Summer again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 okt. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2015
  • Status: Igang
Allie går i highschool, og skal starte på 2. året efter sommerferien som junior. Luke går en klasse over Allie. Luke og Allie har altid været bedstevenner, og det har aldrig været et problem, før nu. Luke er begyndt at distancere sig fra Allie, og da der starter rygter om, at de dater, slår det klik for Luke. Luke og Allie har deres første skænderi, lige før de skal op til deres beachhouse i 4 uger. Allie frygter 6 ugers ensomhed som altid, men det vender en drenge ved navn Brandon fuldstændigt op og ned på...

22Likes
13Kommentarer
1326Visninger
AA

4. Off we go

Lukes synsvinkel

Jeg stormer ud af havelågen. Hvordan kan hun finde på, at sige sådan om mine venner? Hvem tror hun, hun er?

Jeg går hurtigt ned imod busstoppestedet.

Jeg føler mig både sur, og til min overraskelse ked af det. Jeg lægger ikke mærke til det, men pludselig bliver min kinder lidt våde. Jeg tørrer hurtigt mine tåre væk, og går videre.

Jeg fik ikke sagt det jeg ville. Jeg fik ikke engang sagt undskyld.

Hun førte ordet, som altid. Hun skal altid have opmærksomhed eller have ret.

Vi har været venner siden hun blev født, lidt under et år efter mig.

Jeg stopper ved busstoppestedet og der står at der er 20 min til næste bus kommer.

Jeg beslutter mig for at gå hjem.

 

Da jeg træder ind af døren, står min mor og kigger på mig.

"Cassandra har ringet, hun sagde at hun havde hørt dig og Al skændes oven på" siger hun, og kigger på mig, med øjenbrynene hævet, så hun næsten får rynker i panden.

Det er så typisk Als mor, at ringe om sådan noget til min mor.

Jeg kigger på hende, og siger at det nok skal løse sig.

Hun kigger på mig og nikker bare.

"Jeg har spist aftensmad med nogle af vennerne nede i byen." siger jeg.

"Godt, så kan du sidde sammen med mig når jeg spiser." siger hun så, med et smil på læben.

Jeg griner, og siger at det kan jeg godt.

Jeg går op med min taske og smider mig i sengen. Jeg tjekker min mobil. Der er en SMS fra Liva, hvor der bare står god ferie, ellers er jeg ikke gået glip af noget.

Jeg lægger mobilen ned på gulvet og kigger op i luften.

Jeg har lige haft min første skænderi med Al, og jeg har på fornemmelsen det ikke bliver det sidste...

Jeg kan ikke forstå, at hun tror, at mine venner ikke lytter på det jeg siger, selvfølgelig stoler de på mig, frem for nogle rygter.

Tænk at hun tror jeg er pinlig over hende. Det passer ikke, jeg ved bare at mange synes det er underligt vi er venner. Er det virkelig så slemt, at jeg tager lidt afstand fra hende?

 

Min mor kalder og siger der er mad. Jeg går ned og sætter mig ved bordet.

Vi spiser i stilhed. Lige før jeg rejser mig, rækker min mor sin hånd ind over bordet, og tager min hånd.

Hun kigger op på mig.

"Hvad end der sker mellem dig og Al, skal du få det fikset." Siger hun blidt, og smiler til mig.

"Godnat Luke, sov godt, når du kommer så langt"

"Godnat mor." siger jeg, krammer hende og går op af trapperne.

Da jeg står uden foran min dør, kan jeg mærke min mobil vibrere i baglommen.

Jeg tager den frem. Jeg har fået en SMS fra Madeleine.

Hun spørger om jeg har lyst til at gå en tur med hende om en halvtimes tid.

Jeg svare, at hun bare kan komme forbi.

Jeg smider min mobil i sengen og går ud på badeværelset.

Jeg kigger i spejlet, sætter mit hår med lidt gele, tager noget nyt deodorant på, og en af mine yndlings parfumer.

Min mobil bipper inde på sengen, og jeg skynder mig ud og tjekker den.

Madeleine skriver, at hun går nu.

Jeg er glad for, at vi lige skal gå en tur før sommerferien.

 

Det ringer på døren, og jeg styrter ned af trapperne.

Hun står udenfor. Hendes skulderlange lyse hår sidder løst, hun plejer at have hestehale.

