Steal My Girl - 2

Lige som Safira troede intet kunne blive værre, sker der ting hun ikke længere kan forklare. Zayn gør alt hvad han kan for ikke at skubbe Safira væk igen, men er det muligt? Hvem kan man stole på, og hvem skal man holde sig langt væk fra? Steal my girl er efterfølgeren til min forrige movella Strong.

66Likes
26Kommentarer
2565Visninger
AA

3. Kapitel 2

1½ år senere

”Okay Alba, pus bare lysene ud nu.” Siger jeg smilende til min nu syvårige datter, der står på den lille skammel foran den lyserøde kage med syv lys i. Alba smiler til mig, inden hun tager en dyb indånding og puster så hårdt hun kan. Hun stopper med at puste og kigger på de to lys som stadig er tændte.

”Prøv igen.” Siger Zayn og smiler til Alba, mens han ligger hænderne rundt om livet på mig. Alba nikker og puster effektivt de sidste to lys ud og står med et kæmpe smil om læberne.  Alba vender sig om på stolen og smiler stolt til mig. Jeg gengælder hendes smil og hjælper hende ned fra skamlen.

”Tillykke min skat.” Siger jeg og ligger hånden på hendes kind.

”Tak mor.” Siger hun med lille stemme og løber derefter hen mod køkkenet.

”Hun bliver så hurtigt stor.” Mumler Zayn bag mig. Jeg vender mig om og står med fronten mod ham, mens jeg smiler beroligende til ham.

”Du skulle bare vide.” Siger jeg inden jeg planter et hurtigt, uskyldigt kys på hans mund. Jeg trækker mig lidt væk fra ham og kigger rundt på den lille folkemængde. Min mor. Jeremy. Niall, Louis, Liam og til sidst Harry. Han kigger hurtigt på mig og derefter væk. Han har ikke kigget rigtigt på mig siden Alba blev udskrevet og jeg forstod ham. Jeg havde brugt ham. Det havde han fortalt mig, og jeg gav ham ret. Han havde fuldstændig ret.

 

”Saf. Jeg ved godt at jeg sagde jeg havde det fint med at du var sammen med Zayn og det har jeg også. Hvis det er ham, der gør dig lykkelig. Men jeg ville ønske der var noget, jeg kunne gøre.” Harry kigger ned i gulvet med et sorgmodigt ansigtsudtryk. Jeg føler et jag af medlidenhed til ham. Jeg ville ønske at der aldrig var kommet noget mellem Harry og mig. Det hele er så forvirret.

”Harry. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg elsker Zayn. Alba elsker Zayn. Jeg har altid elsket ham.” Siger jeg lavt.

”Men aldrig mig?” Spørger Harry og kigger mig dybt i øjnene. Jeg synker den klump, der har sat sig i halsen på mig og bider hårdt sammen om min underlæbe.

”Nej.” Det bliver ikke til andet end en hvisken. Men hvad skulle jeg sige? Jeg har aldrig elsket Harry og det vil intet lave om på. Harry var som et venteværelse. Et værelse indtil man fik det bedre. Måske er det en ond tanke, men den er sand. Harry betød ikke noget for mig. Det fandt jeg bare først ud af for sent.

”Du skal vide én ting Safira. Jeg holdt af dig. Mere end nogen anden. Jeg bekymrede mig om dig, men dig. Du legede med mig. Med mine følelser. Jeg var ikke andet et stykke legetøj.” Siger Harry med skælvende stemme. Jeg har egentlig ikke lyst til at høre på det, men jeg har intet valg. Han fortjener at fortælle mig hvordan han har det. Og han har ret. Han var ikke andet end et stykke legetøj. En person jeg kunne more mig med og som kunne tage sig af Alba. Intet andet.

”Jeg troede du var anderledes.” Var det sidste han sagde inden han vendte, tungt rundt på hælene og forlod mig alene på opgangen. Jeg kigger forvirret rundt. Burde jeg bryde ud i gråd og smide mig foran døren? Burde jeg have det dårligt med mig selv? Men jeg følte ingenting…

 

Jeg smiler forsigtigt til Harry, da han atter igen kigger tilbage på mig, men han gengælder det ikke. Hvorfor skulle han også det? Efter alt hvad han har været igennem, bare for at gøre mig glad. Jeg fortjener ikke engang et smil.

Jeg kigger tilbage på Zayn, der smiler ned til mig. Et ægte smil. Et smil jeg ikke vil bytte for noget andet. Jeg gengælder hans smil og kan mærke varmen strømme op i kinderne på mig.

”Her mor.” Siger Alba og rækker mig sølv kniven hun har i hånden.

”Ivrig som altid.” Siger jeg og tager i mod kniven.

”Ligesom hendes mor.” Siger Zayn og smiler skævt til mig. Jeg dasker ham forsigtigt i siden, mens jeg prøver at holde et smil tilbage. Men han har jo ret.

