Steal My Girl - 2

Lige som Safira troede intet kunne blive værre, sker der ting hun ikke længere kan forklare. Zayn gør alt hvad han kan for ikke at skubbe Safira væk igen, men er det muligt? Hvem kan man stole på, og hvem skal man holde sig langt væk fra? Steal my girl er efterfølgeren til min forrige movella Strong.

66Likes
26Kommentarer
2569Visninger
AA

2. Kapitel 1

Den alt for høje bippende lyd er det eneste jeg kan høre. Tårerne strømmer ned af kinderne på mig, mens Zayn trækker mig ind til sig.

”Det skal nok gå.” Hans stemme er som en hvisken, og jeg kan ikke helt finde ud af om jeg skal tro på de ord, der kommer ud af den spændte mund. Men alligevel nikker jeg. Mere for at berolige ham end mig selv. Han har været igennem så meget. Han er blevet trukket ind i Albas verden så hurtigt, og pludselig er han måske allerede ude af den igen.

Jeg ryster på hovedet og sætter mig hen på den nærmeste stol. Jeg kan ikke klare at kigge på det. Ikke nu. Ikke nu hvor hun lige har fået sin far ind i sit liv igen.

En mand, på cirka min alder, helt klædt i hvidt, træder ud af døren fra Albas værelse. Han kigger rundt på gangen, indtil hans blik stopper på mig. Han tager en dyb indånding og går langsomt hen i mod mig. Jeg kigger over på Zayn, der stadig står og kigger gennem vinduet og ind på Albas stue.

”Miss Hyland?” Siger manden forsigtigt. Jeg kigger på ham og hans mørke grønne øjne finder mine. Jeg nikker. ”Alba fik et hjertestop, men hun har det fint nu.” Siger han og fremtvinger et lille smil. Jeg ånder lettet ud og kan mærke tårerne presse på igen. ”Det skyldes hjertekammerflimren. Hendes hjerte har fået en dårligere rytme netop på grund af den forkerte medicin, hun har fået tildelt af jeres læge. Vi beholder hende lidt endnu, og tildeler hende den rigtige medicin og sørger for at hun kommer på benene igen. I den tid hun skal være her anbefaler vi at i kun er én inde hos hende ad gangen.” Siger manden og kigger på Zayn. Jeg bider mig i læben, men nikker alligevel.

”Tak doktor…” Siger jeg og kigger på ham efter et navneskilt.

”Kingston.” Siger han og smiler et charmerende smil. Jeg gengælder forsigtigt hans smil inden han rejser sig og går ind på Albas stue igen. Jeg kan pludselig ikke lade være med at smile. Alba overlever. Jeg rejser mig forsigtigt op og går om bag Zayn og lægger forsigtigt armene omkring liver på ham og kysser ham på skulderen. Han vender hovedet lidt så han får øjenkontakt med mig og gengælder, mit stadig store smil.

”Hvorfor er du pludselig så glad?” Spørger han og vender sig om, så han står med fronten mod mig.

”Hun overlever.” Siger jeg lavt, som om jeg stadig ikke helt tror på det. Zayn smiler stort.

”Det var jo det jeg sagde.” Siger han med et kæmpe smil på læberne. Jeg nikker og genfortæller hvad doktor Kingston, netop lige har fortalt mig. Zayn nikker forstående.

”Jeg synes du skal være der når hun vågner.” Siger han og lægger forsigtigt hånden på min kind. Jeg læner hovedet mod hans hånd og smiler til ham, mens jeg mumler et tak. ”Desuden skal jeg også til at komme igen med noget sangskrivning.” Siger han og smiler til mig.

”Gå du bare ind til hende. Jeg kommer igen lidt senere.” Siger han og jeg nikker. Jeg kysser ham hurtigt på munden inden jeg trækker mig væk fra ham og går ind på Albas stue. Jeg tager en dyb indånding inden jeg kigger ned på sengen, hvor den lille krop ligger dækket af dyne og slanger. Ved siden af sengen står doktor Kingston med Albas journal. Jeg sætter mig tungt ned på stolen ved siden af sengen og tager forsigtigt Alba i hånden uden at røre ved nogen af hendes mange slanger.

”Hun skulle meget gerne snart vågne op.” Siger doktor Kingston fra den anden side af sengen. Jeg fjerner blikket fra Alba og op på ham.

”Tak doktor Kingston.” Er det eneste jeg kan komme på at sige. Han smiler til mig og blotter et sæt af perfekte hvide tænder.

”Jeg gør bare mit job.” Siger han og ligger journalen fra sig. Han smiler en enkelt gang til mig inden han går hen mod døren. ”Og for resten, bare kald mig Wren.” Siger han inden han går ud af stuen og lukker døren bag sig. Jeg smiler en enkelt gang inden jeg igen vender opmærksomheden mod Alba. Hendes bryst løfter sig i takt med hendes vejrtrækning, og hun ser helt rolig ud, som hun ligger der, hvis man ser bort for alle de mange slanger og nåle der er stukket ind forskellige steder i kroppen på hende. Jeg tager en dyb indånding i håb om at stoppe de tårer, der langsomt baner sig vej frem under mit øjenlåg. Forsigtigt åbner jeg mine øjne og kigger ned på den lille skabning på sengen igen.

Albas øjenlåg begynder langsomt at sitre og efter få sekunder åbner hun øjnene.

”Moar?” Siger hun stille og forvirret. Jeg kan ikke lade være med at smile og strammer grebet om hendes hånd en smule.

”Så lille skat.” Mumler jeg, selvom hun egentlig ikke har brug for at blive trøstet. ”Hvordan har du det?” Spørger jeg forsigtigt og tørrer hurtigt en forvildet tåre væk fra kinden. Alba kigger endnu mere forvirret på mig.

”Ondt.” Siger hun og kigger ned på sit håndled hvor en nål, med lyserød bandage rundt om, stikker ned. Jeg smiler hurtigt til hende. ”Skal jeg ikke finde en læge til dig, skat?” Siger jeg og slipper, modvilligt hendes hånd. Alba nikker og smiler forsigtigt til mig.

”Jeg elsker dig min lille engel.” Siger jeg lavmælt inden jeg rejser mig fra stolen og går ud på gangen, på jagt efter en læge, der kan se til Alba.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------

 

Jeg beklager det lidt korte kapitel, men jeg har en hel masse ideer som jeg gerne vil have gang i, men selvfølgelig skulle i ikke snydes for hvad der skete med Alba.

 

Som jeg også skrev i Strong, så vil jeg prøve at opdatere med kapitler så meget som muligt, men da jeg har lange skoledage, lektier, afleveringer plus arbejde og ishockey, så vil jeg ikke altid kunne komme med kapitler lige med det samme. Derfor håber jeg dog at i stadig vil læse videre og ikke stopper fordi der går lidt tid mellem kapitlerne. Derudover vil jeg også være rigtig taknemmelig hvis i ikke skynder på mig. Selvfølgelig må i gerne skrive mere og spørge hvornår jeg regner med at der kommer mere, men i skal være opmærksom på jeg sagtens kan sige der snart kommer mere, men der så kommer til at gå en uges tid.

Men som sagt jeg håber i vil læse videre, og jeg vil meget gerne høre hvad i synes om den, og hvis i har nogle rettelser eller ideer til at gøre det bedre, lytter jeg selvfølgelig på hvad i har at sige :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...