Håret markere hendes ansigtstræk og hendes grønne øjne ser større ud end de plejer. Hun har en kort hvid t-shirt, som går til lidt over navlen. Og en sort nederdel der sidder løst. Udover har hun en stram cowboy jakke.

Jeg smiler til hende, og hun smiler tilbage, hendes hvide tænder lyser i nattens lys.

Jeg lukker døren bag mig, og vi går ned af vejen.

I stedet for at gå ind imod byen som vi plejer, beslutter vi os for at gå lidt rundt i nabolaget.

Vi går ned til hjørnet af min gade og en anden vej. Vi drejer og går midt på vejen, midt om natten.

Vi går og snakker lidt, om skolen i dag, om vores bytur (mest om kjolen hun købte) og efter en god times tid, begynder vi at gå hjem af.

Hun overrasker mig ved at sætte i løb, imod en stor græsplæne, og råber at jeg skal fange hende hvis jeg tør.

Jeg sætter i spurt og løber efter hende.

Jeg når hende hurtigt. Vi kollapser sammen og vælter i græsset.

Hun griner lidt og lægger sig så på ryggen. Hun kigger op på stjerne himlen.

Jeg lægger mig ved siden af hende, og vi ligger bare der. Uden at sige et ord. Kiggende på stjernerne.

Hun sniger sin hånd tættere på min hånd, og fletter hendes fingre imellem mine. Sådan ligger vi i noget tid, indtil hun rejser sig op, og trækker mig med hende. Hun griner, og vi går hjem imod mit hus.

Da vi står foran min dør siger hun lidt genert "Luke, jeg glæder mig til at se dig om en uge."

Jeg smiler.

Hun læner sig ind for at kysse mig. Jeg ved ikke hvad der går af mig, men jeg bakker tilbage. Hun kigger undrende på mig. Men vender sig om, og går hurtigt, med hårde skridt, ud af min forhave.

Jeg går indenfor og lukker døren efter mig.

Jeg har altid godt kunne lide Madeleine, og endelig var chancen der, hvorfor bakkede jeg væk?

Lige da hun skulle til at kysse mig tænkte jeg på skænderiet med Al, men hvorfor bakkede jeg væk fra Madeleine?

 

Allies synsvinkel

Jeg ligger i min seng.

Hvorfor skal Luke altid behandle mig som om jeg er en lille pige som ikke forstår noget?

Jeg er kun et år yngre end ham, og stadig føler han sig så meget bedre end mig?

Bare fordi han har de rigtig venner, og jeg, som han var så sød at pointere, kun har Claire og nogle gange ham selv.

Det kan godt være, at jeg også sagde noget om hans venner til ham, men i det mindste har han nogle man kan tale om.

Jeg gider ikke tænke mere over det, enten så løser vi det på søndag, ellers løser vi det ikke.

Jeg går ud på mit badeværelse. Som jeg har adgang til fra mit værelse.

Da vi flyttede ind, havde mine forældre som en overraskelse fået lavet det til mig.

Jeg kigger ind i det store spejl der hænger over vasken, og fylder hele væggen.

Mit hår sidder lidt sjusket, men stadig i hestehalen.

Jeg tænder for vandet, skyller mit ansigt, børster mine tænder, og tager lidt ansigtscreme på.

Jeg slukker lyset på badeværelset og går ind på mit værelse igen.

Jeg går over til mit lille bord med mine smykker, børster og et spejl og begynder, at redde mit hår igennem.

Da jeg lægger mig over i min seng, begynder min hjerne, at gå over hele dagen, da Luke ignorerede mig, da jeg spiste frokost med Claire, da jeg efterfølgende tog i byen med Claire og til sidst, mit skænderi med Luke.

Før jeg ved at det, falder jeg heldigvis i søvn.

 

 

Jeg vågner ved et donk på vinduet og åbner øjnene. Det er stadig mørkt udenfor, så jeg prøver at falde i søvn igen.

Lidt efter lyder der et til donk, jeg sætter mig op i sengen og kigger på min mobil for at se hvad klokken er. Den er 3.21 om natten. Jeg går hen til vinduet og kigger ud. Træet foran mit vindue svajer lidt i sommervinden. Der sidder en lille fugl lige ved mit vindue, i træet. En sten rammer mit vindue, og donket lyder igen.

Jeg kigger ned, men ser ikke noget.

Så kigger jeg lige ud, og der sidder en lille sort fugl i træet. Den tager en sten i munden, og spytter den ud på mit vindue.

