Cilles verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2014
  • Opdateret: 2 nov. 2014
  • Status: Igang

3Likes
0Kommentarer
110Visninger
AA

1. Kapitel 1

Hej øh… Når ja, jeg hedder Cille. Jeg er 13 år. I min klasse er jeg kendt som lidt en mærkelig person, men jeg har mange sød og sjove venner. Min bedste veninde hedder Julie. Hun er en rigtig populær pige, men hun er ikke ligesom alle de andre populære piger. Alle de andre er rigtig snobbet, og de andre piger lader nærmest populariteten stige dem til hovedet, men ikke Julie. Hun er en rigtig venlig pige, som elsker at hjælpe og passe på andre. Men mig, ja jeg er bare hende den mærkelige søde pige, som alle griner af, men ikke på den dårlige måde, nej de griner af mine mærkelige spørgsmål, jokes eller grimasser.

Nå, men ja, jeg sidder jo her igen, midt i klasselokalet, i min egen verden, mens de andre sidder og lytter til læren. Jeg sidder og tænker på forskellige ting. Jeg tænker på mine venner, og den bedste ting, jeg tænker på, er nok Justin. Han er virkelig sød. Jeg ville virkelig gerne vide, hvad det er han tænker om mig, men de mest pinlige ting, der sker, når jeg tænker på ham, er når jeg kommer til at glo lidt for meget på ham i timen, og han så opdager det, og han bare sidder, vifter hånden frem og tilbage og råber højt i klassen: ”Hallo Cille, hvad glor du på?” Det er så ekstremt pinligt, fordi de andre i klassen siger: ”Cille kan lide Justin.” Og ja, jeg ved jo godt, at det de siger, er sandt, men altså, de behøver jo ikke at sige det højt, og når det så er, de siger det, bliver jeg helt rød i kinderne, og Julie sidder og fniser lidt af mig, fordi hun sidder ved siden af mig, og kan se, at jeg får helt røde kinder. Jeg kigger bare ind mod tavlen igen og venter på at klokken ringer.

Nu har vi fri. Jeg var på vej hjem, da Justin kom gående mod mig. ”Hej Cille,” sagde han, og løftede hovedet opad på en sej måde, og gav mig et lille blink med det ene øje. ”Nå, hej Justin.” Han forsatte videre forbi mig, ned mod sine drenge venner, og jeg forstod slet ikke, hvad det blink, det betød. Skal jeg tage det, som et venskabeligt blink, eller var det mere et flirtende blink? Jeg turde ikke gå hen til ham, og hans populære drenge venner, og spørge: Hvorfor blinkede du til mig? Det ville både være pinligt for mig, og ham, så jeg tænkte, jeg ville vente på, at jeg måske var alene med ham, så kunne det være, jeg ville spørge ham. Jeg skulle måske bare samle lidt mod til at spørge ham.

Jeg gik videre hjem til min mor, Simone, min far, Per, og min lille søster, Fiona. Jeg er på vej op af den lange trappe op på mit værelse. Jeg sætter mig på min seng og læser en bog. Den hedder: "En lyd på loftet." Den er rigtig god, den kan også godt være lidt uhyggelig, men det er ikke så slemt.

Jeg gad godt, jeg kunne skrive en bog, men jeg tror desværre ikke, jeg er god nok. Jeg håber på det, fordi jeg vil gerne være forfatter, når jeg bliver stor. Jeg har nemlig en masse gode ideer til bøger, jeg er bare ikke så god til at skrive den, så det lyder godt, men jeg tror, jeg vil kunne lære det.

Min mor banker på. Hun siger, at vi snart skal spise, og gæt, hvad vi skal have? Ja nemlig, min livret, pasta med kødsovs, men min mors pasta med kødsovs er ikke ligesom alle andres pasta med kødsovs, nej den her, er noget helt specielt. Når jeg spørg min mor, hvad det specielle er, siger hun bare, at den er lavet med kærlighed, og jeg ved ikke hvorfor, men den smager bare så godt. Når jeg er hos en veninde, og vi skal have pasta med kødsovs, så er jeg glad i starten, men når jeg så sidder og spiser det, kan jeg sagtens smage forskel på min venindes og min mors. Min mors er helt klart bedre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...