Så længe solen skinner

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 nov. 2014
  • Opdateret: 1 nov. 2014
  • Status: Igang
Hun fór igennem skoven, og den korte brune hestehale, piskede hende i nakken. Der var noget helt galt.

0Likes
0Kommentarer
114Visninger
AA

1. Det der startede.

Hun løb. Den korte brune hestehale gyngede frem og tilbage, i takt med hendes fødder ramte jorden. Den tætte bevoksning og grantræerne fór forbi hende, og lugten af våd blød skovbund forfulgte hende gennem skoven. Det var midt i skoletiden, men hun havde ikke længere nogen tidsfornemmelse. Hun stoppede brat op og borede neglene ind i håndfladerne. Den slidte gule fjällräven smed hun på en træstub, da hun samtidig lagde sig ned på skovbunden. "Hvorfor nu?" "Hvem skreg?" "Hvad skete der?" spørgsmålene cirkulerede i hendes hoved. Det var 2. gang denne måned, hvor hun ikke kunne styrer sine mutationer. Hvor var hun glad for det var en billig blyant fra Brugsen.

 

Marie sad og tog notater til det læreren skrev på tavlen, det samme gjorde hendes sidemakker og bedsteveninde Simone, Marie syntes på en eller måde at Simone virkede stresset, og så skrev hun ekstremt hurtigt. Marie sad i hendes egne tanker da hun hørte noget, der lød som en gren der knækkede. I det samme splitsekund fejede Simone alt ned fra deres bord svingede, den slidte taske over skulderen og løb. Marie var i chok, hun anede ikke hvad hun skulle gøre. Hun vidse kun Simone var væk...

 

Igen...

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...