Until the end

Hazel, Daisy, Jason og Daniel, starter på Hogwarts, første åregang. Hvad sker der? Hvilke kollegier kommer de på? Bliver de venner eller fjender? Find ud af det her i historien: 'Until the end'

13Likes
91Kommentarer
2486Visninger
AA

12. Fordelingen ~ Daisy

Et gisp forlader mine læber, ja jeg havde da læst om stor salen og ved da også godt loftet er en tro kopi af den virkelige himmel. Men nøj hvor er loftet smukt, de lange borde, lysene, stemningen. Jeg glæder mig til at timerne starter og kan begynde at vandre rundt på slottet, lære det at kende.  Mine øjne vandre tilbage til loftet, åh hvor er stjernerne bare smukke, der grå skyer hist og her. Men det er smukt alligevel. Stjernerne blinker som for at sige, alt vil gå vel og i får det godt her. De virker sært beroligende..

Mine tanker bliver afbrudt af en kvinde stemme, kvinden fra før.  ”Når jeres navn bliver råbt op, så skal i gå op og sætte jer på skamlen”  Hun peger op på en lille skammel med en hat på. Jeg ved med det samme hvad det er for en… Fordelingshatten, den er bestemmer hvilket kollegium vi elever kommer på. 
”Så vil i blive fordelt ind på de forskellige kollegier, men først vil fordelingshatten synge for os”
Jeg kigger nøje på hatten, og bliver meget fascineret da den begynder at synge. Sikke en dejlig form for magi. Det hele er så nyt, overvældende og spændende.

Skal du måske på Hufflepuff
Hos de loyale og hårdtarbejdende
Dem der ikke giver op
Og inderst inde er en anden
End den de tror de er

 
Hører du til Ravenclaw
Gåder må du løse
Eleverne på dette kollegium
Nej, de aldrig sløser
Visdommens vej kan de finde
Hvis de blot den søger
 
Passer du ind hos Slytherin
Er ambitioner klædt i slangeskind
Vejen til succes er lagt
For de snedigste her er at finde
Og de stiler efter magt
 
Hører du til Gryffindor
Blandt de modigste af alle
Vejen kun de tapreste går
Der hvor heltemod opstår
En løve du dig må kalde
Men husk selv en sand løve kan falde


Stor salen bryder ud i en klapsalve, jeg skynder mig at klappe med.. Hvor er magi dog bare fascinerende. Tænk at jeg virkelig er en heks, jeg begynder at smile. Jeg kunne ikke være mere glad eller nervøs end jeg er lige nu.
I starten høre jeg ikke rigtigt, jeg kigger mere rundt og beundre tingene. Jeg lytter lidt med et halvt øre.
”Johnson, Eva Louise” En pige med gylden hud, grønne øjne og langt sort hår går skælvende op til skamlen. Hun tager hatten på og lukker øjnene. Hun åbner den først igen da hatten udbryder ”Hufflepuf” Hun smiler glad og løber ned til det klappende Hufflepuf bord og sætter sig.
Jeg får et giga chok da kvinden råber ”Bloomweather, Mariah Daisy” Jeg skynder mig små skælvende op til skamlen og tager hatten på.
”Hmm… Se du er svær at placere.. Lidt af det hele, men dog.. Du høre helt bestemt mere til det ene kollegium end de andre.. Brug din viden vel, lille frøken. Du kan få brug for den..”
Mit hjerte slår et slag over...
RAVENCLAW
Åh, i et kort øjeblik var jeg nervøs. Jeg smiler tilfredst og går ned til Ravenclaw bordet, nyder at de klapper.
Jeg falder lidt hen igen. ”La rue, Jason” jeg vågner op igen.. Hah, den lille slange kan da ikke andre steder end der hvor slangerne høre til, Slytherin..

SLYTHERIN
Surprise, det havde ingen gættet.. Når jo, det tror jeg vi alle havde. På en måde har jeg ondt af ham, han kender vel ikke til andet.. Han er vel opdraget til at være en slange. Måske kan jeg hjælpe ham? Arg dum tanke, vi fungere jo ikke så godt sammen. Men hvad nu hvis de rigtige personer, faktisk kunne få det gode frem i ham? Man kan jo altid håbe..

”O’land, Daniel”
Jeg smiler lidt, jeg ved at Daniel i hvert fald ikke ender på Slytherin, dog ser han ret nervøs ud alligevel.

"HUFFLEPUFF"

Han skynder sig ned til Hufflepuff's bord.

"Grace, Lilly"
"RAVENCLAW"
Jeg klapper med, og smiler lidt. Lilly ser venlig ud.
Lilly sætter sig på den tomme side af mig, jeg smiler "Hej" Hun svare tilbage med et glad lille hejsa.
Damen der fulgte os ind råber endnu et navn op.

"Silverstone, Hazel"

Åh, selvsikre, beskyttende Hazel.. Det ville ikke overraske mig hvis hun kommer på

"GRYFFINDOR"

Jeg smiler, det var min tanke.

Hmm, det er dog alligevel en smule mærkeligt.. Vi fire der sad sammen i toget, endte alle på hvert sit kollegium.. Pudsigt, men det kan jo ske.
Jason, måske er han flink nok hvis man når ind til hans kerne.. Tanken slår mig pludseligt, jeg ved ikke hvorfor.. Måske fordi alle fortjener en chance. Men med Jason tror jeg man skal havde tålmodighed, en meget stor, enormt stor portion af tålmodighed.. 
Men han har vel bare brug for en ven, som ikke er en giftig slange der prøver på at få det onde i ham frem.

I det lille øjeblik jeg sad i mine egne tanker, er maden kommet op.
Min mave rumler svagt, som for at råbe "Daisy, spis så. Nu, nu, nu"
Det er helt overvældende, jeg begynder ligeså stille at øse mad op.
Gad vide hvem der laver alt maden. Der må være mange der laver den, eller må der være en hel del magi indblandet.
Eller begge dele.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...