Jeg åbner vinduet, og prøver at skramme den væk ved at vifte med hånden, og sige nogle høje lyde.

Først bevæger den sig ikke. Den lægger sit hoved på skrå, og siger nogle kratende lyde.

Jeg vifter med hånden igen. Der sker stadig ikke noget, så jeg vælger at tage en af stenene op som ligger i vindueskarmen, kaster den imod fuglen, og den flyver endelig væk.

Da jeg er helt sikker på at den er væk, lægger jeg mit tilbage i min seng.

 

Min mor står og taler i telefon, ude på gangen. Hun hæver stemmen.

Jeg vender mig rundt, kigger på min mobil og tjekker klokken, den er allerede halv 2.

Men jeg har ikke noget jeg skal nå i dag, andet end at pakke til i morgen hvor vi tager af sted til beachhouset.

Jeg bliver liggende i sengen i en halv time, men står så op.

Jeg går ned til køkkenet i mit nattøj.

Da jeg kommer ud i køkkenet sidder Luke og taler med min mor. Lukes mor er her også.

Jeg vender rundt på hælene og håber på, at de ikke har set mig.

"Allie, kom lige herind!" Råber min mor.

"Det kan jeg ikke mor, jeg har nattøj på!" Råber jeg tilbage, og begynder at bevæge mig op af trappen.

"Og hvad så, kom nu lige herind." Siger hun.

Jeg har heldigvis en oversize t-shirt på, ellers ville man kunne se mine trusser.

Jeg går ind i køkkenet.

 

Lukes synsvinkel

Al kommer traskende ind i køkkenet, med hævede øjenbryn.

"Hvad er der?" Siger hun og smiler.

Hendes brune hår hænger lidt sjusket, og hendes hvide t-shirt sidder løst på hendes krop.

Hun fumler med hendes hænder, men lægger så begge hænder på spisebordet, og læner sig ind, tættere på hendes mor.

"Jeg ville bare spørge, om du har noget som Joanna skal købe med til dig, til i morgen? Noget at spise eller nogle blade?" Spørger Cassandra. "Du skal svare lidt hurtigt, for de går nu."

Al mumler lidt, men siger hun, at hun har alt hun skal bruge. Hun smiler til min mor og siger ellers tak. Hun begynder at gå ud af køkkenet. Det er nu jeg skal sige undskyld.

"Hey Al?" Siger jeg. Hun stopper op med hånden på dørkarmen, men vender sig ikke rundt.

"Jeg er ked af, at jeg råbte af dig i går." siger jeg, og håber på hun vender sig om, så jeg kan se hvad hun tænker. Jeg har altid haft let ved, at se igennem hende.

Hun kigger sig over skuldren, men denne gang kan jeg ikke læse hende. Hendes hånd på dørkarmen spændes så meget, at hendes knoer bliver hvide.

"I lige måde." svare hun, og smiler. Men hendes smil når ikke helt op til øjnene, som det plejer.

Hun vender hovedet og går ud i gangen, jeg kan ikke lade være med at kigge på hendes tynde men muskuløse ben, da hun bevæger sig ud i gangen. Mine øjne kører længere op, indtil jeg indser, at min mor står og kigger på mig, med hævet øjenbryn. Lidt efter kan jeg hører Als små fødder rammer trinene hurtigt efter hinanden. Hun løber op af trappen.

"Nå, men tak fordi i kom over, vi ses i morgen." Siger Cassandra, Als mor, og flår mig ud af mine tanker.

Jeg kigger ned på mine hænder i mit skød, og rejser mig op, smiler til Cassandra, og begynder at gå ud af køkkenet, imod hoveddøren.

Min mor kommer lidt efter, og smiler til mig.

"Hvordan har du det nu? Var det slemt at sige undskyld?" Spørger hun, med et smil på læben.

Jeg griner og svare nej. Det var det faktisk ikke.

 

Allies synsvinkel

Jeg er glad for, at Luke sagde undskyld, men jeg tror stadig jeg vil prøve at snakke med ham om det i morgen, når vi er ankommet til beachhouset.

Ikke fordi jeg vil skændes med ham igen, men for at høre hvad det egentlig var han vil sige. Han kom for at sige noget, men jeg flippede ud på ham.

 

Dagen går hurtigt, uden at jeg egentlig fortager mig noget. Og da min mor råber op til mig, at jeg skal pakke, bliver jeg forskrækket. Jeg er faldet i søvn ved mit skrivebord.

