Steal My Girl - 2

Lige som Safira troede intet kunne blive værre, sker der ting hun ikke længere kan forklare. Zayn gør alt hvad han kan for ikke at skubbe Safira væk igen, men er det muligt? Hvem kan man stole på, og hvem skal man holde sig langt væk fra? Steal my girl er efterfølgeren til min forrige movella Strong.

66Likes
26Kommentarer
2576Visninger
AA

4. Kapitel 3

”Husk nu hvad vi snakkede om.” Jeg kigger ned på Alba og hun smiler uskyldigt til mig. ”Jeg mener det Alba, jeg vil ikke have endnu en besked fra din lære om at du ikke kan opføre dig ordentligt.” Siger jeg og hæver et øjenbryn.

”Okay mor.” Siger Alba og kigger ned i jorden. Jeg sætter mig ned på hug foran hende og ligger den ene hånd på hendes skulder.

”Jeg kommer og henter dig klokken fire.” Siger jeg og smiler. Alba nikker og giver mig et kram, inden hun går hen mod skolen. ”Jeg elsker dig.” Råber jeg efter hende, i det hun går ind af døren. Jeg ryster på hovedet inden jeg igen rejser mig. Hun bliver bare så hurtigt stor.

Jeg begynder at gå ned ad gaden, hen i mod den høje bygning, kun tre gader herfra, da jeg mærker min mobil vibrere i lommen. Jeg tager den op og ser endnu en besked fra et blokeret nummer.

>>Husk hvad jeg fortalte. Dem du tror som er dine venner, er faktisk dine fjender. Vi ses snart.<< Jeg kigger undrende på displayet på min mobil, indtil den lyse skærm igen går i sort. Vi ses snart. Ordene fløj rundt i hovedet på mig. Hvem ser jeg? Sikkert endnu en fan, der vil have at jeg dropper Zayn så hun selv kan få ham. Jeg ryster på hovedet. Jeg skal ikke lade de beskeder gå mig på. Ikke længere.

 

”Saf?” Zayn kigger undrende på mig, mens jeg står i køkkenet med øjnene dybt begravet i en sms, jeg lige har modtaget. ”Hvad er der galt skat?” Spørger han og går tættere på mig. Jeg kigger op fra min telefon og over på Zayn.

”Øh, ingenting.” Det bliver ikke til andet end en hvisken. Zayn kigger på mig med et løftet øjenbryn.

”Er du sikker?” Spørger han, dybt seriøst. Jeg nikker og bider mig i læben, men Zayn er ikke sådan til at narre. ”Lad mig se.” Siger han og rækker ud efter min mobil. Jeg sukker og ved at det er håbløst. Jeg rækker ham mobilen og han kigger ned på displayet, inden hans øjne bliver store. Han ligger hurtigt telefonen fra sig og trækker mig ind til ham.

”Hvorfor har du ikke fortalt mig noget?” Spørger han. Jeg lægger armene rundt om ham og han trækker mig tættere ind til ham.

”Jeg har først lige fået den.” Siger jeg med halvkvalt stemme.

”Har du fået andre?” Spørger han og trækker sig lidt tilbage så han kan se på mig.

”Nej, det er den første.” Siger jeg oprigtigt. Han nikker og trækker mig ind til sig igen.

”Jeg skal nok få dem til at stoppe.” Hvisker han med en snert af vrede i stemmen. Jeg sukker og trækker mig væk fra ham.

”Zayn, det er dine fans. Det er meningen de ikke skulle kunne lide mig.” Siger jeg og kigger ned i jorden. ”Ikke efter alt hvad jeg har gjort.”

”Saf, netop fordi de er mine fans, skal de kunne lide dig. Okay måske ikke lide dig, men de burde ikke ligge og skrive beskeder til dig og slet ikke sådan nogle.” Han sukker og trækker hånden igennem mit hår.

 

Jeg går gennem døren og et velkendt blik møder mit.

”Miss. Hyland.” Siger min sekretær, Anna. Jeg smiler til hende og hun gengælder det med det samme. Jeg går over mod elevatoren og trykker på knappen, mens jeg utålmodigt venter på elevatoren skal nå min etage. Da der lyder et bling, efter en ventetid som føles som en evighed, går jeg ind i den tomme elevator og trykker på firetallet. Dørene lukker i og efterlader mig i det lille tomme rum alene. Jeg sukker lettet op. Selvom jeg lige var mødt, kunne jeg ikke vente med at komme hjem igen. Ordene kører stadig rundt inde i hovedet på mig, selvom jeg egentlig ikke burde tænke over dem. Det er bare nogle fans. Det må det være. Men alligevel er det som om der er noget anderledes ved den her besked. Vi ses snart. Hvem kunne det være? Er det endnu en syg fan, der følger efter mig for derefter at true mig hvis jeg ikke forsvinder fra Zayns liv.

