Black N' White

Sandra er endelig ved at få stablet sit liv på benene igen, efter Lucifers tragiske død for godt to år siden. Will kæmper sig gennem det barske miljø i New York, men uden Lucifer er han fortvivlet og ensom. Da Will findes dødeligt såret i skoven, begynder de unormale begivenheder igen at sætte i gang, og Sandras liv kompliserers, da Will bliver tvangsindlagt på psykiatrisk hospital med syner og stemmer kørende rundt i hovedet. Sandra finder ud af, at det måske ikke er så nemt at slå en vampyr ihjel. Er Lucifer stadig i live? Toeren til Dark N' Light, Black N' White, er en dramatisk historie om ikke at give slip, og om mistroet kærlighed.

16Likes
73Kommentarer
3271Visninger
AA

21. Positivum Morsu

"Lucifer!" sagde Will, og uden selvkontrol løb han hen til Lucifer. Lucifer, der af udmattelse lå halvbevidstløs på gulvet, åbnede øjnene. Will faldt på knæ ved hans side. "Lucifer!" smilede Will lettet og løftede Lucifers hoved op. Lucifer smilede.

   "Will?" Han så på Sandra. "Sandra? Hvordan er I kommet herhen?" Hans stemme var hæs og ru.

   "En taxa, et fly, en taxa og en metro," smilede Sandra. Will hjalp Lucifer på benene, det var meget mørkt og svært at se. Sandra fandt sin telefon frem og tændte lommelygten. Lucifer kneb øjnene sammen og rykkede lidt væk. Han var bleg og mørk under øjnene, rystede en smule. Will støttede ham og satte ham på sengen.

   "I skulle ikke være kommet," sagde han dystert. Will strøg hans kind og vendte hans ansigt mod sit ejede. Lucifer slog blikket ned. "I skulle bare holde jer væk..."

   "Hvorfor?" spurgte Sandra. Lucifer så på hende.

   "De bruger sangen. Om få dage afbryder de alle fjernsyn, radioer, telefoner, alt, sangen kommer ud til hele verdenen!" Lucifer lød panisk. Hans blik var vildfarent og frygtsomt.

   "Og hvad så? Profit?" spurgte Will. Lucifer rystede på hovedet. Hans hår gik ham til omkring skuldrene, det så sælsomt ud, da der stadig var spor af sidecuttet.

   "De er ligeglade med pengene," sagde Lucifer hurtigt. "De tvang mig til at lave sangen, så den vækker vampyrgenet i mennesker!" Sandra og Will udvekslede korte blikke. Lucifer tog sig til hovedet og lukkede øjnene.

   "Hvad er vampyrgenet?" spurgte Sandra. Will sank en klump.

  "Det er ét specifikt gen, der forvandler folk til vampyrer. Men hvis det bliver aktiveret, mens de er i live..." Han så på Lucifer.

   "Tusindvis af mennesker vil komme til skade på grund af mig!" sagde han stille. "Mennesker er ikke beregnede til det pres, der fører med genet! Det vil drive dem til vanvid, som det gjorde med mig! Men man kan ikke slå en vampyr ihjel bare sådan," klynkede han. "De skal enten," han gøs, "begraves levende, eller også skal de drænes for blod. Der er ingen, der længere slår folk ihjel på den måde, men det er den eneste, der virker!" Lucifer lod til at være på grådens rand. Will trak ham ind til sig. Lucifer skubbede ham væk og rejste sig op, han vaklede en smule. "Men det er lige meget. Der er ikke noget, vi kan gøre. Hvis jeg ikke indvilliger i at synge, torturerer de mig." Han så undskyldende på Sandra og Will. "Jeg er ikke stærk nok til at stå imod." Sandra smilede skævt.

   "Hey - vi skal nok finde på noget. Hvornår var det, sangen blev sendt ud?"

   "Om nogle dage, fem, højst. Jeg er bange for, at I kommer for sent." Sandra rystede på hovedet.

   "Nej, jeg tror at vi kommer lige i rette tid." Hun rejste sig op. "Jeg snuser lidt rundt, og ser, hvad jeg kan finde ud af. I to bliver her, og prøver at finde på noget."

   "Hvorfor dig?" spurgte Will. "Det er mig, der kender koderne." Sandra nikkede.

