Ny movella


0Likes
2Kommentarer
149Visninger

1. Tamava

Den gamle rustikke dør knirker, håndtaget bevæger sig længere og længere ned og døren bliver åbnet. Lyset fra solen, kommer mere og mere ind i det kolde og dystre rum. Lyset er så skarpt, at det nærmest blænder mine øjne, så jeg næste ikke kan se. Så jeg skynder mig, så hurtigt som jeg kan, at lægge mig om på min anden side. Jeg kigger ned af mig selv, jeg har noget meget slidt og gammelt tøj på. Min bluse er rød, og der er blomster på. Det er den yndigste bluse, jeg længe havde set. Mine bukser strammer rigtig meget ind i livet på mig, næsten så meget, at jeg ikke kan få luft. Min mave trækker sig længere og længere ind, så jeg næsten får krampe. De lyseblå bukser strammer så meget, at det føles som om, at der kommer en kæmpe klump i min mave. Det var da ikke det tøj, jeg tog på hjemmefra, tænker jeg. Mine fødder føles kolde, og min ene finger er helt blå.

Jeg ser rundt i rummet, jeg befinder mig i, men jeg kan ikke genkende det. I rummet er der en god duft af krydderier og røg. Alt i værelset virker anderledes, end det jeg er vant til. Et par meter væk fra sengen, er der et bål med en kæmpe gryde over. I det samme kommer en ældre dame til syne. Damen har en stor rød bluse på over skulderne. "Godt du er vågen Melissa," siger Aure og smiler. Spørgsmålene kører rundt i mit hoved, Hvor er jeg? Hvem er hun? Hvad laver jeg her? Men jeg får ikke spurgt hende, før hun afbryder mig. Hun stiller sig hen til et kæmpe træ, der var skåret over. Træet er lavet til et bord, hvor Aure kunne stille sine forskellige eliksirer. "Jeg er Aure, og det her er mit hjem. Det er meget lille, for det plejer jo bare, at være mig der bor her" siger hun." Jamen, hvor er jeg?" Siger jeg med en lille stemme. "I menneskebørn husker da heller ingen ting" siger hun, og klør sig i hovedbunden. "Jo ser du, du er det eneste menneskebarn, der kan hjælpe os her i Tamava. Tamava er byen her. Du har en fantastisk sjæl, og du er noget helt særligt. Du kan blive Tamavas store helt."

Hen over bålet havde Aure lavet en eliksir, som jeg skulle bære rundt om halsen i en guldkæde. Denne halskæde var fra hendes tipoldemor. Halskæden betød rigtig meget for hendes tipoldemor og deres familie. Så det er en kæmpe ære for mig at bære den. "Men eliksiren hvad skal jeg bruge den til?" Hun siger kort at eliksiren skal bruges til at gøre dronningen god, så hun kan få stoppet kaosset her i Tamavas. "Men dronningen hvad har hun gjort?" "Dronningen plejer at være god, rar og venlig. Men i de seneste uger har hun gjort de forfærdeligste ting. Dronningen har givet alle i hæren en ordre om, at de skal være onde over for alle levende væsner. Hele byen er ved at blive smadret, flere af nabolandenes huse er blevet brændt. Flere tusinde menneskebørn er blevet dræbt. og flere og flere mennesker er flygtet fra Tamava. Ingen har haft mulighed for at give

dronningen den rigtige eliksir. Byen har brug for en rigtigt menneskebarn til, at dræbe dronningen" sagde Aure til mig.

Det blev aften. Jeg havde sovet et par timer, men jeg blev mange gange distraheret af træernes grene, der ramte ind vinduet. Efter vi havde lavet aftensmad med alle mulige forskellige grønsager, som jeg ikke kendte til, satte vi os ud på Aures lille men dejlig terrasse. Det eneste man kan høre i baggrunden var, fuglens pippen og naboerne. Men den dejlige stilhed varer ikke. Vi snakker ikke i lang tid før vi høre et højt skingret, gennemtrængende skrig, der flænger gennem luften.. Kæmpe store kraner og hele hæren kom gående. I flere rækker med hver en flammekaster i hånden. Aure gisper og lægger sin urtekniv fra sig og fare ud af døren. Jeg løber efter hende for at se hvad der sker. Udenfor står huse og hytter i flammer. Hæren sætter ild til alt de kan komme i nærheden af. Nogle fra hæren fanger folk og tager dem til fange, mens andre slår nogle af de uskyldige folk ned. Der er kaos overalt og jeg kan mærke frygten i mit hjerte. Jeg får gåsehud, og ved ikke hvad jeg skal gøre.

Det var så min lille fortælling om byen Tamava. Undskyld for stavefejl osv. Skal nok rette op på det:) kommenter gerne, så jeg kan se hvad i synes:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...