Summer again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 okt. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2015
  • Status: Igang
Allie går i highschool, og skal starte på 2. året efter sommerferien som junior. Luke går en klasse over Allie. Luke og Allie har altid været bedstevenner, og det har aldrig været et problem, før nu. Luke er begyndt at distancere sig fra Allie, og da der starter rygter om, at de dater, slår det klik for Luke. Luke og Allie har deres første skænderi, lige før de skal op til deres beachhouse i 4 uger. Allie frygter 6 ugers ensomhed som altid, men det vender en drenge ved navn Brandon fuldstændigt op og ned på...

22Likes
13Kommentarer
1325Visninger
AA

2. The different sides

 

Lukes synsvinkel

Vi går tavse hele vejen hen til ryge stedet, som er 2 gader væk fra skolen, hvor stort set alle står og ryger.

Lige før vi drejer ned af vejen stopper Chris mig.

"Okay, jeg har ville spørge dig om det her hele dagen, men har ikke haft mulighed for det. Hvad sker det mellem dig og Allie?" Spørger Chris med et lidt underligt udtryk, først kan jeg ikke forstå han ansigtsudtryk, men så indser jeg at han ser lidt trist ud, som om jeg har glemt at fortælle ham noget vigtigt.

"Hvad mener du? Hvorfor spørger du om det?" Spørger jeg forvirret.

"Har du ikke hørt hvad folk går rundt at siger?" Siger han hurtigt.

"Øøh nej?" Siger jeg, nu lidt nervøs.

Han kigger på mig med et både undrende men også forstående blik.

Han begynder at fortælle om rygterne som er blevet spredt, og det går op for mig, blandet med min forvirring, og undren, at Chris ikke ved om han kan stole på mig. Han fortæller at alle er overbeviste om at Al og jeg har noget kørende. Jeg kigger op på ham, stirre ind i hans øjne. Jeg hiver fat i hans ærme og trække ham lidt væk fra gaden.

"Du ved da godt at vi bare er venner" Siger jeg.

"Ja ja, men når alle begynder at..." Begynder han, men jeg afbryder ham.

"Det er vigtig for mig at du stoler på mig, og kun mig. For satan Chris, du er min bedste ven?!" Siger jeg, og han kigger op på mig og mumler, at det gør han da også, men man ved jo aldrig.

 

Vi går hen til de andre der står og ryger. Chris tager sine cigaretter frem og tilbyder mig en.

Jeg takker ja, og sætter den imellem mine læber, imens en af de andre hjælper mig med, at få ild i den.

Jeg suger ind, og puster hurtigt ud igen.

Jeg synes egentlig at det er forfærdelig ulækkert at ryge, men det er som om man får snakket om mere når man står sammen med dem, end hvis man ikke var her. Det er godt for det sociale.

Jeg ryger ikke cigaretten helt færdig, men smider den på jorden, og tværer den ud med min fodsål.

 

Allies synsvinkel

Efter 3. Og 4. Lektion spiser Claire og jeg frokost sammen i kantinen.

Efter frokost har vi fået besked om at vi skal møde i kantinen igen, fordi vi skal lave nogle lege og synge nogle god-sommerferie-sange, som inspektøren godt kan lide at kalde dem.

Vi skal sidde klassevis, og tiden går heldigvis hurtig. Vi synger ikke rigtig med, men griner lidt af inspektøren som prøver at få styr på alle, få alle til at være stille.

Da alle har sagt god sommerferie til hinanden, går jeg hen til Claire, og vi tager ned til byen sammen. Der er ikke så langt med bussen, og vi følges med nogle andre fra skolen.

Da bussen skal lige til at kører, kommer Luke og nogle andre fra hans klasse ind. Jeg sidder heldigvis ved vinduet, og stirre ud af det.

 

 

Lukes synsvinkel

Chris, Madeleine, nogle andre og jeg går igennem bussen, lidt for støjende til at det er okay, men alle er ligeglade.

Vi går forbi en ældre dame, som kigger skulende op på os, og beder os om at dæmpe os, så hun kan få noget ro. Vi griner bare lidt, og går ned imod bagenden af bussen.