   "Ja, men de kender også dig. Du vil bare blive genkendt." Will trak på skuldrene. Sandra så kort på Lucifer, hvis øjne hele tiden vendte sig mod Will, hvorefter han sled dem væk fra ham. De to ville være alene, og Sandra ville ikke forstyrre i noget. Hun rakte en hånd ud mod Will, der gav hende sit kort. Sandra lagde en hånd på Lucifers skulder. "Og du skal hvile dig. Du ser virkelig ikke rask ud." Lucifer smilede skævt.

   "Jeg har ikke levet så sundt de sidste par måneder." Sandra gik hen til døren. Der var ikke nogen lås. "Den kan kun åbnes udefra, tro ikke, at jeg ikke har prøvet at bryde ud et par gange... eller syv... Will, hvis du gemmer dig, kan Sandra bare sige, at hun ved en fejl blev låst inde." Sandra nikkede. Will gik hurtigt over til skabet, Sandra slukkede telefonen og bankede hurtigt på døren.

   "Hjælp! Hjælp mig!" Hun begyndte at råbe, højt. "Åh, en eller anden, så hjælp mig dog!" Døren blev åbnet, Sandra så på en høj mand. "Åh, tak Gud for at De var her! Jeg blev låst inde ved en fejl, og han har bare stirret på mig i de sidste fem minutter!" Hun pegede anklagende på Lucifer, der bare smilede skævt. Træt.

   "Kom med herud," sagde manden hurtigt. Han lukkede den svære dør efter Sandra, så Lucifer ikke kunne komme ud. "Hvem er De frøken?"

   "Jessica Porter, jeg er ny, det er min første arbejdsdag." Hun så på manden. Han havde den samme uniform på som alle andre agenter. "Øhm, ville De have noget imod at vise mig rundt, Mister..."

   "Nikolaus," sagde han. "Kom med denne vej, frøken Porter."

 

Inde bag lås og slå faldt Lucifer udmattet baglæns om på sengen. Will kom ud af skabet. Han satte sig ved siden af Lucifer. Strøg hans hår. Lucifer tog fat om hans hånd og holdt den fast med umenneskelig styrke. Han duftede til håndleddet.

   "Mhm," sukkede han. "Chanel Allure Homme Sport, B negativ..." Han snusede endnu engang og åbnede øjnene, langsomt. "Et svagt strejf af stress?" Will smilede skævt.

   "Det er ikke nemt at bryde ind i en hemmelig base, Lucy." Lucifer smilede. Han lukkede øjnene og bed tænderne sammen. "Er der noget galt?" spurgte Will bekymret. Lucifer smilede stille til ham.

   "Jeg har ikke fået sovet eller spist så meget de sidste måneder. Jeg har savnet jer." Will tog Lucifers hånd, flettede sine fingre med hans, lænede sig ned mod ham og kyssede ham på panden. Will trak lidt ned i sin krave og blottede halsen. Lucifer vendte ansigtet væk. "Will, lad nu være... Jeg vil bare hvile mig, jeg kan klare mig uden mad." Will fnøs.

   "Idiot." Han tog fat om Lucifer og tvang ham op, selvom Lucifer prøvede at kravle ned under dynen. Will fik ham sat op og så ham ind i øjnene. "Du ved at der er mere end én måde at få en vampyr til at bide på." Lucifer hævede øjenbrynene.

   "Stop - bare stop. Jeg er træt, William, jeg..." Will kyssede blidt Lucifer på munden. Lucifer tøvede et øjeblik. Så kyssede han igen. De sad lidt sådan. Gik langsomt over i et fransk kys. Will nappede Lucifer i læben. Lucifer satte sig op på Wills lår og lagde armene om ham. Will fumlede lidt med knapperne i Lucifers trøje.

   Der gik alligevel treogtyve minutter, før Lucifer endelig bed Will. Will lå og trak vejret tungt, mens Lucifer spiste. Will lod en hånd glide ned over Lucifers bare ryg. Langsomt og roligt nåede han kanten af underbukserne, fortsatte ned til låret. Han trak Lucifer længere op på sine bare ben, så vampyren kunne være rolig og sidde behageligt, mens han spiste.

   Lucifers hænder gled ned fra Wills nakke, ned over brystet, hvor de hvilede et stykke tid. Will nød at høre Lucifers sarte synk, gisp og stønnen, når han drak. Da Lucifer var færdig slikkede han blodet væk fra halsen, gabte og trykkede sig ind mod Wills varme bryst. Will tørrede blodet væk fra sin kærestes mund, lagde ham ned på sengen og puttede ham under dynen. Selv tog han sine bukser og trøje op fra gulvet, klædte sig på igen, men lod jakken ligge på det sted, Lucifer havde smidt den. Will lagde sig oven på dynen, ved siden af Lucifer, og så på ham. Lucifers mund var en smule åben, han havde lidt blod på den ene fortand.

