Black N' White

Sandra er endelig ved at få stablet sit liv på benene igen, efter Lucifers tragiske død for godt to år siden. Will kæmper sig gennem det barske miljø i New York, men uden Lucifer er han fortvivlet og ensom. Da Will findes dødeligt såret i skoven, begynder de unormale begivenheder igen at sætte i gang, og Sandras liv kompliserers, da Will bliver tvangsindlagt på psykiatrisk hospital med syner og stemmer kørende rundt i hovedet. Sandra finder ud af, at det måske ikke er så nemt at slå en vampyr ihjel. Er Lucifer stadig i live? Toeren til Dark N' Light, Black N' White, er en dramatisk historie om ikke at give slip, og om mistroet kærlighed.

16Likes
73Kommentarer
3254Visninger
AA

10. Under overfladen

Will så Lucifer falde sammen på gulvet. Forskrækkede mennesker fjernede sig fra ham. Laura begyndte at råbe op. Will tabte kaffekoppen. Han skyndte sig hen til Lucifer, løftede hans hoved op og ruskede i ham.

   "Lucifer? Lucifer, kan du høre mig?" Han løftede Lucifer op og bar ham ind i baglokalet. Jackson, Okena, Kitty og River så forskrækkede på Will, da han kom ind med den bevidstløse model. De gjorde plads på sofaen, hvor Will lagde Lucifer ned.

   "Jeg henter noget vand," sagde Okena og skyndte sig af sted.

   "Hvad skete der?" spurgte Kitty og begyndte at græde igen. Will tænkte hurtigt og på højtryk.

   "Han har bare ikke spist nok," sagde han så roligt som muligt. Han tog sin telefon frem og ringede til Sandra.

   "Ah, Will, tal til mig, jeg er sikker på, at det er mere interessant end slaveopstandene i..."

   "Lucifer er faldet om," sagde Will hurtigt. Sandra blev tavs. "Du er nød til at komme. Jeg er sikker på, at han har brug for os, når han vågner. Han har ikke spist nok, hvis du forstår." Sandra tøvede.

   "Giv mig adressen, så kommer jeg hurtigst muligt." Will gav den og lagde på. Lucifer var stadig ikke kommet til sig selv. Will så bekymret på ham. Han tog telefonen og skrev til Sandra. JEG KØRER HAM HJEM. Det var længe siden, Will havde kørt, og han var egentlig vant til at køre i venstre side af vejen, men det skulle nok gå... Nej, så dum var han heller ikke. Han så på Lucifers venner.

   "Er der én af jer, der kan køre os hjem?" River nikkede.

   "Jeg skynder mig at klæde om, så kommer jeg." Som rutineret model mente River det, når han sagde "jeg skynder mig", og kun tre minutter efter stod han i sit normale tøj, der dog ikke var så meget anderledes. "Tror du ikke, han skal på hospitalet?" spurgte River. Will rystede på hovedet.

   "Nej, tro mig, han får det bedre derhjemme."

   River kørte de to hjem, Will sat på bagsædet med Lucifer hele vejen. Da de holdt uden for bygningen, takkede Will River, sagde farvel og bar Lucifer ind. Damen i receptionen sagde ikke noget til, at Lucifer blev båret, der kom sikkert mange rige, fulde stoddere hjem sådan hver aften.

   Der var ingen med i elevatoren. Will lagde Lucifer på sofaen, klappede ham stille på kinden.

   "Lucifer, vågn nu op." Will kradsede i det friske sår og lod blodet dryppe ned på Lucifers læber. Vampyren bevægede langsomt hovedet. Hatten var faldet af i hallen, tøjet skulle afleveres hurtigst muligt, det tilhørte ikke Lucifer.

   Lucifer åbnede langsomt øjnene. Han slikkede sine læber. Så forskrækket på Will.

   "Will, hvad gør du dog?" Will trak på skuldrene og holdt om det blødende sår.