Da vi kommer ned bagerst i bussen ser jeg at Al og Claire sidder der. Claire sidder og kigger rundt, forvirret som altid. Hun ender med bare at smile til os, og kigger så ned i sin mobil.

Al sidder heldigvis bare og kigger ud af vinduet, ud på træerne og de forbipasserende biler.

Jeg vil gerne sige Hej, men jeg er samtidig bange for hvad de andre vil tænke og sige om mig, så jeg lader bare som om jeg ikke har set hende, og går over i den anden side med de andre.

De andre kigger på mig, men jeg kigger bare igen, og de er stille resten af turen ind til byen.

 

Allies synsvinkel

Jeg er glad for at jeg bare blev ved med at kigge ud af vinduet, Luke ville sikkert ikke havde sagt Hej alligevel.

Claire kigger over på mig, og spørger om jeg er okay.

"Selvfølgelig er jeg det." siger jeg kort og smiler til hende.

Og det er ikke helt løgn, jeg er okay, bare lidt forvirret over Lukes opførsel. Han plejer ikke at ignorere mig, i hvert fald ikke en hel dag.

 

Da vi når ind til byen stiger vi af bussen, og går den modsatte vej af Luke og de andre fra skolen.

Det er ikke fordi vi ikke har lyst til at gå sammen med dem, men vi plejer altid at gå den her vej.

Vi går lidt væk fra byen, men hen imod de hyggelige gader, hvor de små cafeer ligger.

Da vi når hen til en af vores 5 stam cafeer sætter vi os ned ved et bord der står ude på gaden.

Da tjeneren kommer, kigger vi op på ham, og siger pænt god dag.

Det er oftest ham der er her på denne cafe, og også derfor vi bedst kan lide at være her.

Hans lyse hår skinner i sollyset, og hans dybe grønne øjne kigger ned på os, inden vi stiller os op, og giver ham et kram.

"Skal i bare have det sædvanlige?" Spørger han, da vi har sat os ned igen.

Jeg kigger over på Claire som ikke ligner en der har tænkt sig at svare. Hun har for travlt med at studere Ray, som han hedder. Hun har altid godt kunne lide ham.

"Øøhm..." rømmer jeg mig, og får Claires opmærksomhed. Hun kigger lidt forvirret på mig.

"Ja tak Ray, bare det sædvanlige." svare jeg og sender ham et smil.

 

Lukes synsvinkel

Vi går lidt rundt i byen, uden rigtigt at tale om noget, kun tomme emner om vejret og om hvad vi skal i sommerferien.

Madeleine stopper op ved nogle af butikkerne, og slæber os med der ind.

Hun prøver en rød kjole, som fremhæver hendes lyse hår og brune hud. Den sidder stramt på hendes velformede krop.

Hun kigger på mig - jeg har stirret på hende for længe -  og smiler.

Jeg kan mærke blodet pumpe op i mit ansigt, og jeg kigger væk.

Chris og jeg går udenfor og venter.

Chris skal lige til at spørge om noget, men fortryder.

Madeleine kommer ud lidt efter. Hun har købt kjolen.

Hun smiler til mig, og hæver hendes ene øjenbryn, som om hun spørger om jeg kunne lide hvad jeg så.

Jeg ler lidt, og slår hende blidt på armen.

Nogle andre fra klassen, Cristi, Luca, Simon og Liva kommer ud af butikken lidt efter og vi bliver enige om at finde en cafe.

 

Allies synsvinkel

Ray kommer med vores drikkevarer.

En kaffe latte til Claire og en af deres specielle limonader til mig.

Som altid giver Ray os også nogle små kager med, som smager af citron.

Vi siger tak, og Ray går videre til det næste bord.

Da vi har betalt og sagt pænt farvel og god sommerferie til Ray, går vi videre ned langs gaderne.

Jeg har altid været vild med den her del af byen, fordi her er så afslappet.

Der kører ikke så ofte biler, og når der gør kører de heldigvis stille og roligt.

Det virker ikke som om vi er inde midt i byen, her er ingen larm og her er heller ikke så beskidt.

Vi går langs de lejligheder i byen, som alle er forskelligt farvet.

Vi er lige gået forbi en som var rød, og ved siden af ligger der en gul.

