Black N' White

Sandra er endelig ved at få stablet sit liv på benene igen, efter Lucifers tragiske død for godt to år siden. Will kæmper sig gennem det barske miljø i New York, men uden Lucifer er han fortvivlet og ensom. Da Will findes dødeligt såret i skoven, begynder de unormale begivenheder igen at sætte i gang, og Sandras liv kompliserers, da Will bliver tvangsindlagt på psykiatrisk hospital med syner og stemmer kørende rundt i hovedet. Sandra finder ud af, at det måske ikke er så nemt at slå en vampyr ihjel. Er Lucifer stadig i live? Toeren til Dark N' Light, Black N' White, er en dramatisk historie om ikke at give slip, og om mistroet kærlighed.

16Likes
73Kommentarer
3282Visninger
AA

3. Skadet

Næste dag besøgte Sandra Will igen. Da hun ankom, sad hans psykolog på en stol ved siden af ham. Hun skriblede ned på et stykke papir på en kliptavle. Sandra rømmede sig, da hun kom ind. Psykologen, Sam Valentine, så på Sandra og nikkede. Will smilede til hende.

   "Will," sagde Valentine, "vi fortsætter lige om lidt. Jeg skal først drøfte noget med frøken Lillians." Valentine rejste sig op og trak Sandra med sig ud af stuen.

   Ude på gangen så psykologen på Sandra. Valentines ansigt var alvorligt og dyster. Sandra trippede nervøst.

   "Jeg troede, at han var i bedring," sagde Sandra hentydende. Valentine nikkede kort og rettede på sine briller. Hun bladrede igennem sine noter.

   "Ja, han var. Men han har rablet løs om hr. Sorrow de sidste fyrre minutter, som om han sad ved siden af os. Somme tider har han endda talt direkte til ham." Sandra sank en klump. Okay, så Will havde et tilbagefald? "Han lider af vrangforestillinger, hvis de bliver værre skal du kontakte psykiatrisk hospital, for de er i forvejen grund til bekymring."

   "På hvilken måde?" Sandra skævede ind til Will, der sad og så ud ad vinduet. Valentine sukkede.

   "Will tillader ikke at nogen taler ondt om Lucifer, og hvis det udvikler sig, kan det gøre ham aggressiv og fjendtlig. I så fald skal han omgående i behandling."

   "Men gik et ikke bedre med ham?" spurgte Sandra bange. Valentine nikkede fraværende og så på sine noter.

   "Jo, men han må have fået et chok i skoven. De ved stadig ikke, hvad det var, der sårede ham, men det har skræmt ham fra vid og sans - mest fra sans." Sandra så sig nervøst omkring. Hvis Will var ved at gå fra sans og samling, ville hun være helt alene. Ingen forældre. Ingen nære venner, ud over dem, hun havde lært at kende i det sidste halvandet år. Ingen. Absolut ingen, helt og aldeles alene. Tanken skræmte hende, og hun begyndte at ryste en smule. Valentine så på hende og smilede skævt. "Jeg kommer igen i morgen. Prøv at få hans tanker væk fra hr. Sorrow, det er ikke sundt for ham at tænke så meget på ham. Og han skal ikke have noget at gøre med noget, der kunne minde ham om ham, undtagen dig, selvfølgelig. En date ville måske hjælpe ham." Sandra nikkede. Hun strøg forbi Valentine, der fulgte efter hende ind til Will.

   "Hej," smilede Will, da han fik øje på Sandra igen. Hun smilede til ham og kyssede ham på kinden, som det efterhånden var blevet normalt for dem at gøre.

   "Hvordan har du det?" spurgte Sandra, prøvede at skjule sine følelser så godt som muligt. Hun sank en klump og påtog sig et smil. Will sukkede.

   "Ah, bedre. Maden her er elendig, men jeg kommer forhåbentlig snart hjem igen." Valentine rømmede sig og smilede til Will.

   "Jeg går nu. Will, vi ses i morgen." Valentine gik, til Sandras lettelse. Psykologen skræmte hende en smule, kvinder, der selv mente, at de styrede andre mennesker, var uhyggelige.

   "Vi ses doktor Valentine." Sandra faldt hen i sine egne tanker, da hun tænkte på det, Valentine havde sagt. En date ville måske hjælpe...

   "Hør, Will... Jeg tænkte på... Jeg kender den her virkelig søde fyr, han bor på Manhattan..."

   "Hvis du skal til at foreslå en date, så glem det," sagde Will hårdt. "Lucifer vil ikke kunne lide det." Lucifer? Lucifer?! Sandra sukkede.

   "Will, Lucifer er død. Du var der selv. Du er altså nød til at komme videre, det sagde du jo selv! Dexter er en virkelig flink fyr, og jeg tror, at I ville..."

   "Jeg vil ikke have Dexter, jeg vil have Lucifer, og der er intet, du kan gøre, der laver om på det." Will så bedende på Sandra. "Sandra, han er ikke død! Han er på vej, her, til New York. Jeg ved det! Det var ham, der angreb mig, han kommer snart, jeg ved de..."

   "Will, stop så!" sagde Sandra skingert. "Lucifer kommer ikke tilbage!" Hun fik tårer i øjnene. "Du var selv med til hans begravelse. Vi savner ham begge to, men han er væk! Accepter det nu som det er! Og selv hvis han ikke var død, så angreb han dig! Vil du ikke nok være sød og forstå det? Lucifer er her ikke me..." Will tog pludselig hårdt fat om hendes hals. Hun gispede efter vejret. Hans øjne var våde og vilde af raseri.