Jeg rejser mig op og går over til mit skab.

Jeg skubber den ene skydedør til højre, og hiver alle mine bukser ud på gulvet.

Jeg vælger mine yndlings lange stramme sorte bukser, nogle hvide stramme bukser som går til lidt over anklerne og nogle grå joggingbukser.

De sidste tre par folder jeg sammen, og lægger ind i skabet igen.

Jeg tager alle mine fire shorts med, og 6 forskellige t-shirts.

Jeg tager også en sommerkjole, en hvid hættetrøje uden lynlås og med noget blåt skrift på og en lidt finere kjole, som er hvid og sidder stramt og putter det ned i min nu næsten fyldte kuffert.

Jeg henter min børste, makeup og mine andre toiletting frem, og smider dem ned i kufferten.

Jeg finder også min turkise bikini og sorte badedragt frem.

Kufferten stiller jeg hen ved skabet i hjørnet.

Jeg går nedenunder og hjælper med at dække bord.

"Hvornår er det, at far kommer op til beachhouset?" Spørger jeg mor imens vi spiser.

"Han kommer hjem fra forretningsrejsen om en uge, men han skal også arbejde her hjemme. Han har lovet at komme i sidste uge." svare min mor, imens hendes smil bliver lidt mindre.

Min far rejser rigtig ofte med sit arbejde, og hvis han ikke rejser skal han være på arbejdet.

Min mor har sagt, at da de besluttede sig, sammen med Joanna om at købe beachhouset havde far lovet at han vil komme der ofte. Det løfte holdt han i tre somre efterfølgende, altså indtil jeg blev 3 1/2 år. Efter de år har han kun haft mulighed for at være der er i højst 2 uger om året.

Min mor var i starten lidt sur over det, men nu er hun bare ked af det. Luke, Joanna, min mor og jeg hygger os rigtig meget, og det er vores ting, så når far kommer sidder han mest på balkonen, da det er det sted med internet, ellers er han nede og bade. Selvom han har sagt han ikke vil arbejde når han er der oppe, gør han det ofte.

Jeg siger, tak for mad og går ud med min tallerken og glas.

Jeg går ind og skal til, at hjælpe med at rydde, men så siger min mor at hun nok skal klare det, og at jeg hellere må få noget søvn, da vi skal tidligt op i morgen, og sidde i en bil i 4 timer.

Jeg smiler, siger godnat til hende og går så op på mit værelse, hvor jeg lægger mig i sengen.

 

 

Lukes synsvinkel

Jeg er lige blevet færdig med at pakke, da min mobil ringer.

Det er Madeleine. Ååh nej.

Jeg tager telefonen, og høre hende gispe. Hun havde sikkert ikke regnet med at jeg ville tage den, efter det der skete i går.

"Øøhm... Hej Luke." Siger hun lavt.

"Hej Madeleine." Svarer jeg.

"Jeg er altså virkelig ked af hvis du misforstod mig i går, jeg prøvede ikke på noget. Jeg ville bare kramme farvel." Siger hun.

Hvad mener hun? Hun lagde hovedet på skrå og lukkede øjnene, er det sådan hun krammer? Eller synes hun bare, det var pinligt jeg bakkede væk fra hende?

Jeg vælger bare, at glemme det og siger i stedet, at det vidste jeg godt, men jeg blev bare lidt forvirret.

"Okay, jeg er glad for, at vi gik turen i går, det var godt, at få snakket med dig." Siger hun, og jeg kan hører hun smiler.

"Ja, i lige måde." Svare jeg hende.

Hun siger godnat lidt efter og jeg lægger på.

Jeg smiler også ved tanken om i går, men jeg synes stadig det er lidt underligt, at hun ikke gider, at stå ved, at hun prøvede at kysse mig.

Jeg lægger mig i sengen, udmattet efter, at købe ind med min mor og pakke min kuffert efterfølgende.

Min kuffert står klar henne ved min dør.

Jeg lukker min øjne, og falder hurtigt i søvn.

 

Allies synsvinkel

Min mor kommer ind og vækker mig kl. 7. Joanna og Luke kommer og henter os om en halvtime.

Jeg går ud på badeværelset, fugter mit ansigt med noget vand, reder mit hår og tager lidt mascara på.

Min mor har taget et æble med på til mig, så det går jeg lidt og gumler på, imens jeg tager nogle behagelige shorts, en hvid t-shirt og nogle klipklappere på.