Ved hver etage er der en lille balkon, hvor nogle har blomsterbed og andre har nogle cykler stående.

Claire fortæller om hvor meget hun glæder sig til at hun skal på sommer camp længere syd på.

Hun taler mest om drengene.

"Jeg har hørt at de er vildt lækre, mørkt hår og mørke i huden. Jeg kan kun forestille mig at jeg får nogle fede uger" siger hun begejstret.

Jeg smiler til hende, og tænker på at jeg skal tilbringe 4 uger sammen med Luke og vores mødre i vores fælles beachhouse.

Hun bliver ved med at fortælle om drengene og om, at hun er en af de eneste piger på den linje hun er meldt til.

Vi går tilbage til busstoppestedet. Claire skal den modsatte vej af mig. Hun skal igennem byen, og væk fra skolen, og jeg skal væk fra byen og hen imod skolen, og videre.

Vi står længe og krammer, og siger farvel.

Vi skal ikke se hinanden i 4 uger.

Min bus kommer efter hendes. Jeg vinker til hende mens hun sidder i bussen og kører væk.

Min bus kommer lidt efter. Jeg sætter mig ind i den, og tager mine høretelefoner i ørene.

 

Lukes synsvinkel

Madeleine, Cristi og Liva finder en cafe de gerne vil på, og vi andre følger med.

Jeg bestiller en cola og en sandwich.

De andre bestiller også. Vi har aftalt at spise noget tidlig aftensmad.

"Jeg holder pool party på søndag. Hvem kan komme?" Spørger Liva, og alle hujer begejstret.

"Det lyder super fedt" siger jeg, men kommer så i tanke om at jeg skal til beachhouset, og derfor ikke kan. "Men jeg kan desværre ikke, jeg skal jo op til beachhouset."

De andre nikker og siger, at vi så også holder noget når de kommer op og er der.

Alle har et beachhouse lige som vi har, men de kommer først en uge efter. Det er både godt og dårligt.

Det er hyggeligt at de er det oppe, men så vil de hele tiden lave noget, og det skal altid være hos os, fordi vi har det store hus.

Når alle er færdige med at spise, begynder vi at gå på imod busstoppestedet.

Vi går på den store vej. Den vej med alle butikkerne og alle menneskerne.

Jeg kan godt lide at gå ad nogle mindre veje, men det gider de andre ikke.

Da vi når busstoppestedet løber nogle resten af vejen, fordi deres bus er der, men Chris' og min bus er der ikke endnu, vi skal den modsatte vej af de andre.

Vi råber farvel og de løber ind i bussen.

Vi står lidt og venter og så kommer bussen.

Vi går ned bagerst i bussen, og sætter os ind bag en ældre dame.

"Ved du om Claire kommer med Allie op til jeres beachhouse i år?" Spørger Chris, imens han bliver lidt rød i hovedet og kigger ned.

Jeg griner og siger "Nej, det ved jeg ikke."

Han slår mig på armen, men griner også selv.

Chris står af 2 stop efter vi stod på, og jeg vinker farvel til ham.

Jeg skal kører i noget tid, og jeg har ikke mine høretelefoner med, fordi Al plejer at køre hjem sammen med mig.

Men ikke i dag, og hvis hun havde, vil hun nok ikke have lyst til at sidde sammen med mig.

Måske skulle jeg tage hjem til hende og tale med hende?

Jeg skal tilbringe 4 uger sammen med hende, og det bliver ikke fedt hvis vi er uvenner.

Det skal jo være nogle gode uger, som det plejer at være.

Hun har bare ændret sig rigtig meget i år. Jeg ved ikke hvordan.

Uden at tænke over det, står jeg ikke af på mit eget stop, men kører videre til næste stop, Als stop. Jeg går ud af bussen og op imod hendes hus.

Det plejer at følelse normalt når jeg går hjem til hende, men i dag er jeg nervøs.

Jeg ved godt hvad jeg har tænkt mig at sige, men hvordan vil hun nu tage det?

Jeg ringer på. Der går noget tid, og så står Al i døren. Først ser hun på mig med et underligt blik. Og så hæver hun sit ene øjenbryn, krydser armene og læner sig op af dørkarmen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...