Black N' White

Sandra er endelig ved at få stablet sit liv på benene igen, efter Lucifers tragiske død for godt to år siden. Will kæmper sig gennem det barske miljø i New York, men uden Lucifer er han fortvivlet og ensom. Da Will findes dødeligt såret i skoven, begynder de unormale begivenheder igen at sætte i gang, og Sandras liv kompliserers, da Will bliver tvangsindlagt på psykiatrisk hospital med syner og stemmer kørende rundt i hovedet. Sandra finder ud af, at det måske ikke er så nemt at slå en vampyr ihjel. Er Lucifer stadig i live? Toeren til Dark N' Light, Black N' White, er en dramatisk historie om ikke at give slip, og om mistroet kærlighed.

16Likes
73Kommentarer
3265Visninger
AA

5. Utroligt

Lucifer holdt sig for munden og rystede langsomt på hovedet. Sandra begyndte at ryste og rejste sig op. Det var ikke muligt - det var det bare ikke!

   "Nej..." sagde han langsomt. Det var hans stemme. Will fik tårer i øjnene og smilede bredt.

   "Lucifer!" udbrød han lykkeligt. Lucifer lukkede øjnene og rystede hurtigere på hovedet.

   "Nej, nej, det kan ikke være jer! Jeg ser syner, I er jo døde!" Hvad? Nej, de stod jo lige dér! Will kom hen mod Lucifer.

   "Du er i live," sagde han med en tynd, sart stemme. "Hvordan er det dog muligt?" Lucifer så på Sandra.

   "Sandra... William... Er... Er det virkelig jer?" Sandra nikkede. Will stod bag sofaen, tættere på Lucifer en Sandra. Og på nul komma et eller andet var Lucifer henne ved Will. Det gibbede i Will. Lucifer strøg Wills kind, Will så ud til at være ved at eksplodere af lykke. Will var et halvt hoved højere end Lucifer.

   "Åh, Will!" Lucifer omfavnede Will, der lykkeligt lagde armene om ham. Lucifer så på Sandra. "Sandra!" Sandra kom hen til ham, Lucifer slap Will og lagde armene om hende. "Hvor har I dog været?" Hans stemme rystede.

   "Os? Hvor har du været?" Sandra lo lidt. Hun var også en smule bange, det var ikke hver dag, at nogen vendte tilbage fra de døde... igen. Sidst, jeg så dig, lå du på hospitalet, og nu?! Nu er du model?" Lucifer lo og slap hende. Han havde tårer i øjnene.

   "Det er en lang historie. Og I skal nok få den, det lover jeg! Jeg finder Laura, og udskyder shootet til senere på ugen. Vil I med hjem til min lejlighed, eller..."

 

Lucifers lejlighed var stor og moderne, egentlig ikke hans stil, men selv syntes han også at have ændret sig gevaldigt.

   Det første rum fungerede både som stue, spisestue og køkken. Stuedelen var dækket af et væg til væg gulvtæppe i grå, vinduerne var mørke og tonede, så der ikke kom sollys ind. En stor, sort designersofa nærmest tryglede om at blive brugt som seng. I køkkenet stod hvide skabe uberørt, gulvet var dækket af skaklignende fliser. Der var meget varmt i lejligheden.

   Lucifer tog hættetrøjen og handskerne, som han brugte til at skærme for sollyset, af, og bredte armene ud.

   "Ja, det er jo ikke villaen hjemme ved Black Lake, men det vender man sig til." Sandra og Will satte sig i sofaen, Lucifer satte sig i en lænestol. "Så - noget, I vil fortælle?" Sandra så på Will, der bare kiggede drømmende på Lucifer.

   "Tja, ikke særlig meget, faktisk. Efter at du, øhm, døde, lukkede Will sig inde i sig selv. Jeg ved faktisk ikke helt, om han er kommet til sig selv endnu..." Hun viftede med hånden foran Wills øjne. Han skubbede den væk og smilede. "Vi flyttede til New York for et stykke tid siden. Dig?" Lucifer sukkede.

   "Tja, hvor skal jeg begynde?" Lucifer tænkte sig om. Så nikkede han. "Jo - ser I, det er rigtigt nok, at jeg døde. Lynet og blodforgiftningen sendte mig i det, de i afdeling X kalder for 'negativ tilstand'. Jeg kan ikke bevæge mig, trække vejret eller tænke. Jeg så begravelsen, I deltog i. Kisten var tom."

