Summer again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 okt. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2015
  • Status: Igang
Allie går i highschool, og skal starte på 2. året efter sommerferien som junior. Luke går en klasse over Allie. Luke og Allie har altid været bedstevenner, og det har aldrig været et problem, før nu. Luke er begyndt at distancere sig fra Allie, og da der starter rygter om, at de dater, slår det klik for Luke. Luke og Allie har deres første skænderi, lige før de skal op til deres beachhouse i 4 uger. Allie frygter 6 ugers ensomhed som altid, men det vender en drenge ved navn Brandon fuldstændigt op og ned på...

22Likes
13Kommentarer
1326Visninger
AA

1. The beginning

Summer again

Så det er første gang jeg skriver noget der er længere end cirka 10 sider, men jeg vil gerne prøve at holde det spændende hele vejen igennem, så hvis det ikke er spændende, så bare skriv, så vil jeg gøre alt for at gøre det spændende og interessant. Håber i vil følge med, jeg har skrevet en del af historien allerede, så der er ikke langt tid imellem de forskellige kapitler bliver udgivet. 

Håber at i kan lide den.

Allies synsvinkel

Jeg kigger mig i spejlet på vej ned af trappen. Mine grønblå øjne kigger tilbage på mig og mit brune hår sidder i en rodet hestehale, som stopper lige under mine skuldreblade. 

Jeg kigger på mit ur, og løber ned, tager et æble og min sorte læder taske, som jeg heldigvis pakkede i går. Jeg løber ud af døren, men husker selvfølgelig lige at råbe, at jeg tager afsted.

Jeg går ned imod busstoppestedet, som ligger godt 700m fra mit hus.

Jeg sætter mine høretelefoner i ørene, og skruer op for musikken.

Jeg går lidt i min egen verden, tiden går hurtig. Jeg står ved stoppestedet. Jeg kigger på mit ur, og bussen skulle gerne være her om 2 minutter, men den plejer at komme lidt for sent.

Jeg sætter mig på en bænk tæt på stoppestedet.

 

Lukes synsvinkel

Jeg vågner op og kigger på mit ur. For sent, som altid.

Godt at jeg er hos min mor, her bor vi tættere på skolen.

Jeg skynder mig hen og tager en hvid t-shirt med tallene 68 skrevet i sort foran, og nogle sorte skinny jeans på. Mine skole ting ligger spredt ud over hele mit værelse. Jeg tjekker mit skema, finder bøgerne hæfterne jeg skal bruge, og lægger dem ned i min taske. Jeg går ud på toilettet, sætter mit hår og børster mine tænder.

Jeg kigger på min armbåndsur. Der er gået 20 min, hurtigere end i går.

Jeg løber ned af trappen, og kigger ind til min mor, som ligger og sover. Jeg går hen og kysser hende på kinden, siger Hej Hej, og går ud.

Jeg går lige forbi køkkenet og snupper en bolle fra brødkurven henne ved køleskabet.

Da jeg kommer ud i gangen ligger der sko over det hele. Jeg finder min ene Adidas sko, men jeg kan ikke finde den anden, så jeg tager bare mine blå nike sko på, og styrter ud. Jeg løber ned til busstoppestedet. Heldigvis kommer bussen for sent, som altid.

 

Allies synsvinkel

Bussen kommer 5min forsent.

Jeg går ind i bussen og sætter mig helt ned bag i.

Musikken spiller stadig i mine øre. Jeg kigger ud af vinduet. Det eneste jeg kan se er træer, og selvfølgelig vejen ved siden af, hvor der kører nogle biller forbi en gang imellem.

Den første gang vi stopper er efter 7 min, og lidt tættere på vandet.

Jeg bliver ved med, at kigge ud af vinduet selvom jeg godt ved, at han stiger på her. Vi sidder altid sammen bagerst i bussen på vej til skole.

Der er en der prikker mig på skulderen. Jeg tager min ene høretelefon ud, den højre.

Jeg vender mig hen imod ham, og smiler.

Hans brune øjne kigger ned på mig, og han smiler tilbage.

 

Lukes synsvinkel

Hun kigger op på mig med sine lys øjne. Jeg smiler tilbage til hende.

"Hej Luke." Siger hun

"Hej Al" siger jeg. Alle er begyndt at kalde hende Al, men det er faktisk mig der altid har kaldt hende det. Det passer bare bedre til hende.

Hun rækker mig den ene høretelefon, og vi høre det musik vi altid hører. I dag vælger Al, men jeg plejer for det meste, at bestemme hvad vi skal høre.

 

Da vi kommer til skole siger jeg farvel til Al og går hen til mine venner som står henne ved døren til skolen.

 

Allies synsvinkel

Luke går hen til de nogle drenge fra hans klasse, som han ofte gør.

Og efterlader mig helt alene på parkeringspladsen, igen.

Jeg tror ikke han tænker over det, og måske synes han bare at det er pinligt at han følges i skole med en fra klassen under ham.

Jeg begynder at gå hen til døren, og vinker til Luke da jeg går forbi ham. Men han vinker ikke igen. Det plejer han ellers at gøre.

