Sommerfulge i mit hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2014
  • Opdateret: 31 okt. 2014
  • Status: Igang
Jeg havde ikke lagt set ham før på skolen eller i byen men alligevel var der noget genkendeligt over ham. Et lille smil kommer frem på hans læber. Et lille, skråt, charmerende smil. jeg vidste med det samme at denne aften ikke kunne gå helt galt.

0Likes
0Kommentarer
106Visninger

1. De dybe øjne

"Tillykke med fødselsdagen smukke, jeg elsker dig virkelig", råber Sandra mig ind i øret. Svedet løber ned langs hendes tendinger, hendes sorte hår klistre til hendes bare ryg og den hvide top ser lidt fugtig ud men hvad kan man forlange når klokken er fire om natten og man har drukket og danset siden klokken ni?
"I lige måde", råber jeg tilbage. " Mangler vi ikke en drink". Vi står begge med tomme glas i hænderne. En god ide ville nok være at stoppe nu men man fylder jo kun 17 en gang og det er endda et held at vi kender bartenderen.
Jeg tager hendes tomme glas og går op til baren. Jeg maser mig igennem mængden af svedende, fulde, dansende folk og når endelig frem til den lidt mørkere belyst bar med den flotte blonde bartender ved navn Alexander.
" Hey Hope er du her stadig?" Smiler han og kaster med flaskerne som om han var en jonglør.
" Ellers ville jeg jo ikke stå her", griner jeg og klapper da han kaster flasken bag ryggen og griber den med glasset.
" Så sandt, så sandt. Så hvad skal det være?" Ide han spørger læner han sig helt over bardisken. Hans ene ærme ligger sig i en pyt cola men det virker han helt ligeglad med.
" Kan du se ham fyren ovre i hjørnet? Han vil gerne have at jeg skulle give dig en drink fra ham så", siger ha og læner sig tilbage.
Inden jeg vender mig om for at se hvem ham fyren var sagde jeg: " Okeyyy".
Jeg ser rundt i diskoteket. Der er mennesker overalt som slangre sig ind og ud mellem hinanden. Jeg skal næsten til at give op da mit blik stopper brat og jeg ved jeg har fundet ham jeg ledte efter. Han er dækket af sort tøj og sidder som sagt i hjørnet. Hans øjne har låst mine fast og jeg mærker mit hjerte banke hurtigere og hurtigere. Mine kinder blusser op og en varme spreder sig i min krop. Hvem er han?
Jeg springer nærmest en halv meter op i luften da jeg hører glas ramme bardisken hårdt og højt. Jeg vender mig med et sæt om mod Alexander som smiler til mig. " Hvad er der?" Spørger jeg og prøver at få mine kinder til at blive den normale farve igen.
"Ikke noget", halvgriner han og jeg ved hvor dumt mit ansigtsudtryk så ud da jeg så på fyren i hjørnet..... Pinligt!
" Her og øh tillykke med fødselsdagen igen", siger han og stiller en rødligt drink foran mig med en stjernekaster i.
" Ta", begynder jeg men bliver afbrudt af en dyb stemme bag mig der siger: " Tillykke med fødselsdagen". Alene bare stemmen sender en summen gennem mig. Vedkommendes duft flyver forbi min næse og jeg kommer til at lukke øjnene og nærmest forsvinde i den. Duften minder mig om sommer, sjov og sene lyse aftner. Om at prøve noget nyt og være fri. Hvad sådan en duft hedder har jeg ingen anelse om....
Jeg vender mig om og bliver forbavset over hvor tæt på fyren nu står. Der er en tynd stribe luft mellem os og jeg mærker mit hjerte banke hurtigere og hurtigere. Mit blik starter fra bunden og arbejder sig op.
Starter ved de sorte bicker sko, til de mørkeblå jeans, til den v-halsede T-shirt, til læder armbåndene på hver arm, til de lokkende læber i deres charmerende, skrå smil, til de høje kindben, til de dybe gyldne brune øjne og slutter ved det mørke brune næsten sorte hår.
" Øhm. Tak", blinker jeg ude i stand til at stoppe med at mumle. Hvorfor taler en så gudesmuk, trænet fyr og taler til mig?! Jeg får endelig kæmpet mig væk fra hans øjne og løfter drinksen. " Og tak for den".
" Altid til tjeneste for en smuk pige.", siger han, tager fat i min hånd, bukker og kysser den blidt lige over knoerne. Ide hans læber rør min hud springer mit hjerte et slag over plus jeg glemmer at trække vejret.
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Han står og ser på mig, jeg kan mærke Alexander ser på os og alle de jaloux piger ser på os.
Som om hun kan høre mine tanker eller ved jeg har brug for hende kommer Sandra bagfra fyren og spørger: " Hvor filen bliver du af? Jeg har danset fire sange nu med fremmede og savner min veninde". Fyren træder et skridt til siden så han står med halvdelen af sin krop mod mig og den anden mod Sandra.
" Undskyld jeg holdte hende hen", siger fyren og jeg kan se på Sandra at hun også falder i en trance. " Det er. Det er øhm helt i orden", stammer hun.
Hendes øjne bevæger sig over på mig og jeg kan ikke andet end at trække på skuldrene.
" Vi må desværre til at. Til at komme hjem ad. Klokken er mange og jeg skal passe min lillebror i morgen", siger Sandra.
Fyren vender sig igen mod mig og tager min hånd. " Håber vi ses igen en dag prinsesse". Igen kysser han blidt min hånd og jeg mærker mine knæ blive bløde. Han forsvinder ind i mængden af dansende mennesker. Lige da han tager skridtet som gør at han forsvinder fuldstændigt kommer jeg i tanke om jeg ikke fik hans navn og han fik egentligt heller ikke mit men nu er han væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...