Summer again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 okt. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2015
  • Status: Igang
Allie går i highschool, og skal starte på 2. året efter sommerferien som junior. Luke går en klasse over Allie. Luke og Allie har altid været bedstevenner, og det har aldrig været et problem, før nu. Luke er begyndt at distancere sig fra Allie, og da der starter rygter om, at de dater, slår det klik for Luke. Luke og Allie har deres første skænderi, lige før de skal op til deres beachhouse i 4 uger. Allie frygter 6 ugers ensomhed som altid, men det vender en drenge ved navn Brandon fuldstændigt op og ned på...

22Likes
13Kommentarer
1330Visninger
AA

6. Going back

Lukes synsvinkel

Jeg ruller om på siden, kigger lidt ind i den hvide væg, prøver at lukke øjnene og falde i søvn igen.

Men jeg kan ikke falde i søvn igen.

Jeg sætter mig op i sengene og træder ned på gulvet. Klokken er halv 12. Det er måske et godt tidspunkt at stå op.

Gulvet er køligt. Resten af mit værelse er så varmt, at det er ulideligt. Jeg skynder mig hen og åbner vinduet ud mod havet, og dufter til den friske vind, der stiller blæser mig i ansigtet.

Jeg går hen til min kommode og tager en hvid T-shirt og nogle cowboy shorts på.

Al står i køkkenet med ryggen til mig og skærer nogle jordbær. Jeg fortsætter ind i stuen, hvor min mor og Cassandra sidder, og drikker kaffe i sofaen.

Jeg går ud i køkkenet igen, og tager et glas appelsin juice.

Al sidder ved spisebordet og kigger ned i sin mobil, imens hun spiser yoghurt med jordbær.

Jeg sætter mig ved siden af hende, uden at sige noget eller kigge op, rækker hun mig hendes yoghurt med jordbærrene. Jeg tager en lille skefuld, spiser den og skubber skålen tilbage.

 

Jeg går op, tager min mobil og pung og løber nedenunder, overvejer lidt at spørge om Al vil med, men vælger at lade være.

Jeg går med hurtige skridt ud til garagen, og åbner porten opad. Jeg går ind og trækker klædet der ligger over min bil væk. Min sorte Audi rs8 skinner. Jeg smiler og fører min hånd langs dens ydre, klikker på nøglen og tager fat i håndtaget. Den dufter stadig ny, selvom jeg købte den sidste sommer. Min mor ville ikke have, at jeg tog den med hjem den sommer, men denne sommer må jeg godt tage den med hjem. Sidste sommer havde jeg ikke kørekort, men jeg fik stadig lov at køre i den, sommetider.

Jeg sætter mig hurtigt ind i den, og bakker ud af garagen. Rattet er glat og lædersæderne skinner.

Da jeg bakker ud på vejen, kigger jeg hurtigt op imod balkonen. Al sidder der oppe i skyggen, fordybet i sin bog. Hun rynker på panden, uden at vige mig et blik.

Jeg gasser op og kører ind imod byen.

Da jeg kommer ind til byen stiller jeg bilen ved kajen, og går lidt rundt.

Jeg går hen til pladsen, køber en lille is, og går så om bag de store huse og ind i en lille gård.

Kun dem der kommer her ofte kender stedet, så derfor er det kun de lokal, altså dem jeg kender, der er her.

Jeg går hen og krammer nogle af pigerne og drengene. De lidt ældre sidder henne på en af cafeerne længere væk fra hvor vi, de unge, plejer at være.

Der hænger blomster ned fra nogle af husene, og planterne snor sig op af væggene. Hele gården er lidt gammeldags inspireret, og generelt helt vildt hyggelig. Dem hjemme fra, bl.a. Madeleine og Chris, kender ikke det her sted. Det har kun haft deres egne beachhouses i omkring 2 år. De overtalte begge deres forældre til at købe et, da de havde været med mig heroppe en weekend i starten af highschool.

Jeg sætter mig på en af de 3 cafeer, og bestiller en sandwich. Nogle af dem der bor her, sætter sig sammen med mig, og vi spiser alle sammen, sammen.

Det jeg elsker ved at hænge ud med dem herfra, er at de ikke ved hvad der foregår i ens liv, når det ikke er sommerferie.

 

Allies synsvinkel

Jeg sidder ude på balkonen, da det begynder at blive mørkere.

Jeg har lige afsluttet min bog, da Lukes Audi kører op af indkørslen.

Jeg ved ikke hvor han har været, men det har været stille heromkring i dag.

Jeg var nede på stranden tidligere i dag, håbede nok lidt på at Brandon ville komme igen, jeg brugte i hvert fald 2 timer på, at gå op og ned af stranden i vandkanten.

Han kom ikke vandrende på lette ben, som sidst, men det var også fint nok. Det er ikke engang sikkert jeg kommer til at se ham igen, ikke fordi jeg ikke gider, men fordi sådan nogle ting ikke sker for mig.