   "Tal... TAL IKKE SÅDAN OM LUCIFER!" Sandra prøvede at komme fri fra Wills kvælertag. Hendes synsfelt blev sløret og tåget i siderne. Hun kunne ikke få vejret. Hun spjættede.

   I det samme slap Will. Sandra begyndte at hoste, hun tog sig til halsen. Svimmel prøvede hun at rejse sig op. Nogen hjalp hende væk. Langt væk skreg Will af hende, og efter Lucifer. Tårerne løb ned ad Sandras kinder.

 

Inde på en anden stue fik Sandra en iltmaske på, og snart efter fik hun igen ilt til hjernen. Hun sad lidt og sundede sig. En sygeplejerske gav hende vand og sikrede sig, at der ikke var sket noget slemt med hende. Hun græd, men da Sandra havde genvundet stemmen, spurgte hun sagte og med grødet stemme:

   "Hvad skete der med ham?" Sygeplejersken strøg hendes hår.

   "Han bliver flyttet til den psykiatriske afdeling nu. Der vil der blive taget hånd om både hans fysiske og psykiske skader."

   "Men han var i bedring," græd Sandra. "Han havde det bedre. Han ville komme videre!" Sygeplejersken så ømt på Sandra.

   "Han holder fast i, at det var hans kæreste, øhm, Lucifer, der angreb ham i skoven. Han skal nok få det bedre. Hr. Lucifer er død, ikke?" Sandra nikkede.

   "Jo, han ligger begravet hjemme i England." Sygeplejersken nikkede.

   "Har han haft noget med noget at gøre, der kunne have mindet ham om Lucifer?" Sandra trak på skulderne.

   "Han har hørt meget Adam Lambert, og set koncerterne." Hun snøftede. "Han syntes, at han minder om Lucifer. Hm, ud over det, så er der kommet en ny model i et modeblad, han modtager hver uge, som ligner Lucifer en hel del." Der var åbenbart mange sorthårede fyrer i New York. Sygeplejersken nikkede smilende.

   "Ah, ja, det kan godt sætte skub i gamle minder, når der er så mange andre, der ligner ens kære." Sandra nikkede. Hun tørrede øjnene og snøftede. Sygeplejersken pakkede iltmasken sammen og smilede. "Det kan være, at I kan arrangere et møde med ham modellen? Forklar dem grunden, jeg er sikker på, at de gerne vil hjælpe en person ud af en startende psykisk sygdom." Sandra fór sammen. Psykisk sygdom? Hvad i alverden snakkede hun dog om? Begyndende, begyndende. Will var ikke sindssyg... endnu?

   "Har du nogen idé om, hvordan jeg kan kontakte hans maneger?" spurgte Sandra stille.

   "Tja, en start ville være at finde hans navn."

 

Da Sandra chokeret var kommet hjem, fandt hun bladene med modellen, der skulle ligne Lucifer. Igen havde Will ret, modellen kunne godt ligne Lucifer til forveksling - men der var alligevel visse ting, der ikke stemte.

   Lucifer kunne for det første ikke ses på billeder. Ud over det, så havde han sort hår, modellens var kridhvidt.

   Sandra forstod udmærket, hvorfor Will blev ved med at bestille bladene. Tøjet var flot, men frem for alt var der Lucifer-modellen. Mindst lige så sexet som Lucifer selv, om dog var hans poseringer frækkere. Sandra kom til at le, da hun forestillede sig Lucifer posere.

   Hun slog op bagerst i bladet, hvor modellernes navne og kontaktinfoer stod. Hun fandt ham nemt, men der stod kun kontaktinformation.

   Sandra tog sin computer og fandt hurtigt hans hjemmeside. Hun rødmede, da hun så de mange billeder, hvoraf godt halvdelen var uden trøje eller i underbukser. Der stod, at han var kendt for at kunne posere på hvilken som helst måde, og at han havde været med i reklamer for at fra tøj, undertøj og smykker, til sengetøj, møbler og tæpper. For Sandra lød det først sært, men da hun så, hvordan tingene blev fremstillet sammen med ham, frække og en smule forbudte, forstod hun bedre.

   Hans bureau hed Sevenex, Sandra fandt hurtigt telefonnummeret og ringede op. Hun måtte vente lidt i kø, så tog en kvinde telefonen. Hun havde en kølig og lunefuld stemme.

   "De taler med Laura Declair, modelagent og talskvinde for Mister Sorrow, hvad kan jeg hjælper med?" Det gibbede i Sandra, da hun hørte navnet Sorrow. Hun tog sig sammen, der var flere end én der hed Sorrow til efternavn.

   "Hej, mit navn er Sandra Lillians. Jeg ville høre, om jeg kunne arrangere et møde med Mister Sorrow?"

   "Drejer det sig om en casting? Mister Sorrow bryder sig ikke om at bruge tiden unødvendigt." Sandra tænkte sig om. Hvis Will faktisk mødte denne Sorrow, ville han måske begynde at opføre sig værre, også over for modellen, i den påstand, at det var Lucifer. Sandra sukkede og sank en klump. Måske var det ikke så vigtigt? "Hør, jeg har ikke tid til det her, vi har et meget vigtigt job på The Rogue i morgen. Hvis De ikke har noget at sige, foreslår jeg, at vi afbryder samtalen her." Sandra nikkede.

   "Okay. I så fald er det lige meget." Sandra lagde på. Hvorfor betale kassen for et fem minutter langt møde med en model, når hun nu vidste, hvor hans næste arbejde var?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...