   "Du var syg. Hvad skulle jeg ellers have gjort?" Lucifer prøvede at sætte sig op, men han faldt hele tiden sammen igen med små smertestøn. Til sidst måtte Will ligge en hånd på hans bryst og ryste på hovedet. "Bliv liggende." Lucifers blik søgte konstant væk fra Will, men landede altid på hans hals igen. Will løftede Lucifers overkrop op i en siddende position, og satte sig ved siden af ham. Han holdt Lucifers hoved ind mod sin hals. "Bid." Lucifer tøvede. Så rystede han på hovedet. "Lucifer, bid mig så!" Will var en smule aggressiv. Et bid fra Lucifer var ligesom at sige, at han var den eneste ene. "BID!" sagde Will vredt. Lucifer begyndte at trække vejret, hurtigt og gispende, besværet, modvilligt. Han tog fat i Wills trøje, knugede den mellem sine hænder. Sved begyndte at pible ned over hans ansigt, den indre kamp var hård. Men Lucifer kunne ikke vinde den. Will vidste det. Det var sket før. Han havde tvunget ham før.

   Lucifer åbnede langsomt munden. En ganske svag hvæsen gled ud fra hans tunge. Will nikkede.

   "Kom så. Du må godt." Lucifer skælvede i modvilje. Men så gav han efter. Will gispede, da hugtænderne for første gang i lang, lang, lang tid borede sig ind gennem huden, ned i blodårerne. Han undgik pulsåren og struben. Lucifer krøb op på skødet af Will, trykkede sig ind mod ham, drak og drak. Lucifer skulle til at fjerne sig, men Will trykkede hans hoved ind mod sårene igen. Så let skulle han ikke slippe.

   Lucifer gispede og kæmpede imod, bed, snappede efter vejret, bed, bed, kæmpede. Sådan fortsatte det, til Will havde vundet. Lucifer sad på hans skød, drak fra hans strube. Taget i trøjen var blevet svagere, vejrtrækningen var roligere. Lucifer havde lukket øjnene. Will strøg hans hår. Hans ene arm summede en smule.

   "Du er lidt som et spædbarn - ved du godt det?" Lucifer hørte ikke efter. Han var opslugt af rusen, og den ro, det gav ham, at have tænderne i Wills hals. Det gjorde ondt at tale, men Will gjorde det alligevel. "Et barn er nød til at amme, for at blive rolig. Du er nød til at drikke fra min hals. Okay?" Lucifer stønnede, han var enig. Han talte aldrig med mad i munden. Will strøg hans ryg. Lucifer trak langsomt tænderne ud. Han puttede sig ind mod Wills bryst, trak besværligt vejret. Sådan var det vel, når man ikke var vant til det - at trække vejret. Lucifer sukkede. "Smagte det godt?" Lucifer nikkede. "Så du stopper med bloddonationerne?" Hovedrysten. "Hvorfor ikke." Lucifer trak vejret i små stød et øjeblik.

   "Afdeling X," sagde han træt. Så lukkede han øjnene og faldt i søvn. Will løftede ham op og bar ham ind i seng. Tørrede og vaskede blodet af hans mund, hals og kinder. Bagefter gik han ind i stuen, han var svimmel efter det pludselige blodtab, og satte sig i sofaen.

   I det samme kom Sandra ind. Hun så sig forskrækket omkring. Will smilede beroligende til hende.

   "Det er okay. Han sover." Sandra så foruroliget på Will. Hun gik hen til ham, så hans hals og rynkede på næsen.

   "Øjeblik," sagde hun. Hun satte sig taske og jakke på sofaen, gik ud på badeværelset og fandt papir og bandager frem. Det var ikke nødvendigt at rense såret, de sår, Lucifer påførte under et bid, helede altid ret hurtigt, og var egentlig rene nok. Sandra satte sig ved siden af Will, og begyndte at fjerne blodet omkring såret. Bagefter fandt hun blodstimulerende juice til Will, og smurte noget mad til dem begge. Taknemmeligt spiste og drak Will så meget han kunne, hvilket ikke var meget. I det samme ringede hans telefon. Han sukkede og tog den.

