|| Prinsesse Julia ||

En Bog om en Prinsesse som starter på en ny skole! Det er første dag på Skolen og allerede idag kommer der skænderier og hun starter gangen på den nye skole RIGTIG dårligt!

3Likes
3Kommentarer
221Visninger
AA

3. Marcus!? Var vi ikke venner?

Han prøvede og ta' min hånd men lykkedes ikke. Jeg tog den altid lige op til min hårlok og satte den om bag mit øre. Han gav så op og vi gik i stilhed. "Hvad vil du vise mig?" Sagde jeg og brød stilheden. "Det er noget med Frederik at gøre" sagde han og sendte et skævt smil. Jeg kunne skimte et smil bagefter men tænkte "nej." Da jeg og Marcus var lidt væk fra legepladsen kunne jeg skimte to mennesker.. Men.. Kunne det være sandt? Er det .. Nanna og Frederik?! "Hvad laver de sammen?!" Tænkte jeg. Jeg kiggede på Marcus med et forvirret blik men han stirrede på dem. Jeg kiggede på dem igen og kunne se Nanna længe over ham. Jeg kunne ikke klare det mere! Jeg løb væk og tårerne pressede ud af mine øjne. "Hvorfor?!" Tænkte jeg og var tæt på at skrige. Jeg kunne høre et lavt skrig. "Julia.. Nej.. Vent.. Det er ikke det som.." Jeg ville ikke høre mere. Jeg holdte mig for ørene og satte mig ned på knæene. Jeg kunne mærke noget dryppede ned af mit hår. Så sivede det bare ned med vand. "Hvorfor .. Hvorfor" sagde jeg og græd. Jeg kunne høre skridt bag mig. "Jeg er ked af det” men jeg hørte det ikke .. “Ja. Jeg er ked af det Julia" sagde han og satte sig ned ved siden af ham. Jeg omfavnede ham og sagde "undskyld jeg troede på ham. Jeg har været dum!" Sagde jeg og kiggede på Marcus. Hans hår var helt glat af alt det vand. Nogen løb over mod os."Julia! Lad nu være! Hun kyssede mig ikke! Hun..." Sagde Frederik men jeg afbrød ham. "Hvad fuck var det så?! Jeg så det selv! Hun lænede sig over dig og du gjorde intet! INTET!!" Skreg jeg i hovedet på ham. Tårerne sprang ud. Jeg løb grædende væk med Marcus i hælene. "Julia .. Vent .. Lad mig nu" sagde Frederik. Jeg gad ikke og høre på ham. Kunne han ikke bare gå. Gå fra den her verden? Jeg løb hen til P-pladsen.  Jeg vil væk! tænkte jeg. Jeg kiggede op og stoppede op. En hånd lagde sig på min skulder. "Hold Nu Kæft du løber hurtigt!" Sagde han og grinede lidt. Marcus havde fulgt efter mig tænkte jeg. Jeg skubbede hans hånd væk og gik videre. "Undskyld. Jeg var lidt ond.. Julia. Lad nu være med at tænke på ham. Nanna og jeg havde intet kørende. Det havde Frederik og Nanna åbenbart" sagde han. En lille tåre trillede ned ad min kind. Jeg vendte mig om og krammede ham. "Marcus hjælp! Jeg vil glemme ham! Jeg vil have ham ud af mit liv!" Råbte jeg næsten. Jeg kiggede op. "Vil du ikke nok hjælpe?" Sagde jeg til ham. Han smilede og krammede mig. "Jeg vil gøre alt for at du er glad Julia" sagde han. Jeg lukkede mine øjne stille og endnu en tåre faldt ned. Men nu glæde. Jeg kiggede til siden og så .. Frederik .. Græde? Jeg kiggede lidt på ham. Jeg fik virkelig dårlig samvittighed, men han kyssede jo Nanna! Der trillede flere og flere tårer ned af min kind. Frederik vendte om og gik sin vej igen. Han gik med hovedet bøjet, og gemte sig i sine hænder. Jeg rystede lidt på mit hoved og gjorde mig fri for Marcus’s kram. “Er der noget galt?” Spurgte han. Jeg kiggede han på Frederik og så på Marcus. “Nej overhovedet ikke!” Sagde jeg. Nå men jeg skal hjem nu, vi ses ik’?” Spurgte jeg og smilede. “Jo Da” sagde han og lænede sig mod mig. “Godt vi ses imorgen!” Sagde jeg og trak mig hurtigt væk.. Jeg gik med raske skridt mod Frederik. Jeg kunne mærke at Marcus stirrede lidt på mig, men jeg tog mig ikke af det. Da jeg kunne skimte Frederik blev jeg underlig nok… Glad? Jeg gik langsommere nu men fulgte stadig efter ham. Da jeg så Nanna gå hen til ham, blev jeg nærmest Mundlam! Jeg vendte mig rundt. Men inden jeg nåede at tage et skridt hørte jeg et skrig. Jeg vendte mig forskrækket rundt og så Nanna ligge nede på jorden, over