   "Jeg undrede mig også over, at den var så let," mumlede Sandra. Lucifer smilede.

   "Afdeling X vækkede mig, da I var taget hjem fra hospitalet. De brugte lang tid på at tilføre blod til min krop, og da jeg endelig vågnede, havde de låst mig inde i hovedkvarteret i London. Jeg fik lov til at overvære begravelsesceremonien, men derefter tog de mig tilbage til hovedkvarteret.

   I fem måneder holdt de mig fanget og isoleret fra alt og alle. Jeg kom under tortur, flere gange," Sandra gispede, Will spærrede øjnene op, "men jeg ville ikke bukke under for de ting, de ville have mig til at gøre." Sandra rynkede panden.

   "Hvilke ting?" Lucifer sank en klump og rystede på hovedet.

   "Da jeg nægtede, viste de mig et envejsvindue til et lille rum, hvor I to sad bundet." Han bed sig i læben og lod blikket sænke sig. "De skød jer," hviskede han. Sandra og Will udvekslede forvirrede blikke. "Eller det troede jeg. Det kan være, at det bare lignede jer. Men efter det, gav jeg efter. Jeg gjorde, som der blev sagt, og de lod mig gå.

   Jeg fik en vejviser, Laura Declair, som nu er min agent. Hun fulgte med i skyggerne, mens jeg rejste rundt i verdenen. Da jeg ikke fandt det underholdende at rejse alene mere, opsøgte jeg hende, og spurgte, om hun kunne finde et job.

   Så hun startede som min agent, og begyndte at få mig til castings forskellige steder..."

   "Vent lidt!" afbrød Will. "Hvordan kan der blive taget billeder af dig?" Lucifer smilede og lagde hovedet på skrå.

   "Det er utrolig hvad to timer om ugen i et solarium kan gøre, ikke?"

   "Giver det ikke hudkræft og ekstreme rynker?" Lucifer trak på skuldrene.

   "Jo, hvis man ældes." Sandra så på Lucifer som helhed. Ganske rigtigt bar han ikke ét eneste tegn på, at han var ved at ældes, ingen rynker eller furer i panden, ingen rander under øjnene... "Jeg har arbejdet som cover- og reklamemodel i snart et år her i New York City." Der var stille lidt. Væggene i lejligheden var så tykke, at larmen udefra ikke nåede ind. En hvid reol stod op ad væggen i den anden ende af lokalet. "Jeg har savnet jer så meget," sagde Lucifer stille. De nikkede istemmende.

   "Vi har også savnet dig." Lucifer så på Will, og Will så på Lucifer. Sandra skævede til dem.

   "Øhm..." sagde hun. "Skal jeg gå nu, eller..."

   "Nej, bare bliv - vil I have noget at drikke?" Sandra og Will så overrasket på Lucifer.

   "Øh, ja, hvad har du?"

   "A negativ og B positiv." Han flækkede i et grin, da han så Sandra og Wills forskrækkede ansigter. "Ej, sodavand, vin og juice."

   "Juice til mig."

   "Også mig." Lucifer rejste sig op og gik hen i køkkenet, hvor han åbnede køleskabet og fandt æblejuice frem. Han kom hen til dem med det.

   I flere timer sad de og snakkede, grinede og græd en smule, lykkelige over endelig at se hinanden igen. Da mørket faldt på, ringede en telefon et sted i lejligheden. Sandra så forbløffet på Lucifer.

   "Har du fået telefon?" Han nikkede og rejste sig op. "Men generer lydene dig ikke?"

   "Nej, man vender sig til dem. Øjeblik." Hurtigt var han henne ved mobilen. Han tog den og lænede sig op ad væggen. "Hallo? Laura, hej." Han sukkede. "Ja, jeg ved det godt... Jeg skal nok komme. Ja, jeg har jo lovet det. Okay. Nej, de er her stadig. Laura - Laura, jeg må gå. Hej." Han lagde på og lagde mobilen tilbage på det bord, den havde ligget på. "Det må I undskylde, Laura er meget opsat på at gennemføre det photoshoot." Sandra nikkede. Hun strakte sig og gabte.

