Summer again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 okt. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2015
  • Status: Igang
Allie går i highschool, og skal starte på 2. året efter sommerferien som junior. Luke går en klasse over Allie. Luke og Allie har altid været bedstevenner, og det har aldrig været et problem, før nu. Luke er begyndt at distancere sig fra Allie, og da der starter rygter om, at de dater, slår det klik for Luke. Luke og Allie har deres første skænderi, lige før de skal op til deres beachhouse i 4 uger. Allie frygter 6 ugers ensomhed som altid, men det vender en drenge ved navn Brandon fuldstændigt op og ned på...

22Likes
13Kommentarer
1328Visninger
AA

3. Don't... just don't

Allies synsvinkel

Luke står i døren. Min dør, til mit hus.

Hvorfor det?

Jeg kigger på ham, og venter på at han siger noget.

"Øøhm.... Hej Al, må jeg ikke komme indenfor?" Spørger han tøvende.

Jeg flytter mig, og invitere med en gestus, at han bare kan komme ind.

Jeg går op på mit værelse, og han følger med.

Jeg sætter mig på sengen. Han sætter sig foran mig, nede på gulvet.

Han kigger op på mig og siger "Jeg ved godt at jeg har været underlig i dag."

Jeg kigger på ham, og nikker så han kan fortsætte.

"Og jeg ved også godt vi har haft den her snak en gang før, før det egentlig begyndte. Og jeg er ked af at jeg har ignoreret dig her på det seneste..." Han kigger på mig, for at se om jeg er med så langt.

"Og hvis jeg skal være ærlig kan jeg godt forstå at du ikke kan forstå det."

Da han siger det, kommer alt min vrede op.

"At jeg ikke kan forstå du føler dig hævet over mig? Jo tak, det tror jeg du har gjort klart for mig hele dagen i dag." Siger jeg surt.

"Al jeg føler mig overhovedet ikke bedre end dig, det ved du også godt." Siger han, og kigger på mig udtryksløs.

"Hvad er det jeg ikke forstår?" Spørger jeg så.

Han rejser sig.

"Det er det jeg mener! Du forstår ikke hvad det handler om, alt det her" siger han, lidt for højt, og bevæger hans arme i en stor cirkel, som for at signalere alt det, det her handler om.

Jeg rejser mig også op. Jeg kan ikke kigge ham lige i øjnene, så jeg ligger hovedet lidt tilbage, for at kigge ham ind i øjnene.

"Så please, be my guest, fortæl mig hvad "alt det her" handler om!" Råber jeg, nu frustreret.

"Det handler om, at du går i klassen under mig, og nu begynder folk at sprede rygter om at vi dater. Hvilket er rigtig åndssvagt!" siger han.

"Så det er skyld i, at du ikke engang kan vinke til mig i skolegården?" Siger jeg og hæver mit øjenbryn spørgende.

"Øøh...ja?" Siger han og gengælder mit blik.

"Øøh...ja?" Efterlignere jeg ham. "Fordi det ikke vil være så godt for dit rygte, at du taler med en fra klassen under? Undskyld hvis jeg trækker dit ry ned ved at være din ven." Siger jeg og vender ryggen til ham.

Han griber lidt for hårdt fat i min arm, og drejer mig rundt.

Jeg kigger lige ud, ind i hans hals.

Han tager mig under hagen og løfte mit hoved, så jeg kigger ham i øjnene.

"Ved du hvad? Ja, det skader mit ry at jeg er venner med dig! Fordi du er den stille og alle ved det, og jeg har mange venner!" Siger han og slipper mig.

Jeg skuler til ham og går længere væk fra ham. Hvordan kan han finde på at sige sådan? Vi har talt sammen, flere gange, om at jeg ikke har det godt i skolen, og så bruger han det imod mig.

"Og hvis de tror vi dater, hvad så? Så længe du ved, at jeg ikke kan finde på at date en der er pinlig over og ikke respektere mig er det vel okay?" Siger jeg.

Han kigger forbløffet på mig, og åbner munden som om han skal til at sige noget, men jeg afbryder ham.

"Desuden, hvis de var dine rigtige venner ville de sgu da ikke tro på rygter om os, men på dig." Siger jeg, min tone lidt dæmpet.

Han kigger på mig, og stormer ud af mit værelse og ned af trappen.

Døren smækker og jeg smider mig i min seng.

Vi har aldrig været oppe at skændes før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...