Paranormal

En lille novella fra I sommers.

0Likes
0Kommentarer
226Visninger

1. Paranormal

~~”Iris... ” det er min mor der råber, jeg gider ikke op i skole men jeg ved jeg skal, jeg sætter mig op i sengen, jeg er forfærdelig træt, men jeg ved jeg skal op i skole, så jeg kan få en ordenlig uddannelse osv. Jeg er faktisk ligeglad med min uddanelse, jeg skal nok overleve, jeg har jo min magi, jeg kunne bare lave mit eget hus, starte mit eget firma, og så blive rig og berømt.
Jeg sidder ved vores spisebord, bordpladen plejede at være lys men snavs og skidt har farvet bordpladen gennem årene der er gået, mine kæber åbner og lukker sig taktfast om brødet, smagen af lyst brød og smør med alt for meget fedt i breder sig i min mund som en epidemi, jeg spiser færdig og går ind i køkkenet for at skylle min tallerken af, jeg køre vaskebørsten i cirkler, jeg bliver ved selvom at den er ren, jeg sætter den nu alt for rene tallerken i opvaskeren, den er fyldt og egentlig burde jeg tænde den men jeg har ikke kræfter til at gå ned i kælderen og hente vasketabsene og ignorer derfor at den trænger til at blive tændt, vores kat Speculum Portamus kommer ind i køkkenet og snor sig om mit ben, jeg aer ham bag øret og han kigger på mig ”Ja, nu må du godt stop” han snakker til mig og egentligt bliver jeg ikke overrasket ”ja men så skal du også hente en vasketabs til mig” Speculum går ind i stuen og hopper op i sofaen kun for at side og stirre ud i luften, jeg går ud i gangen og tager de røde convers som matcher min nærmest mælkehvide hud perfekt, jeg binder en sløjfe på først den ene så den anden, jeg rejser mig op og tager min jakke ned fra knagen som hænger alt for højt, jeg kan lige præcis nå den hvilket er overraskende da jeg ikke er ret høj, jeg kigger mod stuen hvor min mor stadig sidder, nu har hun så bare åbnet avisen som hun er fordybet i ”jeg tager i skole mor, er hjemme klokken 16:00, elsker dig” jeg åbner døren og træder uden for, der er koldt og min ånde fryser til is men jeg prøve ikke at tænke på dig, jeg går mod byen selvom min skole ligger ude på landet, jeg når ind til centrum af byen hvor jeg søgende leder efter en pub ved navnet ’Den Hvide Kanin’, jeg finder den og går målrettet der hen, pubben ser kold og forladt ud men jeg ved det bare en facade for bygningen indeholder flere hemmeligheder end din hjerne kan kapere, jeg går om bag bygningen og ind i en lille gård, gården er ikke ret stor men den rummer liv, på væggen til højre for mig er der en dør, den er nedslidt og kedelig, halvdelen af malingen er forsvundet og den har fået en hel ny farve, jeg tager prøvende fat i håndtaget og døren gir sig jeg åbner den på fuld gab og der kommer et flimrende slør, jeg går i gennem det og træder ind i den anden dimension som Freyr fortalte mig første gang jeg besøgte det her sted, jeg har altid været betaget af hvordan man bare kan gå ind i en anden dimension og tilbage igen, jeg vender tilbage til virkeligheden og kigger efter Freyr, jeg finder ham sidende i en hjørnesofa sammen med nogle piger, jeg går derhen min ben begynder jo tættere jeg kommer der på, på et tidspunkt er jeg lige ved at vælte men jeg genfinder hurtigt balancen og går vider derhen, jeg kan se at pigerne ikke er normale piger men wica’er jeg elsker wica’er men lige nu kan jeg ikke fordrage dem jeg syntes de skal skride ad helvedet til og aldrig komme tilbage, jeg vender rundt og går op til baren og sætter min i en barstol med ryglæn, jeg bestiller en faxe kondi da drengen bag disken spørger, han ser ikke ret gammel ud men der er noget over ham som jeg virkelig følte mig trukket af, jeg sad pænt og ventede på at han  kom med min faxe kondi, mens jeg ventede skævede jeg ud af øjenkrogen over mod Freyr som sad og talte med