Until the end

Hazel, Daisy, Jason og Daniel, starter på Hogwarts, første åregang. Hvad sker der? Hvilke kollegier kommer de på? Bliver de venner eller fjender? Find ud af det her i historien: 'Until the end'

13Likes
91Kommentarer
2479Visninger
AA

11. Fordelingen ~ Jason

Storsalen er det mest fantastiske, jeg nogensinde har set. Omkring mig hører jeg adskillelige ”wauw” og ”sejt”, og jeg er helt enig. I salen står fem borde; et til hver af de fire kollegier og et til lærerne. Loftet i salen er forhekset, så det ligner himmelen udenfor. Der hænger enkelte grå skyer, men ellers er der stjerneklart. I luften lige under loftet svæver en masse stearinlys. Selv Vincent, der ikke virker som typen, der bliver imponeret, betragter det hele med åben mund.

Kvinden fra før stopper os og siger: ”Når jeres navn bliver råbt op, så skal i gå op og sætte jer på skamlen,” hun peger på en lille skammel med en gammel, støvet hat på. ”Så vil I blive fordelt på de forskellige kollegier, men først vil fordelingshatten synge for os.”

Den gamle hat begynder at bevæge sig, en sprække over skyggen åbner sig og hatten begynder at synge:

”Skal du måske på Hufflepuff

Hos de loyale og hårdtarbejdende

Dem der ikke giver op

Og inderst inde er en anden

End den de tror de er

 

Hører du til Ravenclaw

Gåder må du løse

Eleverne på dette kollegium

Nej, de aldrig sløser

Visdommens vej kan de finde

Hvis de blot den søger

 

Passer du ind hos Slytherin

Er ambitioner klædt i slangeskind

Vejen til succes er lagt

For de snedigste her er at finde

Og de stiler efter magt

 

Hører du til Gryffindor

Blandt de modigste af alle

Vejen kun de tapreste går

Der hvor heltemod opstår

En løve du dig må kalde

Men husk selv en sand løve kan falde”

Hele storsalen begynder at klappe, og hatten bukker. Jeg stirrer forbløffet på den. Magiske ting og genstande, der kan tale og bevæge sig, er ikke nyt for mig, men hatte, der synger, er altid en oplevelse. Da der igen er blevet ro, samler kvinden et langt stykke pergament op og læser et navnet Allistair, Terry op.

En bleg dreng, der ligefrem ryster af nervøsitet og måske skræk, sætter sig på skamlen og får fordelingshatten på hovedet. Den sidder der i et par minutter, før den råber:

”RAVENCLAW!”

Jeg synker en klump. Nu er det nu. Fordelingen er i gang, og det gør mig lidt nervøs. Hvad nu hvis jeg alligevel ikke hører til på Slytherin? Åh, gud det her går galt! Pludselig har jeg slet ikke lyst til at gå på Hogwarts. Jeg vil bare løbe ud af døren og ikke komme tilbage… Stop så, Jason! Jeg giver mig selv en mental lussing. Fokusér. Med en stemme i mit hoved, der forsøger at overdøve min nervøsitet ved at fortælle mig, hvordan jeg skal trække vejret, tager jeg mig sammen og følger med i fordelingen af elever.

”Amben, Jordan!”

En dreng, der ryster, så man skulle tro, han kunne falde fra hinanden hvert øjeblik, det skulle være, træder frem og sætter sig på skamlen. Efter et par minutter råber hatten:

”RAVENCLAW!”

Du vover på at se sådan ud, når du skal op, tænker jeg for mig selv. Jeg må opfører mig med stolthed og værdighed. Om ikke andet kan jeg jo lade som om, jeg har styr på det.

”Bloomweather, Daisy Mariah!”

Jeg betragter spændt Daisy, der forsøger at skjule sin skælven, da hun går op til skamlen. Gad vide, hvor hun ender… Måske Hufflepuff eller…

”RAVENCLAW!” Hatten råber mit næste gæt, og jeg giver mig selv en stjerne for, hvor god en menneskekender jeg er. Daisy sætter sig ved Ravenclaw-bordet. Hun ser glad ud, så det var nok godt, at hatten placerede hende der.

Der går et stykke tid, hvor en masse mennesker, jeg ikke har snakket med, bliver fordelt. Da kvinden kalder Larinkov, Danielle op, går det op for mig, at det snart er min tur. Da Danielle har sat sig ved Gryffindor-bordet, råber kvinden:

”La Rue, Jason!”

