They don't know about us (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2014
  • Opdateret: 30 nov. 2015
  • Status: Igang
Lola Styles 18 år, lille søster til Harry Styles og Gemma Styles. Lola har ikke set Harry siden han kom sammen med resten af One Direction det 4 år siden hun sidst så ham, de havde et godt forhold da de var mindre. Og hvad sker der når Harry ringer og spørg om hun vil med til Miami Beach i et sommerhus i 2 måneder, lola siger selfølgelig ja, men hvad sker der når lola møder harry's bandmedlemmer bliver hun forelsket, måske i Zayn Malik, udnytter han hende eller er hans følser ægte

40Likes
51Kommentarer
13708Visninger
AA

21. "You look so fat!"

Zayns P.O.V

 

 

 

 

 

 

 

Lige nu var vi hjemme hos min mor, jeg kunne ikke finde Lola. Jeg gik hen mod toiletterne, jeg åbnede døren og så Lola. Hun sad og brækkede sig, jeg gik hen og tog fat i hendes hår.

"Babe er du okay?" Spurgte jeg, hun trækkede ud og rejste sig op. "Jeg er træt, jeg brækker mig hele tiden. Jeg håber snart at det er ovre!" Svarede hun og skyllede sin mund.

Jeg gik hen og krammede hende bagfra. "Jeg kan spørger Doniya, om du må låne noget af hendes tøj?" Sagde jeg og kyssede hende på halsen.

"Du må gerne spørger hende" Sagde Lola og smilede til mig. "-Og Zayn har du ikke en tandbørste, jeg kan bruge?" Spurgte hun, jeg nikkede og åbnede det lille skab, hvor der lå en hel masse nye tandbørster.

Jeg tog fat i tilfældig og gav hende den, hun smilede sødt til mig. "Jeg elsker dig og dit smil, og mine 2 små babyer" Sagde jeg og tog fat i hendes hånd.

Hun stod og børstede tænder, hun spyttede det sidste ud og kiggede på mig.

"Hvad skal jeg gøre med tandbørsten?" Spurgte hun med et grin. "Bare gi' den til mig" Svarede jeg og kyssede hende på munden. Jeg trak mig og tog hendes hånd, vi gik ud fra badeværelset. Jeg gik hen mod Doniya's værelse hvor jeg viste at hun stadig var der inde og skifte.

"Doniya?" Sagde jeg og bankede på døren. Hun åbnede døren og kiggede med store øjne på os. "Må Lola låne noget af dit tøj?" Spurgte jeg og kiggede bedene på hende.

"Jo selvfølgelig må hun det, men hvad sker der for tandbørsten?" Spurgte hun og kiggede på Lola og mig. "Hun har været ude og brække sig, du ved jo godt at hun er gravid" Sagde jeg og smilte, hun kiggede dumt på mig.

"Nej Zain det vidste jeg slet ikke" Svarede hun flabet, hun brugte det navn."Stop med at sige Zain!" Sagde jeg og kiggede på hende, hun begyndte at grine.

"Nurgh, vil du ikke have at Lola ved hvad dit rigtige navn er?!" Spurgte hun hun og begyndte at grine, hun vidste godt at godt at jeg hadet det navn. Jeg kiggede på Lola der stod og grinede, jeg følte faktisk at de mobbede mig. Jeg vendte mig hurtigt om skyndte mig ned til mit værelse, jeg løb ind og låste døren.

Jeg løb hen til min seng, jeg kastede mig ned i sengen. Jeg lagde hurtigt tandbørsten på mit natbord, jeg tænkte tilbage til dengang jeg gik i skole.

Dengang hvor alle drillede mig med at jeg hed Zain, så jeg skiftede til Zayn. Men henne i skolen drillede de stadig med Zain.

Jeg fortalte det kun til min mor, da jeg ikke kunne få mig selv til at sige det til de andre. Det bankede på døren, jeg valgte at blive liggende.

"Zayn vil du ikke nok åbne? det er mor!" Jeg rejste mig og gik hen og åbnede, der stod min mor og Lola. Jeg lod dem begge komme ind, Lola gik hen og satte sig i sengen. Imens min mor gik hen mod min kontorstol.

"Jeg har fået af vide hvad der skete inde på Doniya's værelse! Er du okay?" Spurgte min mor, jeg rystede på hovedet.

"Jeg ved godt at Zain minder dig om dengang du gik i skole, men du bliver nødt til at komme over det. Du skal være far om nogle måneder! Og jeg ved godt at Doniya siger dit rigtige navn for sjov, jeg skal nok tage den med hende efter. Jeg fortæller hende fra da de mobbede dig til du skriftede navn, og folk stille begyndte at stoppe! Okay?" Sagde hun og smilede til mig, jeg nikkede og kiggede hen på Lola.

Der opdaget jeg at hun havde skiftet tøj, jeg gav hende elevator blikket.

 

 

 

Outfit:

 

 


 

Hun havde beholdt sine sko på, og sat sit hår op i en rodet knold. Jeg kiggede tilbage på min mor og nikkede. "Jeg forstår det godt, men det er så hårdt at tænke på. Og at Doniya lige bringer mit navn på banen, gør det svære for mig at glemme min fortid!" Svarede jeg 100% ærligt.

Lola kiggede ned og så ud til at dårlig samvittighed. Jeg gik hen til hende, og satte mig på hug foran hende. Hun kiggede direkte ind i mine øjne, jeg kunne se hun fik tårer i øjne.