pigerne, de var kønne men ikke vellidte, i hvert fald ikke hos mig, drengen rækker mig min drink og jeg tager glædeligt imod den, jeg drejer låget rundt og det giver en sjov lyd, jeg rejser mig for at finde et sugerør da jeg støder ind i Freyr, jeg skubber mig forbi ham for at finde et sugerør, jeg finder og går tilbage til der hvor jeg sad før, Freyr har sat sig på stolen ved siden og drikker en isbjørn, jeg ignorer ham g koncentrer mig om mit sugerør, jeg kan mærke hans øjne der kigger tungt på mig, han virker træt og nedkørt men jeg er ligeglad, han sårede mig og jeg overgiver mig ikke til min samvittighed som tigger og beder mig om at tilgive ham, han har altid fortalt mig at jeg var hans eneste ene, han har kaldt mig søde og smukke mange gang, men det må ha været tomme ord, jeg føler mig såret, han åbner munden og taler, ”hej smukke, jeg vidste ikke at du var her”
”det siger du ikke”
”der er vidst en der har tisset på din sukkermad”
”hvad vedkommer det dig”
”er der noget galt smukke”
”hvorfor bekymrer du dig overhovedet, du har åbenbart et harem med nogle wica’er, du sagde du kun elskede mig, Freyr det er ikke første gang, hvordan skal jeg en anden gang ku’ stole på dig når du lyver?”
”babe det var forretning”
”og hvorfor skal jeg stole på dig”
”fordi jeg vidste dig det her jeg vidste dig dine evner og jeg lærte dig at kontrollere dem, er det ikke nok”
”hvorfor sad i så tæt, Freyr det tredje gang det her sker, jeg kan ikke mere, farvel”, jeg rejser mig halvt grædende fra stolen og går hen til døren, jeg tager fat i håndtaget men det er låst, jeg river i det men den rokker sig ikke, jeg vender mig og ser de tre wica piger står foran mig, de ser ikke just glade ud, jeg bakker bag ud men rammer døren med foden, den midterste pige træder et skridt frem, vinden blæser om ørene på hende og hendes øjne bliver røde, jeg laver et magisk skjold af det der er omkring mig, ting som glas og et sofa bord flyver rundt omkring mig og jeg kan mærke at det tære på kræfterne og tingene falder langsomt men bestemt ned på jorden, vinden bliver kraftigere og mit hår flyver omkring ørene på mig og jeg letter lige så stille fra jorden, mine tæer kan lige præcis røre jorden men også kun lige, Freyr opdager at jeg hænger  over jorden men han reagere ikke, han bliver sidende og drejer nostalgisk i hans kaffe med en træ pind, jeg bliver sur og laver en grimasse som wica’erne åbenbart syntes er sjov, jeg bliver irriteret og lader som ingenting, jeg ignorerer dem, ignorerer  alt, glemmer mine omgivelser og lukker mig inde, jeg kan se rummet bag mine øjenlåg og fornemme wica’ernes livsliner, de er alle sammen grønne undtagen hende helt over til højre, hendes er lyserød, jeg kigger vider og lander ved Freyr, hans livline er blå hvilket står for svigt, jeg studser over der men kigger så vider, han sårede mig og jeg skylder ham ikke en skid, jeg kigger vider da noget fanger mit blik, det er kassen med træpinde, de er af ask hvilket ikke burde betyde noget specielt men denne gør det vidst, jeg kommer tilbage til virkeligheden, jeg hænger slapt i luften, mine fødder dingler men jeg er ligeglad jeg fokusere kun på kassen med træpinde, jeg koncentrer min kræft til en kugle, jeg sender mod kassen og pindene flyver ud af kassen da den vælter, kaffepindene  flyder over gulvet, en efter en lætter de fra jorden, jeg bliver overrasket men holder fatningen,  pindene flyver en og en efter wica’erne men undgår hende ovre i højre side, pindene bliver i luften efter de har ramt deres mål, jeg falder hård ned på jorden men rejser mig igen, wica’erne bliver til støv og en mystisk vind kommer og blæser dem væk, den sidste wica kigger overrasket på de andre men går så væk.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...