   Will strøg forsigtigt Lucifers kind. Lucifer krøb tættere hen mod Will, der lagde armene om ham.

   "Tak for mad," mumlede Lucifer næsten uhørligt. Halvt i søvne? "Skal du ikke sove?"

   "Nej, hvis der kommer nogen, er jeg nød til at gemme mig. Ellers får jeg bare..." Will smilede. Lucifer var faldet i søvn. Han så helt smadret ud. Mørk under øjnene, blegere end normalt, uvasket hår og den dér kedelige, stive lugt af afdeling X, som Will i lang tid havde dækket med parfume. Efter han havde sagt op, var han fortsat med at bruge den, fordi Lucifer så godt kunne lide den.

   Will lå i mørket, kunne svagt se Lucifers blege ansigt. Det var så fint, ungdommeligt og kønt. Men også udhungret og svagt. Ansigtet afslørede kroppens velstand - og de sidste par måneder havde ikke været gode. Vampyrer fik ikke skæg, så Lucifers ansigt var altid helt glat, én af de kvaliteter, Will holdt af ved Lucifer.

   Der gik tid. En halv time, en time, halvanden. Will vækkede Lucifer og fik ham til at tage tøj på igen. Bagefter lå Will og holdt om Lucifer, der stadig var sygeligt træt.

   Der lød stemmer udenfor. Det var Lucifer, der opfangede dem først. Han gennede Will tilbage ind i skabet og satte sig på sengen. Laura og Sandra kom ind. Laura holdt fast i Sandras krave. Lucifer så tøvende på dem.

   "Du har vist gæster," sagde Laura køligt. Hun skubbede Sandra ind i rummet. Lucifer så på hende. "Så? Hvor er William? I skabet?" Lucifer rynkede panden.

   "Øhm... Faktisk..."

   "Nej, under sengen går jeg ud fra? William? Mister Baxter?" Laura himlede med øjnene. "En redningsaktion, hvor kært!" Hun så på Sandra og Lucifer. "Ted kommer forbi med din energidrink om lidt. Nu ikke nogen numre. Sandra vil blive afhentet og sendt i isolering i den anden ende af hovedkvarteret." Sandra så forskrækket på Laura.

   "Hvad?! Mrs. Declair, det kan De da ikke!" Laura hævede øjnebrynene og så fornærmet på Sandra.

   "Jeg er altså ikke gift!" Av... "Og det er ikke min beslutning. Selvom jeg havde indflydelse på den." Hun smækkede døren. Sandra prustede og smed sig på sengen. Will kom ud af skabet.

   "Du blev taget, ikke?" spurgte Will Sandra. Hun så på ham som om han var åndsforladt. "Det tager jeg som et ja." Lucifer så på dem.

   "I skal gemme jer. Der kommer en agent lige om lidt." Will prustede, drejede om på hælene og gik tilbage ind i skabet. Der var stort set ikke noget tøj, så Sandra kunne nemt være der. I det samme Sandra lukkede skabsdøren, blev et kort skannet udenfor, og døren blev åbnet. Ted, en høj, bred agent fra Frankrig, kom ind med et fad med et glas. I glasset var en blå, boblende væske. Lucifer skævede lidt til den.

   "Specialblanding, du skal arbejde meget de næste timer," sagde Ted med sin gebrokne accent. Han satte fadet på sengen, rettede sig op, foldede hænderne foran sig og så ventende på Lucifer. Lucifer så på Ted. Så på glasset.

   "Nej, øhm... Jeg tror, jeg klarer mig, øhm, men ellers..." Ted hævede øjenbrynene og så strengt på Lucifer. Lucifer sank en klump og krympede sig. Han rakte ud efter glasset, tog det op og snusede mistænksomt til det. Ted nikkede. Lucifer bed sig i læben og drak hurtigt indholdet. Han skar ansigt. Ted tog lidt for hurtigt bakken og glasset og gik ud, samtidig med at Lucifer begyndte at hoste. Da døren var lukket sprang Sandra og Will ud af skabet. Lucifer rejste sig op og bakkede væk fra dem. "Hold jer væk!" sagde han og holdt sig for munden. Han rystede. Will snusede til luften. "Jeg har lige drukket Positivum Morsu!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...