Før jeg ved af det, står Luke foran mig. Hans nu let solbrændte hud får hans øjne til, at virke mere brune og mørke end før, og hans sol strejfet mørkebrune hår skinner.

Han kigger ned på mig, med lidt brødkrummer i hans smilende mundvige.

Jeg griner lidt, stiller mig op, med tæppet viklet omkring mig, og går efter ham ind i huset.

Hele huset dufter dejligt af karry og fisk. Vi skal have karry ris med forskellige skaldyr til. Min absolut yndlingsret, som vi kun fik heroppe, fordi det tager hele dagen af lave det. Min mor lavede det altid.

”Allie og Luke, vi spiser lige om lidt!” Råber min mor fra køkkenet af.

Jeg skynder mig at smide tæppet i den flettede stråkurv, der er fyldt med tæpper. Jeg løber ind i køkkenet, og hjælper med at dække bordet.

 

Lukes synsvinkel

Jeg skynder mig op af trappen, 2 skridt af gangen. Min værelsesdør står på klem. Jeg går ind og hen til kommoden med mit tøj.

Hele huset dufter dejligt af Cassandras ”kendte” ret. Det er også noget af det bedste ved, at være heroppe. Vores mødre har meget mere tid til at lave maden, og så er de altid glade.

Da jeg træder ud fra mit værelse er her helt stille.

Mine skridt knirker, imens jeg lister hen imod trappen.

Al og Cassandra kommer løbende op af trappen, arm i arm. Al kigger op på mig, der er tåre i hendes lysegrønblå øjne. Hun kigger på mig med et forstående blik, og slår så blikket i gulvet. De lukker døren ind til Als værelse bag dem.

Jeg hører min mors stemme. Hun taler lavt, men jeg kan stadig hører hvad hun siger. Min far er her også. Det burde han ikke, det her er Als, vores mødre og mit hus. Det vil og har aldrig været hans.

Jeg stormer nedenunder, snubler ned af trapperne og løber næsten ind i min fars ryg, da jeg drejer om hjørnet med kurs imod køkkenet.

Min far står op af bordet og svajer. Han er fuld. Igen. Jeg skynder mig over på siden af dem, så jeg kan se dem begge. Min mor ser afslappet ud, men hele hendes krop er anspændt. Hun er på vagt.

Min far smiler lidt, men ikke på en venlig måde. Hans lyse øjne er alt for lyse. Man kan næsten ikke se forskel på hans senehinde og regnbuehinde, det hvide i øjet og det farvede.

Der står en tom vinflaske på bordet, min mors yndlings vin. Cassandra og min mor må have delt den imens de lavede mad. Jeg kigger fra vinflasken til min far, der har hævet sin stemme. Jeg lytter ikke, kigger bare på hans mund der bevæger sig hurtigt. Han spytter ordene ud, og fægter med armene.

Min mor krymper mindre og mindre. Hun lytter bare.

Pludselig råber hun, at han skal stoppe, og gå sin vej. Min far ser først overrasket ud, men så sur. Han griber ud efter ud vinflasken og slynger den imod min mor. Jeg løber ind foran hende, og bliver selv ramt hårdt på siden af ansigtet af flasken. Den smadrer imod min kæbe. Jeg kigger først surt på min far, og ser så min mor. Hun står og græder.

”Gider du ikke godt bare at gå?!” Råber jeg til min far. ”Du har ingen ret til at komme her og ødelægge alt!”

Min far kigger på mig, men bliver stående. Min mor farer op. Hun giver ham et skub i brystkassen, og råber hysterisk, ”Paul, nu tager du dig sammen!”

Hun skubber ham ud af hoveddøren, og smækker den i hovedet på ham.

Mit hjerte galoppere. Jeg tager mig til kinden og der er blod på mine fingre.

Min mor kommer med en stol, og beder mig om, at sætte mig ned. Jeg adlyder, og trætheden rammer mig hurtigt. Al kommer løbende ned af trappen, med Cassandra i hælen. Als kinder er røde og hendes øjne røde. Da hun ser mig, tager hun hånden op til munden og gisper. Hun løber hen til mig og tager mine hænder, i hendes egne små og tynde. Jeg knuger dem, og det går op for mig, at mine tårer løber langsomt og lydløst ned af mine kinder.

Min mor kommer med nogle servietter, tørrer mine kinder og rundt omkring mit sår på kinden og i øjenbrynet. Hun piller små stykker glasskår ud.

Da vi sidder i bilen på vej til hospitalet smiler Al forsigtigt til mig, og rækker mig mine høretelefoner. Jeg smiler taknemmelig og rækker hende den ene. Jeg skruer lidt op for musikken og de stille numre spiller.

Vi skal kører i over 3 timer, for at være på hospitalet.

Solen er ved at gå ned over vandet. Den farver vandet orange. Al lægger sig op af min skulder, og krammer min arm, med begge hendes arme. Hun samler benene op under sig, og sætter sig på midtersædet så hun kan sidde tættere på mig. Jeg lægger mit hoved på hendes, og falder lidt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...