depressed december ♡ luke hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2015
  • Status: Færdig
"Jeg hedder Jenna, og jeg mener at det med at være lykkelig er overvurderet." "Hej Jenna. Jeg hedder Luke, og jeg mener det samme." En historie, hvor to deprimerede teenagere kommer til at bruge deres december måned sammen på et mentalt hospital sammen med andre deprimerede teenagere.

55Likes
144Kommentarer
9872Visninger
AA

21. enogtyvende december.

 

//Depressed December//

enogtyvende december.

 


”Jenna,” hviskede han, og trak mig indtil hans bryst igen. Han lod sine lange arme omfavne min krop, og pillede en smule ved mit korte hår. ”Jeg elsker dig.”

 

___

 

”Hun kan bare ikke vide noget endnu.”

”Er det så ikke lidt dumt, at snakke om det her inde? På vores værelse”

”Hun sover jo-”

”Luke?” røg det ud af mig, og kiggede forvirret rundt i rummet. Mine øjne faldt hen på katy og Luke som sad sammen i Katys seng. Hvad lavede han her. Jeg kiggede på klokken. Den var 11. Katy havde de sædvanlige sorte bukser på, og det så ud til at de alle sammen havde været nede og spise morgenmad klokken ni.

”Godmorgen.” Han smilede stort og hoppede af Katys seng. Han satte sig på min senge kant og smilede stadig stort. Han lænede sig ned, og kyssede blidt min pande, hvilket fik noget inden i mig til at eksplodere. En god slags eksplosion.

”Godmorgen…” Jeg tøvede og kiggede forvirret rundt i værelset igen. Jeg kiggede en smule ned, og kiggede flovt ned da jeg fik øje på mine bare ben og den store hvide T-shirt, men kiggede hurtigt op igen. ”Hvad laver du her?”

Jeg skulle til at kravle under dynen igen, for at dække mine blottede ben. Lukes hånd landede blidt på mit lår, inden jeg fik mig gemt. Hans berøring sendte vibrationer igennem min krop.

”Jeg ville bare sige godmorgen.” Løj han og bevægede sin hånd op og ned i takt til mit hjerte, som bankede hurtigere og hurtigere.

”Hvorfor vækkede du mig ikke?” spurgte jeg pludseligt og rettede mit blik over mod Katy, som endnu en gang kiggede ned i det samme ugeblad.

”Det gjorde jeg også, men du sagde at du ville sove videre.” forsvarede hun sig, og rettede blikkede ned igen. Jeg huskede ikke noget, men hun havde sikkert ret. Jeg sagde ikke noget, men kiggede bare skiftevis på Luke og hende. Jeg vidste de skjulte noget for mig, og det gjorde underligt nok en smule ondt. Jeg havde ikke lyst til ikke at være en del af fællesskabet…endnu en gang. Jeg følte at jeg endelig havde fundet et sted jeg hørte til, og så holdte de alt hemmeligt for mig.

”J-jeg, ehm…” Jeg skubbede Lukes hånd af mit lår, og samlede mine natbukser op fra gulvet. Jeg hoppede besværligt i dem, og gik irriteret ud på badeværelset.

Jeg så træt ud. Jeg så fortabt ud. Lige som jeg troede at det hele var ved at blive godt, så besluttede de sig for at holde noget hemmeligt for mig.

De kan ikke lide dig.

Du betyder ikke noget for dem.

De kan ikke vente til at du er væk.

Stemmerne i mit hoved lød som var det dolke i ryggen.

”Jenna?” Lukes stemme lød ude fra, og trak mig ud af tankerne. Det var sjovt hvordan det altid endte med at vi var hinanden redning. Jeg vidste ikke om jeg skulle tro på stemmerne.

Pludselig slog det mig, hvad Luke havde sagt i går. Var det for at få mig til at gøre, hvad han ville have mig til? Udnyttede han mig?

Det slog mig også, at jeg ikke svarede ham. Jeg gik fra Luke, og efterlod ham som et stort fortabt spørgsmålstegn.

”Ja?” hviskede jeg, og tog en dyb indånding.

”Luk mig ind.” Han bankede endnu en gang på døren, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Hvorfor skulle jeg gøre det hele så dramatisk? Jeg gjorde det hele til et rod, og forventede at folk ville rydde det op for mig. Jeg var nød til også selv at hjælpe, og lade vær med at tro på det værste.

Jeg drejede nøglen om, og Luke trådte ind ad døren, og jeg smilede svagt til ham. Jeg bakkede en smule indtil jeg kunne mærke min ryg ramme væggen. Jeg gled langsomt ned ad væggen, og kunne mærke lettelsen tage over mig da jeg ramte gulvet.

”Hvad er der galt?” spurgte Luke og dumpede ned ved siden af mig. Han flettede sine fingre ind i mine og kiggede på mig med et blidt smil på læben.

Jeg vidste ikke, hvad der skete med mig, men jeg kunne mærke et skud af mod ramme mig. Jeg tog en indånding og kravlede over, og satte mig i Lukes skød. Hans ansigt mellem mine hænder, og hans læber få centimeter fra mine.

”Wow, je-” Mine læber pressede sig i mod hans hårdere end nogensinde før. Lukes begyndte langsomt, at kysse med. Han bevægede sine læber i takt med mine, og luften rundt om os blev mere trængt. Jeg trak mig hurtigt tilbage, trak vejret og lænede mig ind igen. Jeg kunne mærke Lukes tunge glide over min underlæbe, og jeg åbnede derefter svagt min mund. Vores tunger kæmpede om magt, men fandt hurtigt et rytme. Jeg trak mig endnu en gang væk, og lod mine læber placere små våde kys ned ad hans hals. Jeg pillede ved kanten af hans trøje men tøvede. Lukes øjne var mørkere end de plejede. Han var tændt. Det var for sent at bakke ud nu.

Han fik os vendt om, og fik placeret de samme små våde kys ned ad min hals, som jeg gav ham. Et svagt støn forlod mine læber, og jeg kunne mærke hvordan Lukes tilfredse smil gjorde det sværere for ham, at kysse min hals. Han sugede sig fast et par steder og trak sig fra mig.

Han pillede ved kanten af min T-shirt, og jeg nikkede nervøst til ham. Et lavt suk forlod hans læber da han så de røde ar på mine ribben. Han lænede sig ned mod dem, og smed den hvide T-shirt fra sig. Han kyssede hvert eneste lille ar.

”L-Luke.” hviskede jeg svagt. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Han smilede til mig, og lænede sig op mod mine læber igen.

”Jeg er her for dig, okay?” Han kiggede bekræftende på mig, og kyssede mig blidt. ”Dig og mig?”

Et grin, som var blandet med et lavt hulk forlod min mund. ”Dig og mig.” bekræftede jeg.

”Lad mig-”

”Nej, Luke,” afbrød jeg ham. ”Siden du har gjort så meget for mig, så lad mig gøre dig en tjeneste.” grinede jeg, og hentydede til bulen, som nemt kunne ses gennem hans stramme bukser. Hans kinder blev røde.

Mens jeg ivrigt trak hans bukser af, kiggede jeg hurtigt op på ham. Jeg kyssede ham blidt på læberne og hviskede svagt til ham. Ikke for svagt, men ikke for højt. ”Jeg elsker også dig.”

___

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...