depressed december ♡ luke hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2015
  • Status: Færdig
"Jeg hedder Jenna, og jeg mener at det med at være lykkelig er overvurderet." "Hej Jenna. Jeg hedder Luke, og jeg mener det samme." En historie, hvor to deprimerede teenagere kommer til at bruge deres december måned sammen på et mentalt hospital sammen med andre deprimerede teenagere.

55Likes
144Kommentarer
9869Visninger
AA

15. sekstende december - del 2.

 

//Depressed December//

sekstende december.


 

Da jeg tænkte over planen igen og igen på vej ned til kantinen, gik det op for mig, at Luke ikke bare var lidt skør, men var gået fra forstanden, og jeg kunne ikke vente til at lave et sikkert mislykket forsøg på at komme ud herfra.

___

 

Klokken var 22.07. Vi skulle være på vores værelser klokken 21. Vi havde prøvet på at virke som om vi ikke havde planer for i aften, og jeg håbede på at de ikke havde nogle mistanker. Vi skulle mødes i vores værelse, og ventede bare på at flokken ville samle sig. Jeg bladrede gennem siderene i bogen, som jeg havde læst så mange gange før.

Døren knirkede svagt. Så svagt at jeg ikke en gang reagerede. Katy bevægede sig en smule, og hviskede, men jeg var fortabt i bogen.

”Hej Jenna.” hviskede en stemme ved siden af mig, og jeg kunne så mærke en vægt ved siden af mig. Jeg kunne se det blonde hår ud af øjenkrogen, og smilede ved synet.

Hans blå øjne mødte mine. ”Hej.” sagde jeg med et smil. Jeg kunne mærke hans hånd på mit lår, og rødmede hurtigt.

”Hvornår kommer de andre?” hviskede Katy og kiggede ligegyldigt over på Luke og jeg.

”Ehm,” Luke kiggede over på uret, og lod blikket vende tilbage til Katy. ”Om to minutter cirka.”

Hun nikkede bekræftede og samlede ugebladet op fra gulvet, og satte sig tungt i sengen og bladrede igennem bladet.

Måske var det en smule irriterende for hende, at vi sad her og havde vores eget lille øjeblik, mens hun kunne sidde og være… skubbet væk. Luke kiggede ned på min bog, og tog den blidt fra mine hænder.

”Så, du kan lide at læse?” Han kiggede spørgende på mig, og smilede svagt tilbage med et nik. For første gang i lang tid følte jeg, at der var en som rent faktisk ikke var lige glad. En som rent faktisk var interesseret i den slidte bog, som jeg altid sad med. En der ville vide mere om hvem jeg egentligt var.

”Ja. Hvad kan du lide?” spurgte jeg lavt, og lagde bogen væk. Han sukkede og kiggede ud i luften.

”Tanken om frihed,” Ordene forlod hans mund som var det meningen med livet. Men han var ikke færdig. Han tog en indånding og kiggede hurtigt på mig, og lige da vores øjne mødtes, lod han hans fingre flette sig ind i mine. ”Og dig. Jeg kan lide dig.”

Mine kinder havde aldrig været rødere. Jeg havde lyst til at benægte det, måske afslå det. Jeg skulle snart væk herfra, og hvis planen ikke lykkedes, så ville jeg ikke se ham igen. Det var min frygt. At forlade folk, eller folk der forlod mig, for indtil videre havde det ikke været et kønt syn.

Det gjorde ondt, når man vidste at man skulle væk, men at han ikke havde den fjerneste idé om det. Rigtig ondt. Jeg nåede ikke at tænke videre over det, inden døren gik op, og tre forpustede drenge lukkede døren lydløst bag sig. Alyssa trådte ind kort efter, og lukkede endnu en gang døren.

”Hej med jer.” grinede Katy lavt, og smuttede over til drengene. Jeg smilede svagt til dem, og det gjorde Luke også.

”Er I klar?” spurgte Michael og gik over og satte sig ved siden af Katy.

”Jeg er så klar.” sagde Katy i kor med Luke, Marcus, Alex og Alyssa, men jeg kiggede tvivlende på dem.

”Bakker du ud?” grinede Alex, og gik truende over mod mig. Jeg trak på skuldrene og gav Luke et undskyldende blik.

”Hvad sker der, hvis vi bliver fanget?” hviskede jeg usikkert og kiggede rundt i rummet. Hvad var konsekvenserne egentligt? Hvad ville mine konsekvenser være? Hvad med Luke?

Hvis vi bliver.” vrissede Michael lavt, og sukkede irriteret.

”Hør, Jenna, det er okay hvis du er bange, men der kan vel ikke ske noget slemt, vel?” Alyssas hånd placerede sig på min skulder, og gav den en svagt klem. Hendes mundvige begyndte at vende en smule opad, og hviskede lavt til mig, at det var okay.

”For mig?” mimede Luke, og kiggede bedende på mig. De andre så det ikke, hvilket jeg var en smule taknemmelig for.

”Lad os gøre det.”

Modet tog over, og før jeg vidste af det var jeg på vej ud i noget jeg ikke var sikker på, var en fantastisk idé. Vi åbnede døren, og begyndte at gå hen mod trapperne. Michael åbnede døren, og vi gik alle ned ad de stejle trappe. Forsigtigt og stille. Det var næsten som om man kunne høre hver og ens hjerte slå. Alles vejr var som holdt inde. Vi trådte ud til informationen, og tjekkede om der var fri bane. En sygeplejerske bladrede igennem nogle papirer, men sukkede da papirerne faldt ud af hånden på hende.

Hun samlede den irriteret op, og gik så om bag ved, og der tog Michael chancen og signalerede at vi skulle løbe hen mod udgangen. Men lige da Alex, som den tredje satte i løb kom sygeplejersken ud igen, og jeg tog hurtigt et skridt tilbage. Luke stod bag mig, og holdte ved mig. Marcus, Alyssa, Luke og jeg stod stadig ved trapperne, og kunne høre sygeplejersken snakke irriteret til resten af vores gruppe.

”Hvad sagde jeg?” hviskede jeg irriteret, og forventede ikke at nogen skulle høre, men da Lukes arme gav slip på mig, med en irriteret bevægelse, vidste jeg at han havde hørt det.

”Seriøst Jenna,” vrissede han vredt, og kiggede surt på mig. ”Kunne du lade vær med at være så bedrevidende?” Det der gjorde mest ondt var, at Luke ikke fortrød sit ordvalg, men lod mig gå forbi ham og forsætte op ad trappen igen.

”Jenna-”

”Fuck dig, Luke, fuck dig.”

Jeg havde lyst til at sige, at jeg ikke fortrød de ord, men det gjorde jeg. For selvom Luke havde såret mig, så ville jeg ikke såre ham, og jeg vidste ikke hvorfor, men det irriterede mig være end det burde. Måske betød Luke mere for mig, end jeg troede. Men den følelse var tydeligvis ikke gengældt.

___

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...