Until the end

Hazel, Daisy, Jason og Daniel, starter på Hogwarts, første åregang. Hvad sker der? Hvilke kollegier kommer de på? Bliver de venner eller fjender? Find ud af det her i historien: 'Until the end'

13Likes
91Kommentarer
2490Visninger
AA

6. Hogwarts ~ Daniel

Resten af togturen sørger jeg for at sige så lidt som muligt. Bedrevidende skid! Jeg mener, det blik han sendte mig. Og hans bedrevidende smil...

Der er godt nok en meget stor chance for, at jeg bliver Hufflepuff...

Ikke at jeg har noget i mod Hufflepuff, det er bare…

Der er ikke mange, der ser op til det…

En pige med skinnende emblem kommer ind senere på dagen. Det er så småt ved at blive aften. Pigen åbner munden og siger glad:

"Hey, I må hellere få skiftet. Vi er snart ved skolen"

Jeg nikker og åbner min kuffert. NÅ JA! Jeg har jo Tvillingernes uniformer! Jeg tager deres uniformer og siger:

"Jeg skal lige aflevere dem her"

Så åbner jeg kupé døren og går ned ad gangen. Hvor er den kupé Tvillingerne sidder? Hmmmmm… Jeg kigger til venstre og ser dem. De ser mig, og jeg åbner kupédøren.

"Jeres uniformer," siger jeg og smiler til deres venner.

"Tak, Daniel," siger Tvillingerne på samme tid og tager deres uniform. Jeg vinker og lukker døren efter mig. Jeg hører kupédøren gå op og en prikker mig på skulderen. Jeg vender mig rundt, og en af Tvillingernes veninder kigger på mig. Hun rømmer sig og siger:

"Jeg hedder Jennie McLee"

Jeg smiler venligt til hende. En pige, som har samme ansigts træk som Jennie, siger:

"Og jeg hedder Penny McLee"

"Er i tvillinger?" spørger jeg venligt. Pigerne nikker synkront. De fniser og går ind i kupéen igen. Jeg går undrende tilbage til den kupé, jeg sad i. Da jeg skal til at åbne, ser jeg at Hazel, Daisy og... Jason har rejst sig. De ser ud til at skændes. Daisy råber et eller andet…

Hvordan kan de her glasdøre holde til det? Wauw…

Jeg åbner kupédøren og når lige at høre ordende:

"… bedrevidende, kold skid som dig!” komme ud af Daisys mund. Jeg rømmer mig, og de kigger på mig.

"Ikke for at… blande mig, men…" begynder jeg. Hazel skal til at sige noget, men jeg snakker videre inden, hun siger noget:

"... I så ud til at skændes og… ja… Vil I være søde at stoppe?"

I denne akavet stilhed går jeg hen til min kuffert og tager min egen uniform. Så går jeg ud igen for at finde et sted at klæde om.

 

 

Da jeg kommer tilbage, er der en trykket stemning. Jeg siger ikke noget men lyner min kuffert og stiller den på gulvet. Toget standser, og jeg går ud som den sidste fra kupéen. En dyb, mandlig stemme råber:

"Første års elever, denne vej! Kom her hen"

Jeg begynder at gå hen i mod manden og stiller mig i gruppen af førsteårselever. Tvillingerne kommer op på min venstre side.

"Er det ikke spændende?" hviner Annabel stille. Jeg nikker.

"Du ved godt, Anna og jeg, vi mistænker Jennie, for at kunne lide dig," hviner Eris, og jeg kigger halvt forskrækket på hende.

"Tag det nu ikke så tungt! Ingen forventer, at I finder sammen..." hvisker Annabel. Jeg slapper lidt mere af.

"… Endnu," hvisker Eris drillende. Jeg giver hende et irriteret blik, inden jeg vender hovedet mod den… enorme mand. Han bliver ved med at kalde på førsteårselever, indtil toget er tomt. Han kigger venligt på os og brummer:

"Velkommen til Hogwarts. Jeg hedder Wulfric Maximus Hagrid Jr., men de fleste kalder mig Wulfric"

Jeg gætter på Wulfric og Hagrid er i samme familie…

De ligner i hvert fald lidt hinanden. Størrelsen, ansigtstrækkene, efter hvad jeg har set på billeder.

"Følg endelig med," brummer han og vender sig rundt. Vi går ned til en masse robåde. Han standser os og siger:

"Kun fire i hver båd. Jeg sidder for mig selv."

Jeg hører en hånlig, lav kommentar bag mig:

"Så tyk han er, må den jo brase sammen, selvom han sidder selv"

Jeg vender mit hoved og kigger på drengen. Ikke Jason, men en anden…

Dog griner tre andre med drengen, som sagde den hånlige kommentar. Den ene er, sjovt nok, Jason.

"Fjolser!" hvæser Tvillingerne på samme sted.

"Enig," mumler jeg og kigger på Wulfric. Han ser ikke ud til at have hørt det, eller også ignorer han det.

"Kom så! Vi har ikke hele dagen!" brummer han, og folk går tættere på. Der bliver en masse skubben og larm. Jeg ender i samme båd som Tvillingerne og en dreng, jeg ikke har mødt før. Han ser venlig ud. Der går et ryk, og båden bevæger sig. Vi sejler lidt i stilhed, indtil Wulfric siger:

"Når vi kommer rundt om hjørnet her, kan I se Hogwarts"

Da vi når rundt om hjørnet, er der en masse små "Næh", "Wauw" og "Uhhh"

Selv mumler jeg et lille: "Wauw!"

De store tårne, de små lys i vinduerne…

Det er smukt! Vi kommer nærmere og nærmere bredden. Da vi standser laver båden et sjovt lille hop. Jeg hjælper Tvillingerne ned, da jeg selv er steget ud. Vi går op mod den store port, og Wulfric banker på. En kvinde åbner døren. Hun ser meget venlig ud.

”Tak skal du have, Wulfric,” smiler hun.

”Nu skal jeg nok tage dem herfra.”

Wulfric nikker og smiler. Han vinker farvel og går op ad den store trappe. Han går op, og kvinden siger:

”Værsgo at følge efter mig.”

Hun begynder at gå, og vores store gruppe af førsteårselever følger efter. Efter noget tid står vi foran en stor egetræs dør. Kvinden stopper og vender sig mod os. De sidste tager plads, så de kan se hende.

”Velkommen til Hogwarts. Velkomstmiddagen vil snart blive serveret, men før I indtager jeres pladser i Storsalen, vil I blive fordelt på de forskellige kollegier. Fordelingen af elever er en meget vigtig ceremoni, fordi jeres kollegium vil blive jeres hjem her på Hogwarts. De fire kollegier hedder Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw og Slytherin. Når I er på Hogwarts, tjener I point til jeres kollegium. Der kan både fratages og gives point af lærerne og præfekterne. Når skoleåret er slut, vil der blive en afslutnings fest, og der vil blive kåret et kollegium, som årets vinder I at tjene flest point. Jeg håber, at hver enkelt af jer vil gøre jeres kollegium ære uanset, hvor I bliver placeret,” fortæller hun. Hun kigger venligt på os alle sammen.

”Nå! Men ikke mere snak! Jeg vil gå ind og tjekke, om alt er klart,” siger hun hurtigt. Så står vi tilbage, og en mumlen bryder ud.

”Tror du, vi kommer på samme kollegium? Os alle tre?” spørger Annabel.

”Måske,” svarer jeg lavt. Læren kommer tilbage.

”Så er alt klar,” siger hun med et smil. Vi følger hende ind i salen….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...