   "William Baxter, hvem er det?"

   "William, det er Laura Declair, Lucifers agent..."

   "Ja ja, jeg ved godt hvem du er. Hvad vil du?" Declair sukkede.

   "Der er noget, jeg vil vise dig. Og Sandra."

   "Hvad?" spurgte Will ligeglad. Han var træt, og ville ind og sove sammen med Lucifer.

   "Lucifer er ikke som I kendte ham," sagde Declair monotont. "Kom til Sevenex' hovedkontor, jeg emailer adressen til dig."

   "Jamen du har da ikke min mail. Vent, hvordan fik du egentlig mit telefonnummer?" Will havde en dårlig fornemmelse, sikkert naturligt nok.

   "Jeg arbejder for afdeling X. Jeg ved alt om dig og Sandra. Kom til hovedkontoret på lørdag. Sig ikke noget til Lucifer. Forstået?" Will nikkede kort.

   "Ja." Declair lagde på. Will så på Sandra. "Nå. Vi to skal til Sevenex' hovedkontor her i New York på lørdag. Frisk på den?" Sandra trak på skuldrene.

   "Will, du er meget bleg. Måske skulle du lægge dig til at sove?" Will nikkede og rejste sig op. Hans krop værkede og gjorde ondt. Sandra fik ham til at sætte sig ned igen. "Nej, sov du hellere her. Du ved godt, at Lucifer ikke ligefrem er pålidelig, når han har bidt nogen."

   "Ja, det er rigtigt nok..."

   "Jeg bliver her og passer jer begge. Læg du dig bare til at sove." Will smilede taknemmeligt og lagde en arm om Sandra i et kærligt knus.

   "Tak. Du er en engel." Hun smilede.

   "Apropos engel - der er kun halvanden måned til juleaften. Har du tænk på en gave til Lucifer?" Will gabte og trak på skuldrene.

   "Nej, han er ikke ligefrem juletypen." Sandra sukkede.

   "Sandt. Ved du, om han stadig har hukommelsestab?" Da Lucifer blev syg, var han også blevet ramt af et lyn, og havde mistet en stor del af sin hukommelse. Will trak på skuldrene.

   "Det ved jeg ikke, men kan det ikke også være lige meget? Han har det vist godt nok, altså, ud over hans blodmangel og det." Sandra nikkede. En dør smækkede, Sandra og Will fór sammen. Toilettet larmede. Sandra rejste sig op.

   "Lucifer?" Hun gik ud på badeværelset, lyset var tændt, men slukkedes i det øjeblik, hun trådte ind. Hun vendte sig om og så på Will. Hun åbnede døren til soveværelset, Lucifer lå stadig i sengen, sov trygt. Hun gik ud på badeværelset igen, tændte lyset. Der lå blod på gulvet. Hun rynkede panden. Tørrede det op og gik tilbage til Will. "Der lå blod ude på badeværelset," sagde hun kort. Will rynkede panden, gabte og strakte sig. Sandra satte sig ved siden af ham. "Lucifer sover."

   "Mærke..." Will gabte igen. "Mærkeligt." Tja, unaturlige hændelser var ikke noget unaturligt for de to. Will trak på skuldrene. "Vi må bede Lucifer om en forklaring i morgen. Godnat," gabte han og lagde sig ned. Sandra smilede skævt. Ingen bekymring over blod på gulvet - søvn var vigtigere.

   "I morgen skal du begynde at lede efter et job," sagde Sandra. Will knurrede, men faldt i søvn kort efter. Der lød et host inde fra soveværelse, tørt og lufttømt. Sandra pustede en hårlok væk og gik over til en reol, hvor hun tog en bog om astronomi, og satte sig i en lænestol. Det var eksamenstid, og der var vel ingen grund til at spilde tiden?

   Inde på soveværelset lå Lucifer under dynen, lysvågen, og holdt en hånd for munden. Han rystede. Blodet løb stille ud af munden. Hvorfor? Hvorfor kunne han ikke bare drikke det, og så lade det være det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...