White Demons And Black Angels

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 okt. 2014
  • Opdateret: 10 feb. 2015
  • Status: Igang
Alison er helt normal pige, eller det var før ulykken, hende og hendes forældre kom alle til skade, men hvad sker der da Alison, efter flere uger vågner op, på et hospital. Efter hun er blevet genoptrænet fortæller hendes forældre at de skal flytte fra, U.S.A, til Sydney i Australien. der møder hun fire drenge, som kaster rundt med piger, og smider dem ud efter. Kan det laves om? kan Alison lære at styrer dem der er med til at bestemme over hende? vil der blomstre en forelskelse? eller bare masser af drama? Hvis du vil finde ud af det så læs med. (drengene er kendte)

0Likes
0Kommentarer
186Visninger
AA

3. Last day

Allison's Synsvinkel

Der var stadig mange huller i min hukommelse, men Alexa havde hjulpet mig med, at fylde nogen af de huller ud.

Mine forældre havde pakket og sendt en hel masse af vores ting til det nye hus i Australien, jeg havde kun set et billede udefra vejen af huset, det var et stort og hvidt hus, der var plads til tre biler i indkørslen, en trappe der gik og til døren, et smukt hvidt stakit, hvor der var snoende blomster på ved op ad det, det hele så meget nyt ud, jeg kunne godt lide facaden på huset.

 Vores hus var allerede blevet solgt og de nye ejere kunne flytte ind efter klokken 14.30 vi skulle være i lufthavnen 13.45 så jeg ville ikke engang vide hvem der har købt vores hus, men det er jo lige meget, det er alligevel ikke vores mere, så hvorfor skal jeg bekymre mig? 

Mine forældre havde fortalt mig, at ingen vidste noget om ulykken på den nye skole, det var kun lærerene der vidste det, hvilket jeg var glad for, så ville jeg ikke være en af dem, hvor folk kun er venner med en pga de har ondt af mig, jeg vil have rigtige venner, nogen jeg kan stole på, det var i værtfald et problem på min gamle skole. Jeg havde fået at vide, at jeg ikke skulle have skoleuniform på mere, det var jeg meget glad for, ingen grimme nederdele, eller alt for varme trøjer, eller virkelig grimme knæstrømper.

"Haha det var nok dig der var grim, og ikke tøjet" Der var den irriterende stemme igen bedre kendt som Eva, i det mindste lader hun mig værre en gang i mellem... "Lad mig nu værre Eva, få et liv, i stedet for at ødelægge mit!"  Jeg kunne mærke vreden bobbelede inden i mig, hvor var Alexa hun plejede altid at være der når jeg havde brug for hende, hun var sådanset min eneste ven, mine 'venner' her viste sig at være nogen af de mest falske personer nogensinde, jeg ville nok aldrig komme til at snakke med dem igen, eller det håber jeg i værtfald jeg ikke kommer til!

 

 

*I LUFTHAVNEN*

 

Nu var der kun vente tid, vi skulle vente i en time. lidt længere henne kunne man se en hel masse mennesker stå og græde, enten ventede de på nogen, ellers sagde de farvel. Jeg kunne mærke tårene var på vej, jeg hadede at sige 'Farvel' for det betød for altid, hvorfor ikke sige vi ses?

Jeg kiggede desparat efter toiletterene, enlig fik jeg øje på skiltene hen mod toilettet, jeg gik stille hen og prøvede at undgå at støde ind i nogen, jeg kiggede ned i jorden i et øjeblik, og der skete det jeg var stødt ind i ind, vi var begge faldet ned på gulvet, jeg så skikkelsen på en dreng, han var høj, hurtigt var han oppe og sige undskyld, han rakte mig hans hånd, jeg tog imod den, men han hev lidt for hårdt så jeg stod helt tæt på ham,  jeg kiggede op og så ind i de mest fantastiske blå øjne, han havde en sort ring i læben, han var ikke helt grim, faktisk det modsatte, han mumlede et eller andet og hurtigt var han væk.

Mere tænkte jeg ikke over det, jeg fandt dametoilettet, da jeg var færdig fandt jeg hurtigt mine forældre som sad og læste avis, med en kop kaffe ved hånden.

Da jeg var lille kunne jeg huske at jeg troede man kunne gøre hvad man ville når man blev voksen, at man ville være en superstjerne, alle skulle kende ens navn, men de fleste mennesker ender med at få et nej, de bliver lukket ude, de kæmper for at være der hvor det sker, selvom de ved det ikke nytter noget, det finder man ud af når man bliver ældre, at man skal finde på noget mere realistisk, jeg har ikke en plan, mine forældre har en plan for mig, jeg har havde det psykisk dårligt inden ulykken, alle løj for mig, mine forældre prøver bare, at hjælpe mig, det er derfor de har bestemt jeg skal være advokat, hvilket er noget jeg bestemt ikke vil være, men de har taget den beslutning for mig, fordi jeg ikke selv var i stand til at tage den.

'Flyet til Australien, flyver om 20 minutter, alle passager bedes om at komme hen til terminalen nu' sagde den mest kedelige stemme der trak mig ud af mine tanker.

"Du skal nok klarer det, jeg er hos dig hele tiden" Alexa's beroligende stemme spredte en tryghed i min krop, det var nu jeg forlod Amerika for at tage til Australien, jeg skulle starte på et nyt kapitel i mit liv, var jeg klar til, at starte på et nyt kapitel? sandheden er jeg det ikke, på en måde har jeg lyst, på en måde har jeg ikke lyst, jeg var kommet på flyet, det var mange timer jeg skulle flyve i, den eneste plan jeg havde lige nu var bare at sove.

Det var nu jeg skulle sige farvel, selvom jeg ikke kan lide, at sige det bliver jeg nød til det, jeg var glad for at vi ikke skulle tilbage, vi havde intet familie her, vi havde noget i England, faktisk også meget i Australien. 

Jeg lukkede mine øjne da vi lettede, jeg ville bare sove og vågne op, og starte på frisk, ingen kendte mig, jeg kunne være storset hvem jeg ville være, men min sjæl vil altid være ødelagt efter det der skete dengang.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Hej i dejlige Carots!

jeg ved godt det sidste jeg skrev i det her kapitel var 'det der skete dengang' bare så i ved det er det ikke ulykken, men den kommer senere hen

-Lover!!!<3

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...