   "Nå, Lucifer, vi må vel hellere se at komme hjem, inden det bliver alt for sent. Will?" Will sank en klump.

   "Øhm, hvis det er okay, så vil jeg gerne overnatte her?" Han så håbefuldt på Lucifer, der smilede glædeligt.

   "Selvfølgelig - Sandra?" Sandra rystede på hovedet.

   "Nej, det er okay, jeg vil gerne hjem." hun rejste sig op og gav Lucifer et kram. "Vi ses vel i morgen?" Lucifer nikkede.

   "Hør, jeg har altså plads nok, hvis I vil flytte ind?" Sandra sukkede.

   "Lucifer, misforstå mig ikke, men personligt er jeg ikke længere afhængig af en værge. Så..."

   "Nej," sagde Lucifer, "det ved jeg godt. Men lejligheden kan være så stor og ensom somme tider." Sandra smilede.

   "Jeg tænker over det." Lucifer nikkede. Han rejste sig op. Sandra sagde farvel til Will og gik.

   På vej hjem følte hun sig tom. Lucifer var tilbage... Lucifer var i live... Will havde haft ret?

 

Lucifer og Will sad i stilhed en tid. Indimellem skævede de til hinanden, men når deres blikke mødtes, sænkedes det hurtigt igen. Til sidst rejste Lucifer sig op.

   "Så, skal jeg rede seng til dig på gæsteværelse?" Will så spørgende på Lucifer.

   "Åh... Øhm, ja..."

   "Noget i vejen?" Will trak på skuldrene.

   "Jeg troede, vi skulle sove sammen?" Lucifer smilede skævt. "Men... jeg ved ikke, hvor meget du har ændret dig... Det er to år siden. Folk ændrer sig meget." Lucifer satte sig ved siden af Will og tog hans hånd.

   "Ja, folk gør - vampyrer gør ikke." Han kyssede ham på kinden. Will smilede. "Jeg har savnet dig."

   "Det har du allerede sagt." Will vendte sig mod Lucifer og lagde armene om ham. Lucifer kravlede ind mod Will og pressede sine læber mod hans. Han åbnede munden en smule. Will strøg hans kind. "Du er ikke syg længere, er du vel?" Lucifer smilede og slikkede sig om munden. Han rystede stille på hovedet og satte sig op.

   "Hvordan kan du vide det?" Will trak på skuldrene.

   "Du ville ikke tungekysse, da du stadig var syg - du var for forsigtig." Lucifer trak på skuldrene.

   "Tja, New York ændrer én en lille smule, uanset hvem eller hvad man er." Will trykkede sig ind mod Lucifer og lukkede øjnene. Lucifer duftede til hans hår. "Du har ikke din parfume på," konstaterede han.

   "Nej, jeg har været rimelig deprimeret, siden du døde..." Lucifer lo og strøg hans arm.

   "Lovede du ikke, at du ville lade være med det?" Will trak på skuldrene.

   "Jeg løj." Lucifer lo. Han kyssede Will på halsen.

   "Er vi stadig sammen?" spurgte han stille. Will nikkede.

   "Ja, det håber jeg da." Will gabte og lukkede øjnene. Lucifer tog Wills hånd og førte ham ind i et mørk, firkantet soveværelse uden vinduer. En dobbeltseng stod midt ved bagvæggen. Will så mistænksomt på Lucifer. "Hvorfor dobbeltseng?" Lucifer trak på skuldrene.

   "Den fulgte med lejligheden." Han så på Will, hvis mistænksomme øjne vejede Lucifer. Han smilede overbærende. "Jeg har ikke været sammen med nogen, mens vi var adskilte... Har du?" Will rystede på hovedet.

   "Kan jeg låne en pyjamas, eller..." Lucifer lo.

   "William, du er i New York."

   "Og?" Lucifer smilede og rystede på hovedet. Han åbnede et skab i væggen og tog en mørk pyjamas ud. Han kastede den over til Will, der begyndte at klæde sig af. Da han havde taget trøjen af, lagde Lucifer armene om ham bagfra og knugede ham ind til sig.

   "Mhm," sukkede han. "Jeg har savnet din varme..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...