Get under the surface

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 8 maj 2015
  • Status: Igang
Endelig møder jeg mit store idol! Min bedste ven har købt billetter til koncerten som ellers var udsolgt. Justin kommer ind på scenen og alle pigerne begynder at skrige. Han ser rundt på publikum og alle føler selvfølgelig at han ser på hver af dem selv dem som ser ham på storskærmen. Hans blik bevæger sig over til det område hvor jeg står. Jeg vil ikke være en af de piger som tror han ser direkte på en men så peger han muligvis på mig. En mand med en vest på hvor der står JB´s crew prikker mig på skulderen og spørger mig om jeg vil være One Less Lonely Girl!!!

3Likes
2Kommentarer
1135Visninger
AA

3. Den dårlige nyhed

Lyden af fuglene der pipper ude på den anden side af vinduet vækker mig langsomt. Solen skinner gennem persienner ind i værelset. Jeg ser ned ad mig selv i den hvide seng med den hvide dyne og en muskuløs, tatoveret arm over min hofte. Jeg vener mig langsomt om og bliver nød til at minde mig selv om at trække vejret.
Der er ikke engang en centimeter luft mellem os. Han ligger helt op ad mig med hans arm om mig og hans hoved lige ved min skulder. En varm ånde flyver ud fra hans mund og rammer blidt min arm. " Morning beautiful", smiler han uden at åbne sine øjne. Han kysser let min arm hvilket sender en varm bølge gennem hele min krop. "Morning", hvisker jeg med en stemme man knap nok kan høre.
" Thanks for staying", siger jeg.
Han åbner sine smukke øjne der med det samme finder mine. " No reason to thanking. You´re worth it". Jeg mærker med det samme varmen i mine kinder. Jeg ser ind i hans gylden brune øjne der viser så mange følelser at jeg ikke ved hvor jeg skal begynde. Han løfter sin ene arm, ligger den på min skulder og fjerner blidt mit hår fra mit ansigt. Hans ansigts udtryk skifter fra... beundring? til tænksom.
" What?" Spørger jeg lidt forvirret og det pludselige skift.
" I was just wondering how amazing you are, where you have been my whole life".
Jeg blinker ude i stand til at stoppe. Hvad siger man til det? Hvad siger man til når ens IDOL siger det som man altid selv vil have sagt til idolet? Inden jeg når at sige noget overhovedet banker det på døren. Som om Justin har brændt sig på mig springer han op af sengen og hopper over i gæstestolen hvor han trækker et tæppe over sin nøgne gudeskønne overkrop. Jeg ser forvirret på ham men hans øjne er låst fast på døren. En læge i lang hvid kittel kommer ind i rummet. Han har sort kort hår, dybe rynker, store briller og hans ansigt er lagt i alvorlige folder.
" Miss Rachel jeg er bange for at jeg har forfærdelige nyheder". Med det samme frygter jeg det værste men hvad kan der være galt? Jeg har det fint. Jeg havde jo bare glemt at drikke noget vand i løbet af dagen. Er det ikke begrænset hvor slemt tingene så kan være?
" Vi havde først troet at du var dehydreret men ved nærmere undersøgelse har vi fundet ud af at du har kræft. Det var kræftknuden der har vokset sig så stor at den pressede på dine lunger hvilket gjorde at du ikke kunne trække vejret og besvimede. Vi har indtil videre fået den mindsket men jeg ved ikke hvor længe medicinen vil virke. Jeg beklager meget", uden så meget som et ord mere vender han rundt på hælene og går ud af døren igen. Døren glider langsomt i igen. Mens døren lukker føles det som om det er døren til mit liv der langsomt lukkes. Kræft?! Hvor kom det lige fra?! Jeg kan ikke engang tro det! Det kan ikke være rigtigt!
" What did he say?" Spørger Justin. Da han ser mit kridhvide ansigt sætter han sig over til mig og ligger armene om mig. Jeg græder aldrig men denne gang begynder tåre bare at løbe ned ad mine kinder. " I have cancer", græder sig og mærker hvordan han stivner.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...