Han kigger op på mig, men vender sig om imod drengegruppen igen. De sender skjult blikke hen imod mig, og griner lidt efter. Det er jeg vant til, men jeg er ikke vant til at Luke gør det sammen med dem.

Han kigger over på mig, med et undrende ansigtsudtryk.

Jeg skynder mig at kigge væk, og lunter hen til mit klasselokale.

 

Lukes synsvinkel

Drengene og jeg begynder at gå hen imod klassen da det ringer.

Da vi træder ind i klassen er læren allerede kommet, men hun siger ikke noget til at vi kommer lidt for sent.

Jeg kigger over på Madeleine, min veninde fra klassen, som sidder ved vinduet, hun smiler til mig og jeg sætter mig hen til hende. Jeg sidder imellem Chris og Madeleine. Hun læner sig hen imod mig og spørger om jeg vil med hende og nogle af de andre fra klassen, ned i byen senere. Jeg svare hurtigt ja, og rykker lidt tættere på Chris.

Chris griner lidt, jeg slår ham på armen og finder mine bøger frem.

 

Timen går hurtigt og Chris og jeg går ud af klassen. Vi står uden foran klassen, i gangen og taler.

 

Allies synsvinkel

Engelsk timen er hurtig færdig og jeg skynder mig ud af klassen og hen imod min venindes klasse. Jeg går, i de nu velkendte gange.

Skabe på højde med mig på begge sider. Hængelåsene hænger ved håndtaget og de røde, blå og grå skabe, gør så gangen ser kedelig og nøgen ud.

Jeg kigger ud af et af de store vinduer, ud på parkeringspladsen, hvor flere af skolens elever allerede er på vej ned og ryge, eller på vej til kiosken. Jeg går videre og venter uden foran hendes klasse indtil det ringer ud, og Claire kommer ud. Hun går hen til mig og krammer mig. Vi går sammen ud imod gården.

Hun spørger om vi ikke skal spise frokost sammen i dag senere. "Det kan jeg ikke, jeg har aftalt at spise med Luke" svare jeg, selvom det er løgn. Jeg ved godt man ikke må lyve, især ikke overfor sine venner, men jeg kan ikke lide at spise sammen med Claire. Hun er min bedste og eneste veninde, men når vi sidder sammen, kommer alle altid hen og taler med hende.

Vi går ud i gården, men jeg skal lige hen med mine bøger i skabet først.

 

Luke synsvinkel

Chris og jeg står lidt uden foran vores klasse lokale og taler.

Chris kigger op, og jeg følger hans blik, Al og hendes veninde Claire kommer gående hen imod os. Jeg kigger ned igen, men Chris stå åbenlyst og glor. Jeg prikker ham på skulderen. Han kigger på mig, og hæver det ene øjenbryn.

Jeg kan mærke at Al kigger over på mig, hun undre sig sikkert over hvorfor jeg ikke vinkede til hende tidligere i dag, lige før skole, men hun ville heller ikke forstå grunden. Hun har svært ved at forstå ting som jeg siger til hende, om hvordan det er at være en dreng, som hænger ud med en pige fra klassen under.

Jeg kigger op da begge piger er gået forbi, og Chris kigger undrende på mig igen.

Han skal lige til sige noget, men jeg kommer ham i forkøbet.

"Så, hvad handlede de lange blikke om?" Spørger jeg ham med et glimt i øjet, da vi begynder at gå ud imod gården.

"Hvad mener du?" Spørger han, men jeg kan se på ham, at han bare vil uden om emnet.

"Jeg mener at du kiggede så længe, ja nærmest gloede på Al og Claire da de gik forbi" svare jeg og kigger skævt på ham, med et hævet øjenbryn.

"Øøøh..." Mumler Chris og kigger lidt ned i jorden.

"Ikke noget okay?" Svare han hårdt og kigger lige ud. Underligt, han plejer ellers, at tale om alle piger han synes om.

 

Allies synsvinkel

Claire og jeg fortsætter indtil vi når hegnet, hvor vi stopper.

Claire kigger op på mig, og hæver hendes øjenbryn

"Hvordan kan det være at det lige netop er i dag, den sidste skoledag, at du er nødt til at spise frokost med Luke, som by the way ikke lignede en der var særlig interesseret i dig, da vi gik forbi ham i gangen?" Spørger Claire.

Hun mener det sikkert ikke ondt, men det rammer alligevel lidt.

Det undrer også mig, så jeg håber han kommer med en forklaring inden vi skal ud til strandhuset om 2 dage, det synes jeg i det mindste jeg fortjener oven på i dag.

"Øøh..." Jeg ved ikke hvad jeg skal svare til det. Enten kan jeg spise med hende og blive ignoreret af alle, eller jeg kan spørge Luke om vi skal spise sammen, som vi plejer nogle gange.

Jeg er nødt til at indrømme, at jeg heller vil blive ignoreret end at ydmyge mig selv over for Luke og hans venner.

"Det skal jeg heller ikke, jeg vil heller spise med dig" siger jeg, og prøver at smile, det går ikke så godt, men Claire lægger tydeligvis ikke mærke til det, for hun hopper og jubler.

Hun ser så sjov ud, at jeg begynder at grine, og glemmer Luke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...