Jeg mærker et sug i maven af nervøsitet og spænding, da hun kalder mig op. Jeg tager en dyb indånding og går så roligt over til skamlen, som jeg kan på mine ben, der føles som om, de er lavet af gele. Mine håndflader er svedige, og jeg tørrer dem diskret af i min kappe. Bare den hat nu placerer mig på Slytherin… Jeg sætter mig på skamlen. Kvinden sætter fordelingshatten på mit hoved. Hatten er så stor, at mit hoved næsten forsvinder helt. Der går et par sekunder, så taler hatten til mig?!

Jeg gisper forskrækket, da hatten siger:

”Endnu en La Rue... Ja, jeg kan jo tydeligt huske din søster, men I er slet ikke de samme... Nej, du mindre heller ikke om din far... Men hvor skal du hen? Du er ikke videre venlig eller omsorgsfuld... Og mod, ja det kniber det også med. Faktisk er du ret så fej..." Jeg knytter mine hænder hårdt sammen. Jeg er altså ikke fej... "Men ambitioner har du mange af. Godt nok er du ikke helt klar til at gå efter dem, men store drømme, ja... Du er endda også intelligent... Men jeg må vel hellere sige: SLYTHERIN!” Det sidste råber hatten ud i hele storsalen, og Slytherin begynder at klappe.

Lettet og med et smil på læberne hopper jeg ned fra skamlen og sætter mig sammen med mit kollegie. Den næste, kvinden råber op, er Vincent. Han ser utroligt selvsikker ud, og han har endda overskud til at smile skævt, da han går op og sætter sig. Fordelingshatten rører knap nok hans hoved, før den råber:

”SLYTHERIN!”

Alle ved bordet klapper, og Vincent sætter sig til rette ved siden af mig. Jeg falder lidt hen og hører ikke rigtig efter, før Vincent giver mig en albue i siden.

”Mercury, Seth!”

Seths høje mørke skikkelse bevæger sig en smule nervøst over til skamlen, som han forsigtigt sætter sig på. Fordelingshatten sidder der et par sekunder, så råber den:

”SLYTHERIN!”

Seth slutter sig til os med et smil. Waow, jeg vidste, ikke han kunne smile. Vincent og Seth udveksler håndtegn, og jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt udenfor. Jeg har ikke nogen venner at holde sammen med. Mine triste tanker bliver afbrudt, da kvinden kalder O’land, Annabell op. Det må være en af Daniels søstre.

Annabell får et lille skub af Daniel, og hun smiler til ham. Hun ser overraskende rolig ud, da hun går hen til skamlen; sætter sig og får fordelingshatten på. Daniel og en anden pige, der ligner Annabell rigtig meget, krydser fingre og ligner nogen, der er ved at dø af spænding. Endelig råber hatten:

”GRYFFINDOR!”

Daniel og den anden pige, som jeg gætter på er Annabells tvilling, smiler lettede. Deres søster smiler og sætter sig hos sit kollegium. Der bliver kaldt nogle stykker op, som jeg ikke kender, og så er det Daniels tur. Han ser lidt nervøs ud, og da han får hatten på hovedet ligner han én, der ikke helt forstår, hvad der foregår. Så råber hatten så højt, at det runger i salen:

”HUFFLEPUFF!”

Selvfølgelig, tænker jeg. Hvor skulle han ellers placeres? I hvert fald ikke på Slytherin…

Jeg falder hen igen, og en masse mennesker, jeg ikke kender, bliver fordelt. Daniels anden søster, Eris, bliver placeret på Gryffindor, men ellers er der ikke noget, jeg finder specielt interessant. Det overrasker mig, at Vincent kan holde sin mund så længe, men det kan han åbenbart, for hverken han eller Seth udveksler så meget som ét ord, mens fordelingen står på. Endelig bliver en, jeg kender, kaldt op. Den irriterende Hazel med det krøllede blonde hår går selvsikkert hen og sætter sig til rette på skamlen. Jeg er ret sikker på, at hun ender på Gryffindor med det temperament, hun lagde for dagen i toget. Præcis som jeg forudsagde, råber hatten:

”GRYFFINDOR!”

Der går igen uendelig lang tid, fra at Hazel har sat sig, til der igen bliver fordelt nogen, jeg kender. Endelig siger kvinden: ”Og til sidst: Young, Allison!”

Allison ryster, men hun forsøger at smile, og da hatten har siddet på hendes hoved i omkring et minut , råber den:

”SLYTHERIN!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...