Jeg skynder mig ud, børster mine tænder og går ned med min kuffert i gangen. Min mor står allerede klar der nede og venter på mig. Jeg griber min jakke, og vi går ud til Luke og Joanna som sidder i deres bil og venter.

De kommer begge ud af bilen. Joanna går først hen til min mor og krammer hende, og så går hun hen til mig. Hun giver mig mit yndling magasin, og blinker til mig. Selvom jeg ikke bad om noget, har hun alligevel købt noget til mig. Hun ved altid hvad hun skal gøre. Hun gør bare alt rigtigt.

Luke kommer også hen om krammer mig, men ikke hårdt som han plejer, han giver mig et lille klem og skynder sig hen til min mor. Min mor får en bjørnekrammer og begynder at grine.

Luke tager vores kufferter og smider dem om i bagagerummet.

Jeg sætter mig ind i højre side, på bagsædet ved siden af Luke.

Vi har ikke faste sæder men vi sidder altid på de samme pladser. Jeg sidder i højre, Luke i venstre side og min taske imellem os.

Jeg kigger ud af vinduet og det gør han også.

Jeg roder i min taske efter min høretelefoner. Jeg leder og leder, men kan ikke finde dem. Luke kigger på mig, med et undrende blik.

"Jeg kan ikke finde min høretelefoner." Siger jeg med et smil på læben.

Det går op for mig at de ligger i min skoletaske derhjemme. "Jeg har glemt dem."

Jeg kigger op på Luke med først et ked af det blik, men griner så bagefter.

Det plejer altid, at være mig der har musikken.

Luke bukker sig ned mellem sin ben, hvor han har sin taske.

Han åbner den lille lomme der er forrest på tasken.

Hans hånd leder lidt, og så trækker han hans høretelefoner frem. Jeg kigger på ham med store øjne.

Han plejer aldrig, at have hans høretelefoner med. Han griner og siger

"Ja, altså jeg kan jo ikke bare forvente, at jeg kan høre med hos dig for evigt."

Jeg griner og han rækker mig den ene høretelefon.

”Jo du kan.” mumler jeg, lidt til mig selv. Men jeg tror han hørte det. Han smiler.

Jeg kigger op i bakspejlet og kan se at både min mor og Joanna sidder og smiler. Jeg glemmer næsten, at det kun er to dage siden vi var oppe at skændes. Men det har jeg heller ikke lyst til at tænke på, jeg vil bare have en god ferie.

Jeg smiler selv og kigger over på Luke, som også smiler.

Vi lytter til musikken i noget tid, og endelig kommer vores nummer.

 

Lukes synsvinkel

Jeg skruer op, næsten så det gør ondt i ørene, men det er lige meget.

Al hopper først i sædet af chok, men griner så meget, at jeg ikke kan lade vær med at grine med.

Da vi har grinet færdig kigger begynder vi at synge med.

Det er næsten glemt, at vi havde et skænderi i fredags.

Vores mødre kigger om på os, men ler så.

Vi synger så højt, at mine lunger næsten tømmes for luft, og mine vejrtrækningen bliver tungere. Jeg kigger over på Al, men hun ser ikke ud, som om hun lægger mærke til det.

Vi sidder og synger med i en time til, men så giver Al mig hendes høretelefon. Hun tager sin jakke og lægger den op af vinduet, og ligger sig til at sove.

Jeg sætter begge høretelefoner i min øre, og skruer ned for musikken.

Jeg kigger ud af vinduet, og ser hvordan landskabet skifter fra motorveje og huse, til landeveje og marker.

Jeg smiler, endelig er vi tilbage. Tilbage her hvor jeg kan slappe af og bare være mig selv sammen med nogle personer jeg har kendt hele mit liv.

Da vi kører op af indkørslen til huset kan jeg allerede se vandet, bølgerne er ikke så store som de plejer at være.

Jeg stiger ud af bilen, uden at vække Al.

Jeg går op med min kuffert og taske, og stiller det ved terrassen.

Jeg går ned på den store græsplæne og kan mærke græsset kilde mine ben. Det er ikke blevet slået længe, så det går mig næsten til knæene.

Jeg kigger ud over havet. Der er nogle få mennesker der nede, men ellers er her helt stille og roligt.

Jeg står lidt tid og kigger, men går så tilbage til bilen, og hjælper med at få de sidste ting med ind i huset.