Jeg stiller mig tættere på bordet og tager en dessert tallerken fra stablen, for enden. Jeg skærer et lille stykke af kagen, ligger det over på tallerknen og giver den til Alba, der smiler stort, inden hun bevæger sig hen mod sofaen. Jeg smiler efter hende, og vender mig om for at skære flere stykker kage ud til de resterende gæster.

 

”Godnat min skat.” Siger jeg og kysser Alba på panden, inden jeg slukker for lyset og lukker døren til efter mig. Jeg går tungt ind i stuen og sætter mig ned i sofaen ved siden af Zayn.

”Sover hun?” Spørger han og lægger armen om skulderne på mig. Jeg ryster på hovedet.

”Hun vil simpelthen bare ikke sove.” Siger jeg og tager hånden til panden. ”Og hun vil heller ikke i skole.” Fortsætter jeg og kigger op på Zayn. Han smiler stille til mig inden han kysser mig i håret.

”Det skal nok komme. Hun er vel bare lige inde i en periode hvor hun ikke gider noget længere.” Siger han. Jeg trækker på skulderne.

”Du har sikkert ret.” Mumler jeg og læner mig tættere ind til ham.

”Selvfølgelig har jeg det.” Siger han kækt og jeg kan fornemme et smil på hans perfekte læber. Jeg vender hovedet op mod ham og griner over hans sleske smil.

”Nu skal du ikke få nogen gode ideer.” Siger jeg og dasker til hans skulder.

”Jeg havde ellers et par stykker.” Siger han og smiler skævt. Jeg gengælder hans smil og læner hovedet tættere på hans, og stopper først da mine læber er få millimeter fra hans.

”Hvorfor undrer det mig overhovedet ikke?” Hvisker jeg og sætter mig overskrævs på ham. Han lægger hænderne omkring livet på mig og kigger mig dybt i øjnene.

”Har jeg fortalt dig hvor meget jeg elsker dig?” Spørger han og bevæger hænderne op ad ryggen på mig.

”Kun hele tiden.” Siger jeg lavt, inden jeg placerer læberne på hans. Der går få sekunder før han gengælder mit kys. Jeg lægger den ene arm omkring nakken på ham, mens jeg placerer den anden i hans hår. Hans dejlige uldede hår. Mit yndlings hår.

Jeg trækker mig lidt væk fra ham og giver ham plads til at få vejret. Zayn smiler sødt til mig og fjerner en vildfarende hårlok, fra mit ansigt. Jeg gengælder hans smil.

”Jeg elsker dig.” Mumler han og blinker en enkelt gang.

”Jeg elsker også dig.” Mumler jeg tilbage. ”Mere end du aner.” Nærmest hvisker jeg, men alligevel højt nok til at han akkurat kan høre det.

”Det ved jeg.” Siger han med et kæmpe smil, inden han trækker mig ind i atter et kys.

 

Mobilens viberation er det som vækker mig. Jeg strækker mig i sengen og læner mig over mod natbordet og trykker på knappen og låser telefonen op til en besked, fra et ukendt nummer.

>>Tænk godt over hvem du stoler på og hvem du bør stole på. Du kan måske få brug for det.<< Jeg kigger undrende på displayet. Jeg burde virkelig til at få skiftet det nummer med et nyt. Jeg sukker og lægger telefonen tilbage.

Siden Zayn og jeg fandt sammen, har jeg fået alle mulige former for trusler af fans, der gang på gang finder mit nummer. I starten var jeg rimelig skeptisk, men nu har jeg lært at se bort fra truslerne og alle hade beskederne. Det var selvfølgelig ikke alle fans, der var sådan. Mange bekymrede sig om både Alba og jeg, og mange lykønskede os også. Men der var selvfølgelig altid nogen, der følte sig jaloux og mente de har en chance hos en berømt popstjerne.

Zayn vender sig på siden og åbner langsomt øjnene. Jeg smiler til ham.

”Godmorgen.” Mumler han med søvnig stemme.

”Godmorgen.” Siger jeg og sætter mig op i sengen. Jeg kigger over på uret. 06.37. Alba kan stadig sove en halv time mere. Jeg vender hovedet og kigger på Zayn, der også har sat sig op.

”Hvorfor er du allerede vågen?” Spørger han og kigger også hen på uret. Jeg trækker på skulderne, vil ikke have at han bliver irriteret på sine fans. De betyder trods alt, alt for hans karriere.

”Jeg kunne vel bare ikke sove mere.” Siger jeg ligegyldigt.

”Er du sikker?” Spørger han skeptisk. Jeg nikker overbevisende til ham og slutter med et smil for at være sikker på at han tror mig. Han gengælder til sidst mit smil og lægger armen på mit lår, der er dækket af dynen.

”Nå hvad skal vi så lave indtil Alba skal op?” Spørger han med et skævt smil og løftet øjenbryn. Jeg gengælder hans smil inden jeg læner hovedet hen til hans og kysser ham inderligt.

 

--------------------------------------

 

Igen endnu et meget kort kapitel, men historien skal bare rigtig igang, så skal der nok komme længere kapitler :))

 

Håber i kan lide den

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...