En pludselig kulde trækker hen over mig, da jeg forlader elevatoren. Jeg burde ikke tænke så meget over en besked. Det er sikkert ingenting. Jeg ryster på hovedet og tvinger et smil frem, da jeg træder ind i et rum med fire borde og computere.

”Hej Safira.” Siger Charlie, en af mine trofaste kollager. Jeg smiler til hende og sætter mig ved bordet ved siden af. Jeg tænder for den gamle computer og venter, mens den alt for langsomt starter op.

”Hvordan har din morgen været?” Spørger Charlie og kigger på mig med et kæmpe smil.

”Den har været som enhver anden morgen, hvorfor? Er der noget du vil fortælle mig?” Jeg kigger undrende på Charlie, med et skævt smil. Hun siger ingenting, men smiler stort mens hun viser sin venstre hånd frem, hvorpå der sidder en enkel sølv ring med en lille sten i. Jeg kigger forbavset fra ringen op til hende.

”Matthew friede i morges.” Siger hun med et endnu større smil.

”Tillykke!” Udbryder jeg og smiler, glad på hendes vegne. ”Fortæl mig alt om det.” Siger jeg bestemt og sætter mig til rette i den ubehagelige kontorstol.

”Jeg var i gang med at lave morgenmad, da det ringede på døren, så jeg gik selvfølgelig ud for at åbne. Jeg åbner så og der står en blomsterudbringer med den største buket røde roser jeg nogen sinde har set, og da jeg så vender mig om står han der. Han kigger på mig og siger: Charlie, jeg har aldrig mødt en kvinde som dig, og du betyder alt for mig. Jeg ved at vi har skændtes en del, men jeg vil forbedre mig for din skyld. Og jeg begynder selvfølgelig at græde, da han så går på knæ og spørger mig om jeg vil giftes med ham.” Siger hun stolt. Jeg smiler på hendes vegne.

”Hvor er jeg glad på dine vegne.” Siger jeg og giver hende et kram, men holder det stadige på det professionelle plan.

”Tusind tak.” Siger hun og betragter atter engang sin ring. ”Det bliver et forårsbryllup.” Siger hun, uden at tage øjnene fra den lille sten i midten af ringen. Jeg smiler til hende, for derefter at vende opmærksomheden mod min computer.

 

Langsomt og i mine egne tanker går jeg ned ad gaden. Zayn og jeg har aftalt at mødes og spise frokost på den lille café, der ligger kort fra mit arbejde.

Jeg når caféen og åbner døren med, der udløser et bling, som tegn til tjenerne om at endnu en gæst er ankommet. Jeg kigger over alle bordene og finder til sidst Zayn siddende på et lille bord, i hjørnet. Jeg smiler og går over i mod ham.

”Hej smukke.” Siger han med sit særlige glimt i øjet. Jeg smiler til ham, da jeg sætter mig ned.

”Hvorfor er du i så godt humør?” Spørger jeg da jeg tager min læderjakke af og hænger den på stolen bag mig.

”Man kan da ikke andet end at være i godt humør, når man er sammen med dig.” Siger han og smiler skævt til mig. Jeg ryster på hovedet over hans forsøg på at virke romantisk.

”Hvad fedter du nu for?” Spørger jeg og løfter det ene øjenbryn, mens jeg ser mistænksomt på ham. Han kigger mig dybt i øjnene, mens han uroligt roder rundt i sin ene lomme.

”Øh.” Siger han forsigtigt, men slipper aldrig mine øjne med sine. ”Der er noget jeg gerne vil spørge dig om.” Siger han og kigger til sidst ned på sine hænder.

”Ja?” Spørger jeg forvirret, mens jeg ihærdigt prøver at få øjenkontakt med ham.

”Du ved godt jeg elsker dig ikke?” Spørger han efter en kort pause og kigger endelig op på mig igen.

”Selvfølgelig gør jeg det.” Siger jeg og kigger spørgende på ham. Hvor vil han hen med det her?

”Og at jeg vil gøre alt for både dig og Alba?” Siger han og sidder afventende på et svar. Jeg nikker og løfter atter igen mit ene øjenbryn.

”Hvor vil du hen med det her Zayn?” Spørger jeg, da jeg efter en lang pause er blevet lidt bekymret.

”Saf. Du betyder alt for mig. Jeg elsker dig med hele mit hjerte og jeg vil gå igennem ild og vand for dig. Jeg har elsket dig lige siden jeg så dig allerførste gang.” Siger han og rejser sig fra stolen. Jeg kan mærke mit hjerte lette, da han sætter sig på knæ foran mig.

”Jeg vil dele resten af mit liv sammen med dig. Vil du gifte dig med mig?” Spørger han med store øjne.

 

-----------------

 

Så kom der endelig endnu et kapitel til samlingen :))

Grunden til der har været lidt ventetid er at jeg har været på arbejde sidste onsdag hvor vi desværre har været så uheldige at få røveri, og har derfor brugt en masse tid med en krisepsykolog og ikke lige haft overskud til at skrive. Men her er så det 3. kapitel og der kommer forhåbentlig snart mere xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...