Wonder {One Shot}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 okt. 2014
  • Opdateret: 28 okt. 2014
  • Status: Igang
"Hun tænkte ikke over noget specielt. Lod bare tankerne flyve. Der var dog et emne som gik igen. Undring." ~ Niall Horan One Shot

1Likes
2Kommentarer
254Visninger
AA

1. Wonder ~ Niall Horan ~ 3. Person

Hun sad endnu engang i hendes store vindueskarm med en pude i ryggen. Her havde hun siddet meget på det sidste. Tit om aftnen eller om natten hvor hun egentligt burde ligge inde i hendes seng. I deres seng. Hun sad og kiggede på stjernerne som oplyste den ellers mørke nattehimmel. Hun tænkte ikke over noget specielt. Lod bare tankerne flyve. Der var dog et emne som gik igen. Undring. Undring over det hun havde. Hvem hun havde. Hvorfor han havde valgt hende? Nu hvor han kunne få alle andre. Undring over hvordan hun kunne få en som ham. Om hun betød ligeså meget for ham, som han betød for hende. Undring over om det de havde ville vare forevigt? Nogle år. Et år. Måneder eller måske kun uger? 

Hun puttede tæppet tættere omkring sig da der kom vind ind af det åbne vindue hun sad ved. Det var måske dumt, men hun elskede den friske natteluft. Den hjalp hende til at tænke. Om det var gode tanker vidste hun ikke, men det var bedre at tænke over tingene end slet ikke at tænke. Hun lænede sig tilbage i den store vindueskarm og lagde hovedet mod væggen bag hende. Undringen kom tilbage. Var alt dette sandt? Var det hele en drøm? Én lang god drøm. Nej. Det kunne det ikke være.

Hun havde siddet der i noget tid da hun pludselig hørte fodtrin på det kolde gulv. Da hun drejede hovedet mod indgangen til rummet så hun sin kæreste stå i åbningen. Ham som skabte alle følelserne. Ham som vækkede og styrkede alle følelserne. Ham hun elskede af hele sit hjerte. Ham hun håbede elskede hende af hele hans hjerte. Han gned sig søvnigt i øjnene. Hun sendte ham et lille smil af medlidenhed da det var tydeligt han stadig var træt. Det var dog også stadig mørkt udenfor og midt om natten. "Vækkede jeg dig?" Hun rejste sig ikke fra vindueskarmen, men blev siddende og lyttede til vinden som susede udenfor. "Nej, men jeg følte jeg manglede en ved siden af mig." Han fik et lille og træt smil på læben, og det var tydeligt for hende at hører hvad han ville have hende til. Hun blev dog stadig siddende.

Han kunne tydeligt mærke på hende der var noget galt. Han vidste også meget om hende. Derfor vidste han også, at hun kan komme til at tænke for meget over ting. Ting uden mening. Uden betydning. Derfor valgte han at gå hen til hende og sætte sig sammen med hende i vindueskarmen. Han satte sig bag hende med et ben på hver side af hende. Hans arme lå rundt om hendes mave. Sådan sad de i lidt tid. Hende lænet op af ham og han lænet op af væggen. I stilhed. Ingen akavet stilhed. Men en behagelig stilhed. En rolig stilhed. 

Undringen kom dog tilbage til hendes sind, og han kunne straks mærke hende spænde lidt i kroppen. Han lagde hans hånd på hendes arm om begyndte at kører den rundt i cirkler. "Jeg elsker dig. Det ved du godt, ikk?" Hun sukkede. Hun vidste han talte sandt, men i det øjeblik havde undring og fortvivlelse overtaget for stor en del af hendes sind. Det var først da en finger blev placeret under hendes hage, og hun blev tvunget til at kigge ham i øjnene hun troede ham. Hun mødte hans øjne. Hans funklende blå øjne. Dem som havde fanget hende helt fra starten. Dem hun elskede så højt, og dem hun kunne blive helt væk i. Hun nikkede. Som svar til hans tidligere spørgsmål. Nu kendte hun svaret. "Jeg elsker dig Niall." Det var ikke første gang de havde sagt det til hinanden, men alligevel føltes det helt anderledes denne gang. Deres læber mødes i et ængsteligt kys før de rejser sig fra den vindueskarm hun snart har brugt hele natten i.

Undringen slog hende igen. Denne gang anderledes. Undringen over hvorfor han havde valgt hende frem for alle andre var der stadig. Men hun lod det være. Hvorfor det skete vil altid være hende en gåde,  men hun er glad for det skete. Glad for det hun har. Den hun har. Hvem hun har. Ham. Undringen er der vel bare til at understrege de følelserne hun har. For ham. Til ham. Sammen med ham.

For altid...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...