Until the end

Hazel, Daisy, Jason og Daniel, starter på Hogwarts, første åregang. Hvad sker der? Hvilke kollegier kommer de på? Bliver de venner eller fjender? Find ud af det her i historien: 'Until the end'

13Likes
91Kommentarer
2511Visninger
AA

2. Toget ~ Daniel

Jeg får altid et sug i maven, når jeg ser det store, røde lokomotiv, der blinker og skinner i solen. Jeg springer dog en halv meter op i luften, da en griber fat i mig og udbryder et højlydt 'bøh'. Som forventet er det min to år ældre storebror, Jacob. Han falder næsten om af grin.

"Du skulle have set dig selv", får han lige presset ud mellem sine grin, og jeg sender ham et irriteret blik. Mine bonussøskende, Annabel og Eris, kommer igennem muren til perron 9 3/4, og de kigger begge på Jacob, som var han den mest åndssvage i hele verden. Vi flytter os alle fire, så min far og min bonus mor kan komme til. Jeg skubber min vogn fremad, og mit hjerte dunker i mit bryst. Jeg er spændt og nervøs på samme tid. Annabel, Eris og jeg skal starte på Hogwarts. Jacob går på tredjedel årgang, Slytherin.

"Er I spændte?", spørger min bonusmor, Tanja, Tvillingerne og jeg. Tvillingerne er Annabel og Eris. De har begge sort hår, mørkebrun hud og brune øjne. De ligner næsten to dråber vand. Hvis det ikke var, fordi Eris hår er skulderlangt og Annabel har hår ned til midten af overarmen, ville jeg sikkert ikke kende forskel på dem.

Jeg nikker til Tanja. Jeg er så spændt, så det nærmest dirrer i hele kroppen. Tanja griner kærligt af mig og vifter os videre hen ad perronen. Vi afleverer det meste af vores bagage til en, der arbejder der, men jeg beholder kufferten med min uniform. Jacob beholder også en af sine kuffert, mens jeg har Tvillingernes uniformer i min.

Min far kommer og roder mig kammeratligt i håret. "Nu ikke noget med at springe et toilet i luften, vel?" formaner han med et skævt smil. Jeg ler af ham og ryster på hovedet.

"Det lover jeg," siger jeg med et alvorligt nik men smiler stadig. Jeg kigger ind i min fars blågrønne øjne, som jeg har arvet efter ham. Min hårfarve har jeg arvet efter min mor. Min far smiler og giver mig et kram. Jeg gengælder med et stort smil på læben. Han smiler en sidste gang rigtig stolt af mig og går hen til Jacob. Tanja, som lige har sagt farvel til Tvillingerne, kommer hen til mig. Hun sukker med et kærligt smil og stryger mig over håret.

"Jeg ville ønske, du gad at klippe dit hår," sagde hun med et moderligt grin.

"Aldrig," svarer jeg og ryster på hovedet, så mit hår svinger fra side til side. Mit hår er i en meget støvet blond farve og går mig til skuldrene. Nogle gange ville jeg dog ønske, at jeg havde samme hårfarve som Annabel, Eris og Tanja.

De har alle smukt sort hår.

"En dag får du det under kontrol," afbryder Tanja stilheden. Til tider er det, som om hun kan læse mine tanker.

"Tror du?"

"Jeg tror det ikke,", svarer hun mig, "Jeg ved det."

Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg, Tanja er min yndlingsmor. For det meste. Jeg smiler bredt og ser mig frem til den dag, jeg kan styre mine kræfter som metamorphmagus.

En fløjte lyder, og Tanja skubber mig blidt mod toget.

"Vi kan ikke have, at I ikke kommer ombord," ler min far og skubber Jacob mod toget. Jacob er en høj fyr, selvom han kun er tretten. Han er næsten på højde med min far. Han er højere end Tanja, men hun er også ret lav. Jacob og jeg har samme hårfarve, men modsat mig har han også mors øjenfarve, grå. Jeg ser virkelig op til ham, og hvis jeg skal være ærlig, håber jeg faktisk på at komme på Slytherin. Ikke fordi, jeg tror, jeg ender der. Det bliver sikkert Hufflepuff. Ligesom min mor. Far gik på Ravenclaw. Jeg har aldrig nogensinde fundet ud af, hvad Tanja gik på.

Jeg stiger ombord med Eris foran mig og Annabel i hælene. Jacob vinker hurtigt til os og efterlader os, ved at gå til venstre for at finde sine venner. Vi tre andre går mod højre, længere ned mod enden af toget. Jeg står dog hurtigt efter selv alene, da Annabel og Eris er gået ind i en kupé bestående af nye førsteårselever. Jeg følger mig ikke særlig tiltrukket til at følge med, da det kun er piger, så jeg fortsætter, til jeg når den sidste kupe. Den er tom, så jeg går bare ind med kufferten efter mig.

Toget sætter i gang, lige som jeg har sat mig efter at have bakset kufferten op på bagagehylden. Jeg vinker til min far og Tanja, da toget kører forbi dem. Mit hår samler jeg i en hestehale og fisker en elastik frem mit håndled, mens jeg kigger ud på tingene suser forbi. Kupedøren går op, så jeg drejer hovedet og ser en pige træde ind. Hun har platinblond hår. Hendes øjne er lyseblå, næsten grå, og hun er spinkel. Hun er også ret lav.

"Sidder der nogen her?" spørger hun, og jeg ryster på hovedet. Hun lukker ikke døren efter sig, da hun er trådt ind. Jeg skal til at rejse mig for at lukke døren, da en anden pige også træder ind. Den anden pige har lysebrunt hår. Det er krøllet og hun har havgrønne øjne. Det er som om hun har en udstråling, der bare siger selvsikkerhed. Jeg kan ikke sætte en finger på, hvad der gør det.

De to piger sætter sig over for mig, og vi sidder lidt i stilhed. Til sidst bestemmer min hjerne sig for, at kommandere min mund til at åbne sig og sige: ”Kender I to hinanden?”

Begge piger ryster på hovedet, og hende med det platinblonde hår siger: ”Eller ikke sådan rigtigt. Vi stødte, bogstaveligtalt, ind i hinanden”

Jeg nikker. Stilheden sænker sig over os men varer ikke længe, da døren bliver skubbet til side og en dreng træder ind. Drengens hår er sort og uglet. Hans øjne er brune, næsten sorte, med guldstænk, og så er han bleg. Hans hud står i stor kontrast til resten af ham. Han står lidt, inden han spørger, om der er plads. Pigerne og jeg nikker, og drengen sætter sig ind. Jeg kan ikke lade være med at danse en lille sejrsdans i mit hoved.

Stilheden vil ikke forsvinde det næste stykke tid. Til sidst åbner min mund sig, og jeg siger: ”Jeg hedder Daniel… Hvad hedder I?”

”Jeg hedder Daisy”, præsenterer hende med det platinblonde hår sig. Brunetten præsenterer sig selv som Hazel, og fyren præsenterer sig selv som: "La Rue... jeg mener Jason."

Fyren Jason spørger så: ”Hvilket kollegium tror I, at I kommer på? Jeg tror, at jeg kommer på Slytherin.”

Begge piger trækker på skuldrene, mens jeg svarer på spørgsmålet: ”Jeg tror, at jeg kommer på Hufflepuff eller Slytherin.”

Da Jason sender mig et hånligt blik, ved jeg, at jeg skulle have holdt min mund. Jeg kigger på ham med en blanding af irritation og et halvsåret blik og vender det så ud mod ruden. Er det forkert at ville slutte sig til sin familie?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...