Until the end

Hazel, Daisy, Jason og Daniel, starter på Hogwarts, første åregang. Hvad sker der? Hvilke kollegier kommer de på? Bliver de venner eller fjender? Find ud af det her i historien: 'Until the end'

13Likes
91Kommentarer
2490Visninger
AA

5. Toget ~ Hazel

Jeg skubber hastigt min bagagevogn frem mod muren mellem perron 9 og 10. Hvis jeg bare går hurtigt nok frem, kan jeg ikke nå stoppe foran den. Min mors varme hånd lægger sig på min skulder og giver mig et kærligt klem. Med et fast tag i min vogn skubber jeg den igennem muren. Jeg lukker øjnene i forventning om at ramme muren, men snart er jeg på den anden side. Jeg åbner øjnene igen, en lettelse skylder gennem mig da, mit blik bliver mødt af et stort, rødt, gammeldags lokomotiv. Overalt omkring mig er hekse og troldmænd. Foran mig er to piger i færd med at løfte deres kufferter ind i toget. Jeg vender mig om for at sige farvel til min mor. Hun krammer mig hårdt ind til sig og giver mig et kys på hovedet, hvorefter hun vender sig om og går ud gennem muren. 

 

Jeg river mit blik væk fra muren efter et par sekunder og skubber vognen videre gennem mylderet. Da jeg er næsten fremme ved toget, får jeg øje på en pige med platin blondt hår. Jeg skubber min vogn lidt tættere på, før jeg går hen til hende. 

Jeg læner mig forsigtigt frem til hendes øre.

“Hej” siger jeg højt og selvsikkert. Inden jeg når at reagere, ligger jeg pludseligt på jorden. Jeg kommer hurtigt op på benene, mens jeg ømmer mig lavt. Pigen står med sin kuffert i hånden og ser helt forskrækket ud. 

Hun sender mig et undskyldende smil og et “Hej” som svar. 

”Er du nervøs? Jeg er ikke. Det bliver så spændende… Jeg hedder for resten Hazel” siger jeg, mens jeg slår mine krøller over skulderen. Hun svarer, at hun hedder Daisy, og at hun ikke er så nervøs, men at hun også glæder sig meget. Vi får båret vores ting op på toget, mens vi snakker om alt og ingenting. Med et fast greb om min ugle, Olgas, bur, går vi ned af gangen. Efter endnu fem minutters løs snak når vi en næsten tom kupé. Den eneste derinde er en lyshåret dreng, som sidder og kigger ud af vinduet. 

Daisy stikker hovedet ind af døren og spørger, om der sidder nogen derinde. Drengen ryster blot på hovedet, hvorefter vi træder ind af døren. Efter at have sikret Olgas bur over os, sætter jeg mig ned ved siden af Daisy. 

“Kender i hinanden?” spørger drengen foran os. Vi ryster synkront på hovederne. 

“Eller ikke sådan rigtigt. Vi stødte bogstaveligt talt ind i hinanden,” forklarer Daisy. Drengen nikker bare, hvorefter vi sidder i stilhed. Lidt efter bliver kupédøren åbnet, og en dreng med mørke øjne og pjusket, sort hår stikker hovedet ind. Han spørger hurtigt, om der er plads. Vi nikker alle sammen som svar. Jeg sender et stort smil over mod ham, men han ignorer det bare. Drengen overfor os bliver tydeligvis glad for at se en anden dreng. Efter at drengen med de mørke øjne har sikret sine ting, og taget plads overfor Daisy og jeg, sidder vi igen i tavshed. 

Efter lidt tid, udbryder den lyshåret dreng: “Jeg hedder Daniel… Hvad hedder i?”

Daisy er hurtig til at svare: “Jeg hedder Daisy”

“Jeg hedder Hazel,” svarer jeg med et stort smil. 

“Jeg hedder…. Jason,” svarer drengen med de mørke øjne usikkert. 

“Hvilket kollegium regner I med at komme på? Jeg tror, at jeg kommer på Slytherin” Svarer han stolt. Et gys går gennem min krop. Slytherin, var det ikke der, de fleste mørke troldmænd kom fra?. Jeg skubber den tanke væk og trækker på skuldrene som svar. Daisy gør det samme. 

“Jeg tror, at jeg kommer på Hufflepuff eller Slytherin,” svarer Daniel. 

Et hånligt smil glider over Jasons ansigt. Han finder det åbenbart morsomt, at Daniel tror, han kommer på Slytherin. Jeg rynker lidt på panden. Det var da ikke særligt sødt. Jeg kan se at Daisy kigger strengt på ham. Jeg har sikkert det samme udtryk i mit ansigt. Daniel ser ret såret ud, hvilket gør mig endnu mere sur på Jason. Jeg prøver at forblive positiv, så jeg genoptager samtalen med Daisy. Stemningen i kupéen forbliver trykket resten af turen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...