Tårerne begyndte at trille ned af hendes kinder, jeg tørrede dem hurtigt væk igen. "Det okay babe, du vidste det ikke!" Sagde jeg og kiggede på hende, det skar i hjertet at hun græd. 

 

 

 

 

 

 

***

 

 

 

 

 

Vi var lige blevet færdige med at spise, jeg begyndte at rejse mig op. Alle kiggede på mig, Lola skyndte sig at rejse sig. "Vi har noget vi gerne ville fortælle jer voksne, i har sikkert hørt at vi kun skal have et barn, men vi skal faktisk have tvillinger" Sagde jeg og smilte, de begyndte at klappe.

Så nu vidste hele 1D familien det, altså drenge og Gemma vidste godt. Men de andre vidste det ikke, jeg kiggede ned på Lola. "Jeg elsker dig!" Sagde jeg og smækkede mine læber på hendes, de andre begyndte at juble i baggrunden.

Jeg trak mig og smilede sødt til hende, hun gengældte mit smil.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lolas P.O.V

(3 måneder)

 

Location: Forever 21 hovedkvarter Los Angeles. Dato: Mandag d. 6 oktober 2014, Kl: 1.23 PM

 

 Lolas Outfit:

 

Zayns Outfit:

 

Zayn var taget med mig til LA igår, da jeg skulle holde et møde idag. Vi stod i elevatoren, på vej op til øverste etage. Hvor mit kontor lå.

"Babe?" Zayn afbrød mine tanker, ved at kalde på mig. Han kom over til mig, han trak mig ind i et kram. "Mhhh" Svarede jeg.

"Jeg elsker dig" Sagde han, nurrrg hvor er han sød. "Jeg elsker også dig" Svarede jeg. Elevatoren stoppede og dørene åbnede, vi gik ud af elevatoren.

Vi gik ned af den lille gang, hvor der stod nogen lænestole, vi kom ned til mit kontor. Jeg åbnede døren og så at de andre sad i stolen, jeg trak stille Zayn med hen til min stol, jeg satte mig ovenpå ham. Vi sad rundt om det store bord, ikke sådan et bord til 10 personer, men derimod plads til 50 personer. 

 

 

 

 

 

 

 

***

 

 

 

 

 

 

Mødet var lige blevet færdigt, og Zayn var virkelig irreterne. "Babe?!" Jeg kunne hører Zayns drillende stemme. "Hvad" Svarede jeg irriteret.

"You look so fat!" Sagde Zayn med et smørret smil, okay det gjorder faktisk lidt ondt at hører. At han sagde at jeg så fed ud, og jeg var jo gravid med tvillinger.

Jeg kunne mærke nogen tårer løbe ned af min kind. Jeg vendte ryggen til ham, jeg kunne slet ikke tage det lige nu.

"Babe?" Jeg mærkede nogen arme rundt om mig, jeg vidste godt at det var Zayn. Jeg snøftede kort og kiggede ned, Zayn vendte mig hurtigt om.

Jeg prøvede at vride mig ud af hans greb, men alle vidste jo godt at han var stærkere end mig.

Elevatoren stoppede nede ved udgangen, jeg skyndte mig ud af elevatoren. Ud af døren og hen til bilen, hvor min bodyguard stod og holdt døren for mig. Zayn kom løbende hen til mig med et bekymrende blik, han satte dig stille ind i bilen. "Er der noget galt?" "J-a" Sagde jeg og knækkede sammen, vi sad heldigvis i Cadillac Escalade så min bodyguard kunne ikke hører os. "Hvad er det?" Jeg kunne hører at nysgerrigheden sprang ud af ham.

"Du kaldte mig fed, Zayn. Jeg er gravid, og har det tydeligvis ikke godt med mig selv. Folk er ved at regne ud at vi skal tvillinger, og du kommer og kalder mig fed. Du for mig til at føle at jeg ikke er godt nok til dig!" Sagde jeg og mærkede at alle tårer bare strømmede ud.

Zayn trak mig hurtigt ind til sig. "Undskyld babe" Svarede han og man kunne hører gråden i hans stemme. "Græder du?" Spurgte jeg, han nikkede mod min skulder. "Bare det at du græder gør så ondt i mit hjerte, jeg elsker di virkelig meget. Selvom du er tyk eller tynd" Svarede han, jeg trak mit hoved tilbage så jeg kunne se hans ansigt. Og rigtigt nok græd han, han er bare så sød. "Ved du godt at du er sød?" Spurgte jeg, han rystede på hovedet. "Jeg synes nu ikke at jeg er sød, men derimod ond" Svarede han og kiggede ned og begyndte at græde igen. "Please stop med at græde!" Sagde jeg og kiggede med bedene øjne på ham. Han grinte og tørrede sin tårer væk, han snøftede lige hurtigt. "Undskyld babe, undskyld, undskyld, undskyld, unds-" Jeg afbrød ham "Du behøver ikke at undskylde så mange gange, okay?" Han nikkede og kiggede mig dybt i øjne, han kiggede på min læber og bed sig i læben. Jeg smilte til ham og lagde min læber på hans......

 

 

 

 

 

 

 

________________________

 

 

Undskyld for ikke at have opdateret i et stykke tid, men jeg har også skole at tænke på.

Jeg vil prøve at opdatere så meget jeg kan.

Håber i nød kapitlet.

 Husk at det her ikke er et vi ses, men et på gensyn.

 

 

Bilen:

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...