Her dufter rent og af træ. Trægulvet knirker under mine sko, og døren glider stille helt åben bag mig.

 

Allies synsvinkel

Jeg vågner og ser, at vi er ankommet.

Jeg stiger ud af bilen med ømme arme. Min ene fod sover og jeg hopper lidt rundt, så det går væk.

Da jeg kigger op, ser jeg min mor stå og le. Jeg griner også, tager min taske og går indenfor. Jeg skynder mig op på mit værelse.

Jeg har husets bedste udsigt. Jeg lægger min taske på sengen, min kuffert er allerede blevet båret her op. Jeg skynder mig hen til min lille balkon, og træder ud på den. Luften hiver i mit hår. Jeg kan dufte saltvandet.

Min kuffert og taske står stadig henne ved døren, og jeg farer sammen da den vælter. Døren bliver åbnet på klem, og Luke kommer ind. Han kigger undskyldende på kufferten og så på mig.

Jeg griner, og løber hen imod ham. Lige før jeg når ham, spreder han armene for at kramme mig. Han kigger lidt undrende på mig da jeg undviger ham og spurter ud på gange og ned af trappen.

Da jeg løber forbi min mor siger hun, at Joanna og hende selv går en tur.

Jeg løber udenfor og lidt efter kan jeg høre at Luke har fulgt efter.

Vi står lidt og kigger, og går så ned imod stranden.

Efter noget tid går vi tilbage. Selvom Luke og jeg havde en hyggelig tur på vej her hen, er det stadig lidt akavet i mellem os, i hvert fald fra min side af. Luke bliver ude på terrassen. Han sætter sig i en af stolene og falder hurtigt i søvn.

Jeg hiver glasdøren op og går op på mit værelse.

Jeg sætter mig ved skrivebordet og trækker min lille hemmelige skuffe ud.

Det er lang tid siden jeg har kigget i den.

Skuffen er lige under mit skrivebord. Den er meget tynd, men meget bred. Den strækker sig hele vejen langs undersiden af mit skrivebord. For at komme til den skal jeg ind under mit skrivebord med min hånd, og op ad til at jeg finder håndtaget. Det tager ikke så lang tid for mig at finde håndtaget. Min hån lukker sig hurtigt om det lille runde håndtag. Jeg trækker ud i den.

Ingen andre end Luke ved, at den er her, og han har lovet ikke, at sige det til nogle.

I den her skuffe har jeg alt fra billeder af min far og jeg på stranden, til en muslinghalskæde som Joanna har lavet til mig.

Det er alt sammen minder fra da jeg var mindre til nu. Jeg har organiseret det. I højre side af skuffen er de ting fra da jeg var mindst, og i venstre side er der stadig plads til flere minder, når jeg bliver ældre.

 

Jeg skynder mig, at lukke skuffen da det banker på døren.

Jeg vender mig om i stolen.

Luke åbner forsigtig døren.

 

Lukes synsvinkel

Jeg står lidt i døren og kigger rundt. Hendes værelse ligner sig selv, bortset fra tæppet på gulvet som er blevet skiftet fra at være lyserødt, til nu at være gråt.

Hun ved hvad jeg vil.

"Jeg skal lige finde mine klipklappere, så er jeg klar." Siger hun og rejser sig fra stolen.

Hun åbner sin kuffert, og finder hurtigt klipklapperne.

Hun tager sine sneakers af, og klipklapperne på.

Da hun når hen til døren, begynder jeg at løbe hen imod trappen. I starten kan jeg ikke høre klipklapperne løbe på gulvet. Hun undre sig sikkert, men så husker hun vores tradition. Og jeg kan hører hun sætter i løb.

Jeg styrter ned af trapperne, om bag huset, hen til balkonen og stiller mig op på gelænderet. Hun griner og klatre også op på gelænderet. Vi tæller til 3, og hopper ned i poolen (med tøj på) der er lige under balkonen.

Da hun kommer op over vandoverfladen med hovedet, griner hun.

Hun er aldrig så glad der hjemme, som hun er her. Hele hendes ansigt stråler af glæde. Hende grønblå øjner smiler. Hendes læber spreder sig og afslører de hvide tænder i et kæmpe smil.

Jeg indser jeg har kigget for længe på hende, og vender mig om.

Jeg begynder, at gå op af poolen og tager et af håndklæderne der ligger på balkonen. Jeg tager min trøje af og hænger den til tørre over rækværket.

Jeg tørrer mig og går indenfor.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...