"eller at udhule et græskar på en lidt morbid måde"


0Likes
3Kommentarer
198Visninger
AA

1. "Eller at udhule et græskar på en lidt morbid måde"

 

Med et 'bump' lander græskaret sidelæns på bordet, trillende frem og tilbage. Hendes små hænder forsøger at få det til at ligge stille. Det føles groft og slimet. Med et fast greb om stilken, og med urtekniven i hånden kaster hun sig over hovedet. Takkerne rundt omkring tindingen bliver skåret zigzag med præcision. Da hovedet har roteret 360 grader, slipper hun kniven omgående, og med alle kræfter forsøger hun at rive skalpen af. Hun spænder i sine overarme, og de varme fingre bliver omgående blege. Lyden af en brækket knogle overmander hende, og med et ryk er toppen fri, og hun giver omgående slip. Hænderne forvandler sig til kløer, og skraber kødet så hårdt af, af det sætter sig fast under neglene. Hun planter fokusset på græskarets mave, børnehænderne river de slimede indvolde ud, og smider dem hårdt mod gulvet. Bevægelsernes tempo øges hastigt. Til sidst er al mavens indhold vendt på vrangen, og hendes hænder ryster af anstrengelse. Hun tørrer dem af i kjolen, før hun igen tager kniven i sin hånd. Hun jager ned med al sin styrke ind i det øverste af den orange overflade. Da kniven viser sig på den anden side, strammer hun grebet, og vrider den rundt i hidsige, kontante bevægelser. Hun har skabt to huller, som to skud for panden. En trekant midt i ansigtet bliver graveret af tre voldsomme snit med den lille urtekniv, inden hun smider den fra sig. Hun søger efter luft, hun er forpustet. Øjnene farer søgende igennem luften, og lander på en køkkenkniv i den åbne skuffe. Hun træder ned fra taburetten og med lynets hast har hun fat i den tunge kniv. Den føles kold mod hendes lille, røde, hævede hånd. Tilbage står hun ved bordet, træder et skridt op, så hun er hævet over det halve ansigt. Hun lader knivspidsen ramme græskarets bund, og skubber på med håndfladen mod enden af skaftet. Den glider let og ubesværet igennem. Hun river den til sig, og fortsætter ligeledes rækken hen. Da smilet er bredt nok af tilfredsstillelse, føres kniven i en halvcirkel ned til det næste punkt, der skal skæres. En ny række i modsat retning færdiggøres hurtigt. Hun presser det udskårede stykke ud. Spidse trekanter danner skarpe tænder, gabet er skabt i en ond latter. Saften løber ned langs siden, indtil det når fingerspidserne. Hun lægger kniven fra sig et øjeblik, for at slikke det af. Med sin tørre, klistrede hånd skubber hun et hår væk fra øjet, så hun med fuldt udsyn kan nyde det væsen hun har skabt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...