White Demons And Black Angels

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 okt. 2014
  • Opdateret: 10 feb. 2015
  • Status: Igang
Alison er helt normal pige, eller det var før ulykken, hende og hendes forældre kom alle til skade, men hvad sker der da Alison, efter flere uger vågner op, på et hospital. Efter hun er blevet genoptrænet fortæller hendes forældre at de skal flytte fra, U.S.A, til Sydney i Australien. der møder hun fire drenge, som kaster rundt med piger, og smider dem ud efter. Kan det laves om? kan Alison lære at styrer dem der er med til at bestemme over hende? vil der blomstre en forelskelse? eller bare masser af drama? Hvis du vil finde ud af det så læs med. (drengene er kendte)

0Likes
0Kommentarer
187Visninger
AA

2. Waking up to hell

 

Alison's synsvinkel 

Jeg vågner med et sæt, jeg havde en mærkelig drøm, jeg kigger rundt, jeg er ikke hjemme, men på sygehuset, jeg kan ikke huske hvad der er sket, tårnene triller ned af mine kinder, jeg føler mig alene, ensom, man skulle tro at jeg bare var blevet afleveret af mine forældre, ikke gad mig, men var ikke det der skete, det er jeg sikker på. Mine tanker bliver afbrudt af en kvinde der kommer ind i en hvid kittel.

"Hej Alison, hvordan har du det?" Spørg damen.

"H...Hvad...der sket" spørg jeg forsigtig og kigger på hende.

"Du og dine forældre har været ude for en ulykke, men i har det alle fint"

"Hvor... Hvor langt tid... Har jeg været her?" Jeg har mistet alt, jeg kan ikke huske en eneste ting, af hvad der var sket

"Du har lagt i koma, i nogle uger, og dine forældre er lige taget hjem, de har været her hver dag" sagde damen med et lille smil, jeg prøvede at smile tilbage, men knap så vellykket.

"Jeg finder lige en læge så kan han eller hun lige kigge på dig" sagde hun og forsvandt ud af den hvide dør med en gennemsigtig glas. 

Her ligger jeg så fyldt medd elendighed, jeg har det bare så dårligt mit hoved dunker, lige pludselig hører jeg en hvisken.

"Se en ny en, fyldt med elendighed, jeg kan ødelægge dit liv hurtigere end du kan nå at blinke" efterfuldt af et lidt mærkeligt men ondt grin, jeg kiggede rundt , men der var ikke nogen. jeg rejste mig stille op og gik hen til spejlet, jeg så meget træt ud men, det var ikke det jeg lå mest mærke til i det øjeblik, jeg så en sort engel, og en hvid dæmon, et syn jeg ikke troede jeg skulle se, jeg vendte mig om men så ingen, kan jeg kun se dem hvis jeg ser i et spejl? Englen så mere ond, end god og, og Dæmonen så mere god, end ond ud, hvad er det her for et syret univers.

 En eller anden giv mig en bog, have nisse, et eller andet så jeg kan slå mig selv i hovedet, og finde ud af det her bare er et mareridt/drøm, vågne normalt op i min seng og gå i skole med mine venner som altid. 

Døren gik op og en læge kom gående mod mig, hun kiggede lidt på mig som jeg havde set et spøgelse, eller ikke lige et spøgelse, men noget der var mere mærkeligt.

"Du, Alison vi kan altså godt hører dine tanker så pas lige på, du ved aldrig hvad Engelen kan finde på, just a friendly reminder. Jeg kiggede tilbage i spejlet og så Dæmonen smile venligt til mig.

Jeg vente mig om og så på lægen igen.

"Alison vil du være venlig at sætte dig hen i sengen" Det var en anden sygeplejerske, hende her var buttede, kort mørkt hår og grønne øjne, og hun smilede lidt for meget, jeg satte mig hen i sengen igen, lægen undersøgte mine øjne, og mine reflekser.

"Dine forældre kommer med rent tøj, og hvad du ellers lige har brug for, du kan blive udskrevet iaften. hvis alt andet også er fint" lægen smilede til mig og gik ud, i det lægen og sygeplejersken var gået, begyndte jeg og undre mig over, hvad der var sket.

'Hvem er i, og hvordan er i kommet ind i mit hoved?' jeg regnede ud at hvis de kunne hører mine tanker, ville jeg ikke ligne en dumb ass, hvis jeg skal begynde at tale med mig selv, seriøst prøv at forestille jer, en pige midt på gaden begynder at tale til sig selv?

"Hvis ikke du har bemærket det, så er jeg en Engel, foresten mit navn er Eva, og ja du kommer til at se dum ud hvis du taler med dig selv på gaden" svarede Eva som var i strålende humør ( læg mærke til ironien)

"Jeg er Alexa, og da du var ved at dø, skulle du vælge, skulle du til at gå ind i lyset, men Eva var ved at trække dig med ned i mørket, og jeg prøvede at få dig med hen til lyset igen, du vågnede pludselig, og da vi stadig havde fat i dine arme kom vi med dig"  'Alexa virkede sød i forhold til den sure mogge til Eva'.

"Hørte jeg godt!" svarede Eva surt,

'Tror du ikke det var meningen?' svarede jeg tilbage i en ligeglad tone.

jeg stod og kiggede på Alexa og Eva i spejlet da mine forældre kom ind, min mor halv løb hen til mig og gav mig et stort kram, det samme gjorde min far, jeg kunne mærke tårene pressede på, jeg havde endelig mine forældre igen, vi var alle tre samlet igen.

"Buhu, er man noget blød og begynder at pive?" Sagde Eva provokerende.

'Har kun været sammen med dig i en halv time, og du er allerede skide irriterende!' jeg tænkte ikke mere over det, jeg snakkede med mine forældre i nogle timer.

"Vi har noget noget vi skal fortælle dig, vi skal flytte til Australien, Sydney for at være præcis" de lød helt rolige, men det var jeg ikke jeg vil ikke forlade U.S.A, mit liv var jo sådan set her.

"Hvorfor, har vi det ikke godt her" halv råbte jeg, nu var tårende på vej igen.

"Folk vil nok se anderledes på dig, nu efter det her, og din far har også fået et nyt arbejde" eller han er blevet forflyttet. det lød som om de allerede havde besluttet alt, og jeg er ligeglad med hvad folk tænker om mig, eller ser på mig.

"M... Men jeg vil ikke flytte" sagde jeg hulkende, mine forældre gav mig det mest støttende smil, de nu kunne komme med.

 

 

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej håber i kan lide det første kapitel, der kommer til at ske noget mere spændende, men alle historier starter mega kedeligt, og så kommer det spændende  

-Lover!!!<3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...