hende med brede skuldre og meget surt blik. “HVORFOR? HVORFOR NANNA? JEG MISTEDE HENDE!!!! HENDE JEG KUNNE LIDE!” skreg han og gik med hurtige skridt. Mistede.. Hvem? Jeg tænkte mig lidt om. Jeg løb nu hen til ham. Da jeg nåede op bag ham satte jeg min hånd på hans skulder, skubbede han mig. “Av!” sagde jeg ikk for højt men heller ikke for lavt men det var højt nok til at han hørte mig. Han vendte sig hurtigt om og satte sig på knæ. “Undskyld.. Undskyld. Jeg troede du var Nanna!” sagde han med et sørgeligt blik. Jeg blødte, men jeg orkede ikke at skrige. Det gjorde meget ondt! “Det...Er...Okay” stammede jeg. “Så du er ikke sur?” spurgte han, og et lille bredt spredte sig i hans ansigt. “Jooh.. Stadig over det med Kysset!” sagde jeg surt. “Julia! det” sagde Frederik. “Jeg ville bare spørge dig om noget, derfor kom jeg” fik jeg sagt og prøvede at rejse mig op. Men.. Et stød skød gennem mine ben og et skrig kom bare sådan lige ud af min mund. “Bliv siddende! Ik rejs dig!” sagde han alvorligt. “Jeg ved det.. Du burde også at være ligeglad nu hvor du har dig Nanna!” sagde jeg og kiggede væk. Jeg fik presset en lille tåre ud af mit øjenlåg. Hans hånd rørte min hage. Han tog den forsigtigt og drejede mit ansigt, så jeg kiggede på ham. “Vil du ikke nok høre Julia! Det er jo det Prinsessen skal ik?” Sagde han og et smil spredte på hans læber. Hans smil varmede mit sårede knæ indeni. Nu spredte der os’ sig et smil på mine læber, men da jeg tænkte tilbage på hvad han havde gjort kiggede jeg væk igen. Da jeg kiggede på ham igen var hans smil væk. “Så sig det inden jeg snart går! Der må jo os’ gøres noget ved mit sår” sagde jeg og pegede. Han kiggede ned på såret og sukkede. “Det du så.. Med mig og Nanna.. Det var ikke rigtigt! Jeg har snakket med hende og hun havde aftalt det hele med Markus. Han var åbenbart Jaloux..” sagde Frederik kiggede mig dybt ind i øjnene. Jeg blev mundlam. “H..Ha…...Ha...Har Marcus været misundelig?” “Ja åbenbart” sagde han! Inderst inde blev jeg sur, men også glad for at jeg havde Frederik. Jeg kastede mig over ham, og jeg kunne mærke at han blev chokeret. Han lagde nu sine arme, og det var som i min drømme drøm hvor alt bare var perfekt! Eller var det? Mit sår gjorde meget ondt nu. endnu et stød gik gennem mit ben. “Aaaaaaav!” skreg jeg og tog mit ben til mig. Frederiks ansigtsudtryk ændrede sig fra lykkelig til forvirret. Han rejste sig hurtigt op og rakte hans hånd ud mod mig. “Jeg ved hvor vi kan gå hen!” sagde han. Jeg tog hans hånd og han trak mig op. Han tog min hånd og lagde hans anden arm under min skulder. Da jeg kigger op ser jeg...Marcus! Jeg rev mig hurtigt fri fra Frederik og haltede over til Marcus. Han løb hen til mig og spurgte mig om jeg var okay. Han ville nok støtte mig, men inden han rækker hånden mod mig skriger jeg op i hans hoved “VAR DU JALOUX?! VAR DET DIN PLAN?! Han stod chokeret tilbage. “Hva..Hvad?!” spurgte han med et undrende ansigt. Jeg kunne høre langsomme skridt bag mig. “DU VAR JALOUX!” råbte jeg igen. Jeg havde forventet at han ville trække sig tilbage og sige ja, at det var han. Men i stedet gav han mig en mavepumper. Det gik så hurtigt at ALT luften fløj ud af mig. Hans knytnæve ramte mig også i ansigtet. Mit hoved blev svunget til side. “JA DET VAR MIG! JA JEG BLEV JALOUX! MEN HAN SKULLE IKKE FÅ DIG!!!” Skreg han ind i mit ansigt. De langsomme skridt blev til hurtige skridt. “Styr dig lige Kraftidiot” råbte Frederik. “Hvorfor skulle jeg?” skreg han tilbage. Der lå jeg midt inde i skolegården. Noget blog fløj lidt ned af min kind. Jeg kunne smage det. Friskt. Det var som om at mit ben var lige ved at eksplodere. Jeg kunne høre hvin og jamren bag mig. Da jeg kiggede op så jeg… Markus? Kvæle Frederik, eller han prøvede i hvert fald meget kraftigt på det… Det så rimelig uhyggeligt ud!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...