, og er det ikke der, går vi efter kortet!” pigerne glor på mig. Jeg forstår dem godt. De fleste pige rollespiller jeg kender, kender ikke så meget til teknikken bag rollespillene, som de kender til alt indholdet i rollespillene. Både i hjernebølge og skrive rollespillene.
Adora begynder at gå med små lette skridt, mod det planlagte sted, som ThakoloSystem har fortalt os. Redtails og BluePony følger efter hende, og kort efter begynder de en pige samtale, som jeg ikke skal involveres i, jeg vælger i stedet at kigge lidt rundt. Der er ikke koldt, men heller ikke varmt. Det er mere tilpas, som det for det meste altid er i spil. Desværre gælder den regel ikke i virkeligheden, for så ville jeg ikke have noget i mod den sne, der ligger uden for min dør.
Adora havde ret med, at der lå en blok til os rundt om hjørnet. Jeg kunne selv se det. Det kæmpe lysende gennemsigtige skilt uden for bygningen, gjorder det helt klart for mig. Virkelig klart. Det kunne ikke være mere indlysende egentlig. ThakoloSystem Beta Players House. Bygningen ligner den -  jeg bor i - i virkeligheden. Dens grå og meget kedelige vægge rejser sig over den flade asfalt, der omgiver den. Biler holder ude foran bygningen. Jeg håber kun det er NPC’ers biler, for ellers er vi fire ikke de eneste Beta Players i spillet.
Adora går hen mod den første dør, og finder mobilen for at låse op, men døren forbliver låst. Det er den forkerte dør, men nu er spørgsmålet bare, hvilken der er den rigtige i denne blok. Om den ligger på en anden etage. Jeg kigger på og så ned igen. Noget lys bliver tændt inde i den lejlighed, Adora prøvede at åbne. Jeg kan se en mørk skikkelse igennem gardinerne, og den nærmer sig døren. Jeg lytter godt efter. Det her skal nok blive interessant. Klik-klik-klik, lyder en lås, og døren bliver åbnet. En mand med langt lysebrunt hår kigger træt på os. Selv i spil kan man være helt udkørt. Har prøvet det et par gange. Det er som regel, når man selv er træt, så man nogle gange falder i søvn i spillet, men lige nu kæmper jeg selv for at holde mig vågen.
”Hvad vil i?” spørger han med en hæs og rå stemme. Han holder en hånd på karmen, for bare at holde sig oppe, og jeg kan fuldt forstå ham. En lille vind kommer ind, og blæser hans hvide ærmeløse T-shirt en smule op, før den så forsvinder, og hans T-shirt falder ned igen. I de korte sekunder jeg havde til at se hans mave, var jeg sikker på at jeg så en stregkode - og det piger finder hot. Mavemuskler -, som sikkert har en betydning af han engang har gjort noget ulovligt.

”Øhm, undskyld, sir, men mig og mine venner kan ikke finde vores lejlighed. Øhm, men nu du er her, vil du så ikke være sød at hjælpe os?” spørger Adora pibet, og hendes øjne begynder at stråle op i beundring af denne fyr, som hun kun lige har mødt. Han kører en hånd igennem håret og går ind, men han lader den hvide dør stå åben. Han kommer kort efter tilbage, men denne gang har han bukser på. Før stod han kun i mørkeblå underbukser. Det her klæder ham da lidt mere.

”Nu skal jeg, bare følg mig. Jeg forstår godt, hvis du ikkeved nummeret, for vi glemte at give dig det, inden du loggede af chatten.” siger han og smiler. I bare fødder går han hen til en elevator. Vi alle følger efter ham. Redtails har meget travlt med at tage et par billeder af ham med sin mobil, og BluePony savler næsten. Hvad finder de dog hot ved ham? Okay, hans hår er lige så langt som mit i virkeligheden - og ja - han er da muskuløs og høj. Skal muskler simpelthen være alt hvad disse piger finder så sexet og hot? - Jeg må nu indrømme, at jeg normalt bruger muskuløs og høj tricket i andre rollespil, men burde de da ikke være vild med mig? Den eneste mande Beta Player, der ikke arbejder for ThakoloSystem? -.
Manden trykker på knappen til at elevatoren kører ned. Vi står og venter, og med min manglende tålmodighed, tager jeg mit Axent Wear på igen. Elevatordørene slå op, og vi alle træder ind. Her er trængt i den lille metal elevator, når vi står fem herinde. Manden klikker på en firkantet knap med nummeret 7 på. Jeg står og nikker stille til aLIEz feat. Paperblossom - Drumstep [DJ-Jo]. Endnu en god sang fra 2014. Adora bruger ventetiden på at studere nogle ting på hendes mobil. Hun har også taget sit Axent Wear på igen. Det har vi alle faktisk. Dørene slår op, og igen følger vi manden, som en flok hundehvalpe efter deres mor. Kongens efterfølger. Han stopper op ved en dør der står 37, 7F på. Blok nummer syv og tredive, syvende sal og nummer sjette dør, som har fået navnet F.

”Det her er jeres lejlighed! En treværelses lejlighed med stort køkkenalrum.” forklarer han. Han råber godt nok for at komme igennem alle vores Axent Wears, og ryster bare på hovedet, da han ser vi knapt lytter efter. Han går forbi os, og støder sin skulder ind i min. Jeg kigger skeptisk tilbage på ham, men han kigger sig ikke engang tilbage, imens han går i rask og anstrængt trav.
Adora prøver at åbne døren med mobilen, og denne gang virker det. Døren går op, og vi kan endelig komme ind. Jeg gaber og lukker øjnene i. Jeg har brug for at logge af nu, uanset hvad de så siger, så jeg gøre tegn til, at de skal tage deres Axent wear ned, og såvel går de det faktisk. Jeg tager mit eget ned.
”Jeg er nød til at logge af. Jeg er for træt til at være vågen, men når jeg vågner, skal jeg nok logge på igen, så vi kan fortsætte. OK?” fortæller og spørger jeg dem. Redtails og BluePony nikker bare, mens Adora går hen til mig og griber fat i mine hænder.

”Må man kramme dig farvel?” spørger hun mig stille om. Jeg har ikke krammet nogen i syv år - heller ikke i rollespil -, hvilket svarer til alt den tid jeg har boet hjemmefra. Jeg ved ikke helt, om jeg er okay med at blive krammet af nogen, jeg først har snakket med i dag, men hvorfor ikke springe ud i det, for slem er hun da heller ikke?

”Øhm, well, okay?” jeg rasper lidt i min stemme af nervøsitet, men det ligger hun ikke mærke til. Hun griner bare og springer direkte ud i at kramme mig. Jeg lægger en hånd på hendes ryg, og den anden på hendes baghoved, for det er det, jeg har set i film. Vi stopper med at kramme efter noget tid, og jeg finder min IPhone frem for at logge af. Log af knappen lyser op, og jeg kigger en enkel gang på pigerne og smiler, inden jeg trykker min finger ned på knappen…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...